Med Aarhus Ådal og Årslev Engsø smukt i baggrunden åbnede Aarhus Kommune tirsdag eftermiddag for debatten om, hvordan en ny bydel i Årslev kan opføres i samspil med den eksisterende landsby. Det var samtidig første gang, Aarhus Kommune gennemførte et virtuelt borgermøde.
Borgermødet blev transmitteret direkte via Facebook, hvor godt 3000 så med, enten direkte eller forskudt. Der blev undervejs skrevet 119 kommentarer, enten om mødets tekniske kvalitet eller med forslag og spørgsmål til udformningen af det nye byområde.
Det meste af det time-lange møde blev brugt til at besvare nogle af de mange spørgsmål fra dem, der så med fra telefonen eller computeren. Her følger en kort opsamling på de mange emner, der blev spurgt ind til.
Vil der virkelig blive plads til 4000 nye beboere i Årslev?
Planchef Eva Møller Sørensen, Aarhus Kommune, forklarede, at det 88 hektar store område i Kommuneplanen er udlagt til perspektivområde, og der har man vurderet, at der er plads til cirka 4000 beboere, svarende til 1200-1500 nye boliger, og 1000 nye arbejdspladser. Men det var et umiddelbart bud.
”I det kommende udviklingsarbejde skal vi se på, hvor mange boliger der reelt er plads til”, sagde hun.
Hvordan kan man bevare og eventuelt forbedre muligheden for gode naturoplevelser i Årslev-området?
Arkitekt Søren Leth, som står bag oplægget til Årslev Fælled-projektet svarede:
”Vi står jo lige midt i naturen her i Aarhus Ådal, og vi har været meget inspirerede af naturen her i området, da vi lavede oplægget: Med dannelsen af Årslev Engsø er naturen vendt tilbage. Det er en ret imponerende omdannelse, vi er meget inspireret af, og som vi i projektet ønsker at støtte op om.”
Udvikler og talsmand for Årslev Fælled, Kim Bisgaard, tilføjede:
”Den smukke natur skal fortsat kendetegne området. I Årslev Fælled ønsker vi faktisk at trække den natur med op på den anden side af Skibbyvej, hvor der i dag er landbrugsjord. Hele området har et fantastisk potentiale for at blive endnu bedre naturmæssigt. Hvis vi tænker os godt om, kan vi garanteret lave noget, der er helt unikt.”
Hvor skal der blive plads til alle skolebørnene fra de nye familier i Årslev?
Planchef Eva Møller Sørensen svarede, at planafdelingen som i arbejdet med andre helhedsplaner er i tæt dialog med de andre magistrater. Og i Børn og Unge arbejdes der i øjeblikket med spørgsmålet om skolestrukturen i lokalområdet. Det er endnu ikke afklaret, om det nye boligområde skal høre til Engdalskolen eller Næshøjskolen i Harlev.
Hvor højt må man bygge i den nye bydel?
Arkitekt Søren Leth svarede: ”Hvis naturen skal være så meget i fokus, som der er planer om her, skal vi måske have bebyggelser, der ligger lidt tættere end normalt – lidt inspireret af det, man ser tættere på bykernen i Aarhus. Vi tror, at man måske blandt andet skal overveje at bygge i klynger og se på, hvad det giver af kvaliteter.”
Hvad vil man gøre med støjen fra motorvejen?
Arkitekt Randi Sandholm, som står for udarbejdelse af helhedsplanen, svarede: ”Vi er ved at afklare, hvad vi kan gøre ved trafikstøjen, og hvor tæt på motorvejen der kan bygges. Vi undersøger også forskellige former for afskærmning med jord eller beplantning.”
Stadsarkitekt Stephen Willacy tilføjede, at det er en vigtig opgave i udviklingen af hele området, at støjdæmpning udformes, så den indgår i landskabet.
Hvordan bliver diversiteten i området? Bliver der også almene boliger?
Planchef Eva Møller Sørensen svarede, at Aarhus Kommune har mulighed for at bestemme, at 25% af boligerne i et område skal være almene boliger. Det er ikke altid, kommunen kræver det, men hun understregede, at det er vigtigt, at der bliver en varieret sammensætning af boliger.
Arkitekt Søren Leth supplerede ved at sige, at der i Årslev Fælled er lagt op til mange forskellige boligtyper, og at man undervejs måske også vil opfinde helt nye boligtyper.
Kim Bisgaard tilføjede: ”Ambitionen er, at Aarslev Fælled skal være et sted for alle sociale og økonomiske befolkningsgrupper. Og bydelen vil på den måde få en fin sammenhæng med Brabrand, der er kendt for stor diversitet i beboersammensætningen.”
Hvordan vil man planlægge trafikken til og fra det nye område?
Det meste af området vil nok blive koblet på Silkeborgvej, men der kan også blive udkørsel til Skibbyvej. Repræsentanterne for Aarhus Kommune nævnte også letbanens etape 2 til Brabrand: Hvis den bliver vedtaget, kunne de godt forestille sig, at linjen bliver forlænget til Årslev.
I hvilken grad vil den gamle del af Årslev blive påvirket?
Eva Møller Sørensen understregede, at hele formålet med helhedsplanen er at binde den nuværende landsby sammen med den nye byudvikling. Helhedsplanen skal samle visioner for, hvordan det kan ske.
Randi Sandholm tilføjede, at Aarhus Kommune har haft et forarbejde, hvor man har undersøgt den kultur og det miljø, der i forvejen er i Årslev. Der vil inden for den eksisterende landsby kun ske mindre ændringer, først og fremmest med det formål at binde området sammen. De store udviklingsprojekter vil foregå i området mellem Silkeborgvej og Skibbyvej, hvor der i dag er landbrugsjord.
Stadsarkitekt Stephen Willacy understregede, at Aarhus Kommune ligesom i Nye og Lisbjerg i videst muligt omfang ønsker at integrere byudvikling i de eksisterende landsbyer, med det mål, at det skal være endnu mere attraktivt at bo der.
Hvordan vil man bevare den kultur, der er i området?
Kim Bisgaard fortalte, at der i samarbejde med Moesgaard Museum bliver udarbejdet en kulturhistorisk redegørelse om Årslevs historiske og landskabsmæssige udvikling. Der vil blive hentet inspiration herfra i planlægningsarbejdet.
Det kommende forløb
Randi Sandholm fortalte afslutningsvis, at interesserede nu kan melde sig til at være en del af en følgegruppe. Man kan tilmelde sig på Aarhus Kommunes høringsportal. Der vil blive udvalgt 7-8 personer, sådan at gruppen bliver bredt sammensat.
I løbet af juni bliver følgegruppen inviteret til tre-fire workshops, hvor der skal arbejdes videre på at skabe sammenhæng mellem den eksisterende landsby og den kommende nye bydel. Et forslag til helhedsplan ventes klar i løbet af vinteren 2020-2021.
Alle kan indsende høringssvar til Aarhus Kommune senest d. 5. maj på denne hjemmeside.
Du kan gense borgermødet på facebook-siden Vi udvikler Aarhus.
