
En uenighed om indhegning af et område langs Voldbækken vest for Brabrand er nu ryddet af vejen. Naturstyrelsen har fremlagt en revideret plan, hvor der bliver plads til, at hundeluftere og naturelskere kan nyde området og komme tæt på Voldbækken uden at skulle gå gennem indhegningen.
”Det område, vi taler om, er det absolut skønneste område på hele Falkestien. Rigtig mange mennesker kommer herned for at nyde stilheden og naturen ved Voldbækken. Det er et af de meget få bynære områder i Aarhus, hvor man kan få den rene naturoplevelse.”
Sådan beskriver lokal beboer, Per Falk Bredgaard, Laskedalen et areal ned til Voldbækken vest for boligområdet. Her har han for nogle år siden etableret et mødested og placeret et bord-bænke-sæt helt ned til Voldbækken.
Stedet har i folkemunde fået navnet Pers Spot og er placeret langs en natursti, Falkestien, som Per Falk Bredgaard ligeledes har skabt og holdt ved lige gennem årene.
Derfor er han ekstra fornøjet ved at se et nyt udspil fra Naturstyrelsen på, hvordan en kommende indhegning af de lavtliggende arealer ved Voldbækken kan udformes.
“Det er virkelig fantastisk – det er det bedste udspil fra Naturstyrelsen, jeg endnu har set. Nu bliver der mulighed for, at få et friareal ned til Voldbækken. Samtidig kan folk med hund ligeledes komme tæt på Voldbækken, uden at de behøver at gå ind i indhegningen.”
Han glæder sig over, at både Falkestien og området ved Voldbækken bliver brugt at mange mennesker, både lokale beboere og gæster, som går en tur i området.
“Det er helt vildt, så mange mennesker der går på Falkestien. Det er så fedt, at folk synes om stien,” siger han.
“Vi har lyttet til de ting der er blevet sagt”
Det nye udspil fra Naturstyrelsen kommer lidt over et år efter, at et første udspil til en indhegning af området ved Voldbækken bragte følelserne i kog hos lokale borgere, som var med i følgegruppen True Skov for Alle.
De mente, at indhegningen ville fratage lokale borgere muligheden for at nyde naturen ved Voldbækken, uden at de skulle ind gennem det indhegnede område.
I mellemtiden har Naturstyrelsen arbejdet videre med planerne, og for nylig fremlagde biolog Karen Højfeldt Rasmussen, Naturstyrelsen, et revideret udspil over for brugergruppen True Skov for Alle.
“Vi har lyttet til de ting, der er blevet sagt undervejs og har forsøgt at indgå nogle kompromiser. Blandt andet har vi forsøgt at holde mødestedet med bordbænke-sættet uden for hegnet. Desuden bliver der en hel del klaplåger.”
Hun tilføjer, at responsen i følgegruppen gennemgående var positiv, selvom nogle enkelte udtrykte bekymring over enkelte elementer.
Karen Højfeldt Rasmussen lover i øvrigt, at der bliver tydelig skiltning, så brugere af området let kan orientere sig.
Ønsker at beskytte området
Men hvorfor er det overhovedet nødvendigt at indhegne og udsætte kreaturer i naturområderne, spørger nogle.
Vi har spurgt biolog Karen Højfeldt Rasmussen. Hun er ansvarlig for Naturstyrelsens drift af True Skov.

”Vi ønsker ikke at genere de mange mennesker, som bruger naturen i området. Men vi er forpligtet til at beskytte de naturområder, der er omfattet af Naturbeskyttelseslovens paragraf 3,” siger hun.
Hun forklarer, at mange naturområder er på vej til at forsvinde fra det danske landskab. Det gælder blandt andet enge og overdrev som området langs Voldbækken vest for Helenelyst.
”Meget få arealer nær byområder som Aarhus har den karakter, som vi ser her ved Voldbækken, og derfor ønsker vi at beskytte det,” siger Karen Højfeldt Rasmussen.
Hun forklarer, at indhegning og græsning af kreaturer har vist sig effektiv, når det gælder om at pleje den type åbne arealer. Også ved Espenhøj og enkelte andre steder i True Skov har Naturstyrelsen valgt at indhegne områder.
Naturstyrelsen vurderer, at området ved Voldbækken vil gro fuldstændig til i græs, hvis det bare får lov at passe sig selv.
”Det vil formentlig blive mere og mere domineret af græs og brændenælder, og meget få blomstrende urter kan vokse der. Desuden vil bækken vil vokse til igen. Vi ønsker at skabe mere variation og plads til de små urter,” siger Naturstyrelsens biolog.

”Man skal forestille sig, at området på sigt kan blive langt mere farverigt. I stedet for at være vokset til i dominerende græsser har området potentiale til at få langt mere spændende eng-arter som forglemmigej, baldrian, gul iris, engkabbeleje og maj-gøgeurt. Men de skal komme af sig selv,” understreger hun.
Kreaturer bedre end får og geder
Hun henviser til Naturstyrelsens faglige eksperter, som mener, at græssende kreaturer både er med til at holde græsset og brændenælderne nede, og at de samtidig med deres kokasser og aftryk i jorden skaber muligheder for vigtige mikroklimaer, der er fødested for insekter.
”Jeg ved godt, at nogen vil ha´ det træls ved at gå ind i indhegningen, men man kan sagtens gå langs med hegnet – og så laver vi ret mange klaplåger – også flere end normalt – så man kan gå gennem området, siger hun.
I debatten har der flere gange været spurgt til, om mindre dyr som får eller geder ikke vil kunne være en løsning – når nu mange er bange for at bevæge sig ind til de store kreaturer?
”Får og geder passer desværre ikke til den her opgave, som dyrene skal løse. Den slags dyr har andre effekter. De bruges typisk til at bekæmpe kraftig plantevækst, men de kan være meget hårde ved blomstrende urter, som vi gerne vil have flere af i det her område,” forklarer Karen Højfeldt Rasmussen.
Hun kan endnu ikke sige præcis hvornår indhegningen bliver etableret. Først skal projektet i udbud hos mulige kvægejere, som ønsker at indsætte kreaturer på arealerne.
Læs også:
”Skal tre køer have flere rettigheder end tusindvis af mennesker?”