Traditionen tro er den sidste uge af skolernes sommerferie et rent mylder af aktiviteter på idrætsanlægget i Brabrand. Mens fodboldskolen lægger beslag på de udendørs baner, fylder Brabrand IF Badmintons ungdoms-camp begge idrætshaller. Overalt er hyggen og det sociale fællesskab i højsædet.
badminton-camp
Badminton-camp i Brabrand – med indlagt besøg i ”barndommens gade”
48 drenge og piger fylder i disse dage begge Brabrand-haller med den sprøde lyd af ketcher mod fjerbold. Brabrand IF Badminton står for badminton-campen, hvor klubbens egne spillere har glade dage – men også har deltagelse så langt væk fra som Amager.





