Hvor langt ned mod Årslev Engsø må der bygges boliger? Det er det store spørgsmål, som politikerne i Aarhus formentlig snart skal tage stilling til. Grundejere i området ønsker at bygge en del boliger i området syd for Skibbyvej, viser skitseplaner, de har sendt til Aarhus Kommune.
Aarhus Kommune tog i foråret 2020 hul på arbejdet med at formulere en helhedsplan for Årslev og arealerne sydvest for landsbyen. Samlet set er det et areal på 119 hektar, hvoraf de 88 hektar stadig er bar mark reserveret til byudvikling.
Størsteparten af arealet ligger mellem Silkeborgvej og Skibbyvej, men perspektivområdet strækker sig også ned i området syd for Skibbyvej.
I en forudgående høring udtrykte en del borgere og organisationer bekymring for, at byggelinjen kommer til at gå for langt ned mod Årslev Engsø. Flere opfordrede kommunen til at bestemme, at der kun kan bygges ned til 60-100 meter syd for Skibbyvej.
Ejerne af engområderne syd for Skibbyvej har i de seneste måneder sendt oplæg til Aarhus Kommune, hvori de beskriver deres visioner og ønsker til nybyggeri på deres arealer ned mod engsøen. Det drejer sig om disse to projekter:
- ”Aarslev Enge” udarbejdet af arkitektfirmaet Christoffersen og Weiling for Skibbyvej 15, der omfatter drivhusene, hvor Fællesgartneriet i de senere år har etableret sig.
- ”Helheds- og bebyggelsesplan for Årslev” udarbejdet af LYTT Architecture for en række øvrige grundejere syd for Skibbyvej.
Desuden ligger der et tredje oplæg, ”Årslev Fælled”, der beskriver visioner for udvikling af arealet nord for Skibbyvej, op mod Silkeborgvej. Dette oplæg er udarbejdet af arkitektfirmaet SLETH A/S for grundejerne dér.
Udvidelse af Årslev som ringe i vandet
I de to førstnævnte oplæg beskriver grundejerne syd for Skibbyvej, hvordan nybyggerier vil kunne indplaceres, uden at naturoplevelsen i området bliver forringet.
”I et landskab, der udfolder sig så unikt, med et faldende terræn ned til Årslev Engsø, er det vigtigt at have øje for og bevare vigtige kig og sigtelinjer til søen fra landsbyen og Skibbyvej,” skriver LYTT Architecture i deres oplæg.
Her beskriver de en udvidelse af Årslev i etaper, nærmest som ringe i vandet. Den inderste ring beskrives som en mere traditionel bebyggelse med dobbelthuse, punkthuse med lejligheder, villaer og rækkehuse i en direkte forlængelse af landsbyen mod syd.
”Ved at bygge tæt og bygge i højden mindsker vi byggeriets fodaftryk og giver mere plads til den ”vilde” natur rundt om bebyggelserne,” skriver arkitekterne.
Derudover vil de placere de sydligste rækker af rækkehusene på tværs af terrænets fald, ”så de fra søen syner mindst muligt af bebyggelse”.
Længere mod øst, på den anden side af en grøn kile, forestiller man sig andre boformer placeret i små landsbyklynger, udformet som nære fællesskaber og med nærhed til naturen.
Aarslev Enge skal erstatte drivhuse
Også oplægget “Aarslev Enge” italesætter fællesskaber og nærheden til naturen som vigtige elementer i området, der nu rummer Fællesgartneriet:
”Aarslev Enge bliver med sin unikke placering ned til Engsøen, med sin helt særlige historie og sine fællesskabsorienterede boformer et attraktivt tilbud til en meget bred målgruppe – baseret på en landskabelig og social leveform,” skriver arkitektfirmaet.
Kommuneplanen tillader byggeri
Selvom en betydelig del af engområderne syd for Skibbyvej er med i det såkaldte perspektivareal, er det ikke ensbetydende med, at der i sidste ende kan bygges helt ned til grænsen, understreger byplanarkitekt Randi Sandholm, Aarhus Kommune.
”Selvfølgelig er vi også opmærksomme på, at naturområderne skal beskyttes. Det er en balance, vi skal prøve at finde. Først og fremmest er der en del arealer med nedslidte erhvervsbyggerier og boliger, som det er oplagt at forny og udvikle videre ud fra,” siger hun.
Hun understreger, at oplæggene fra grundejerne skal ses som visioner og ønsker. Hvordan de evt. kan indgå i den endelige planlægning vides endnu ikke.
Allerede i 2009 fastslog Aarhus Byråd i Kommuneplanen, at man ville se positivt på byggeri på en del af engarealerne syd for Årslev. Derfor kan der som udgangspunkt bygges syd for Skibbyvej – med mindre man nu politisk beslutter noget andet, siger Randi Sandholm.
Årslev som kulturmiljø
Forleden udgav Arkitektskolen en kortlægning af kulturmiljøer i Aarhus, hvor Årslev blev fremhævet for især den naturskønne placering med kig ned mod Årslev Engsø og det ubebyggede englandskab.
Rapporten er også blevet læst grundigt af Randi Sandholm og hendes kolleger, og hun bekræfter, at fagfolkenes beskrivelser også vil indgå i kommunens overvejelser.
Arbejdet med at formulere en helhedsplan for hele Årslev-området går nu i gang, og hun vurderer, at der sidst på foråret vil ligge et udkast klar til at blive sendt ud i en offentlig høring.
Læs også:
Nu starter planlægningen af ny stor bydel i Årslev
Digitalt borgermøde: Spørgsmål og svar om byudvikling i Årslev
