Selvom man er kommet godt op i årene, kan man stadig nyde at få sved på panden og have det sjovt sammen med andre. Det er badminton-holdet Det Gode Selskab et levende bevis på. To gange om ugen møder 25-30 op i Brabrandhallen til fælles fornøjelse med fjerbolden. Nu fylder fællesskabet 10 år.
Friske kommentarer og højlydt latter blander sig med lyden af ketcher mod fjerbold. Medlemmerne af Det Gode Selskab er vant til at få en hyggelig kommentar med på vejen, når de præsterer noget usædvanligt på badmintonbanen.
Stemningen i Brabrandhallens hal 2 er uhøjtidelig men mindst lige så svedig, som hvis det sportslige niveau havde været på elite-niveau.
”Vi er allesammen konkurrencemennesker. Det er ikke fitness, vi går til, det handler om at vinde,” siger en af spillerne, Niels Skovgaard med et grin i en kort pause, mens sveddråberne perler på panden.
Det Gode Selskab fylder 10 år, og Vores Brabrand er på besøg i hallen, hvor der er fuld aktivitet på alle baner – men hvor deltagerne meget gerne tager en pause for lige at snakke.
91-årig fortsat på banen – når han har tid
Det gælder blandt andre holdets alderspræsident, 91-årige Ove Pedersen, som stadig holder sig i fuld gang på badmintonbanen. Han har dog kun tid til at spille én gang om ugen, da han også skal have tid til at passe en genbrugsbutik. Og han går også til dans.
”Vi pensionister har jo travlt,” smiler Ove Pedersen, som er en af dem, som har været med gennem alle årene i Det Gode Selskab.
Han var en del af initiativet Idræt om Dagen, der spillede i Brabrandhallens hal 1. Men det kunne ikke fortsætte, da en af de lokale skoler havde brug for hallen til idrætsundervisning. I stedet lykkedes det at overtale badmintonafdelingens bestyrelse til at få lov til at starte et nyt badmintonhold op i hal 2.
”Vi havde lange diskussioner med bestyrelsen, inden vi fik lov at prøve. De troede vist ikke på, det kunne lade sig gøre. Men vi havde prøve-træning d. 14. august, og tre dage senere afleverede vi 19 tilmeldinger til badminton-afdelingen,” husker en af initiativtagerne, Henrik Andersen.
Siden har ingen stillet spørgsmålstegn ved Det Gode Selskabs berettigelse, og holdet er fortsat med at vokse, indtil man for få år siden måtte indføre en venteliste. Med 35 medlemmer var det nødvendigt at begrænse tilgangen.
Rygtet om Det Gode Selskab har spredt sig, og der kommer nu spillere også fra andre bydele som Egå, Tranbjerg og Galten.
Kamp til stregen
Det Gode Selskab består af både kvinder og mænd, men Henrik Andersen lægger ikke skjul på, at man især meget gerne vil have flere kvindelige medlemmer.
Når man går på banen, er det dog ikke afgørende, hvilket køn der er repræsenteret på den anden side af nettet. Alle kender hinandens styrker, og det lykkes som regel at sammensætte jævnbyrdige modstandere, der kan give hinanden kamp til stregen.
For at spille badminton i Det Gode Selskab må man ikke have været elitespiller, men man skal omvendt have spillet så meget badminton, at man kender lidt til spillets regler og finesser. Og så skal man være fyldt 60 år.
”Man skal helst ikke være helt nybegynder, når man starter i Det Gode Selskab. Vi er ikke på nogen måde skrappe, og er meget sociale, men vi vil gerne være sikre på, at vi får pulsen op,” siger Niels Skovgaard.”
”Man melder ikke fra til et fællesskab!”
Det Gode Selskab mødes hver tirsdag kl. 10-12 og fredage kl. 9-11. Desuden samles de to gange om året til spisning og fælles samvær. En anden god tradition er, at når én fylder år, der er deleligt med 5, så medbringer man øl, chokolade eller chips til fælles fejring, inklusive fødselsdagssang.
”Vi plejer at være 24-26 spillere, men der kan godt dukke 30 op. Så finder vi også ud af det. Vi kan kun være 24 spillere i gang ad gangen, men folk har ikke noget imod at tage en pause, når vi er lidt for mange,” siger Henrik Andersen.
Alt foregår uden en leder, som bestemmer, hvad der skal foregå. Uden de store diskussioner finder medlemmerne sammen på banerne, sådan at folk med eventuelle skavanker også møder jævnbyrdig modstand.
Niels Skovgaard er en af de mange trofaste, som møder op næsten hver gang for at nyde den gode stemning og spillet med fjerbolden:
”Som pensionist har man jo det privilegium, at når man slår øjnene op om morgenen kan man sige til dig selv: ”Så nu har du fyraften!” Og så er det virkelig rart at være en del af et fællesskab som det her. Jeg vil meget nødig undvære en formiddag med Det Gode Selskab. Man melder jo ikke fra til et fællesskab!”
