Beboernes repræsentanter i Gellerup-Parken vil gerne spille konstruktivt med i forandringen af lokalområdet. Abdinasir Jama Mohamed er en central figur i samarbejdet med Brabrand Boligforening, politikerne, og andre aktører, der alle har stærke meninger om, i hvilken retning Gellerup skal udvikle sig.
Han ser sig selv som brobygger. En slags tolk, der kan få andre mennesker til at forstå hinanden. Den rolle er der rig lejlighed til at spille i Gellerup-området, hvor mange aktører har interesser i forandringen af bydelen.
”Jeg elsker rollen som mellemmand og at kunne hjælpe folk med at opløse uenigheder. Sådan var det også, da jeg gik i skole. Når én talte med en mærkelig accent, var det tit mig, der kunne forklare hvad personen sagde.”
Det handler blandt andet om kommunikation. Da han gik ind i beboer-demokratiet i 2015, oplevede han, at ikke ret mange faktisk vidste, hvad Helhedsplanen dybest set gik ud på. Derfor har han arbejdet meget for at styrke kommunikationen til og mellem beboerne.
Beboerne vil være sparringspartner
Evnerne til at fremme dialog og samtale har han haft god brug for i den senere tid. Midt i september 2017 truede beboernes repræsentanter i afdelingsbestyrelsen med demonstrationer mod den fysiske forandring af Gellerup, fordi man følte sig hægtet af udviklingen. Samtidig truede man med at melde sig ud af forhandlingerne om en ny boligsocial helhedsplan.
Men nu er tonen helt ændret. Beboernes repræsentanter har fået talt sig til rette med Brabrand Boligforenings ledelse. Abdinasir Jama forklarer, at det især handlede om kommunikation.
”Der er sket en stor forbedring af samarbejdet. Vi har talt om tingene, og vi forstår hinanden bedre nu”, siger han.
Uenigheden gik blandt andet på begrebet ”samskabelse”. Beboerne ønskede en højere grad af samskabelse i forandringen af området, men Abdinasir Jama forklarer, at det ikke handler om, at beboerne vil overtage en del af ledelsesansvaret i Brabrand Boligforening. De vil bare gerne være en aktiv sparringspartner, der bliver spurgt til råds og hørt.
Med et nyt krydderi kan man lave andre lækre retter
37-årige Abdinasir Jama Mohamed kom som 6-årig til Danmark fra Somalia. Hans far var kommet som politisk flygtning to år før og fik så familien herop via familiesammenføring i 1988.
Han bor i Gellerup-Parken med sin familie og fem børn og har en bachelor i informatik og har arbejdet så forskellige steder som KMD, Nordisk Film og Viborg Kommune. Nu er han virksomhedskonsulent i Aarhus Kommune, hvor han prøver at matche borgere med lokale virksomheder.
Han ønsker, at man rundt om i Danmark vil begynde at anerkende, at der er nogle mennesker i landet, som har mere at bidrage med, end de får mulighed for i øjeblikket.
”Det er ligesom hvis man skal lave en ret med et krydderi, man ikke er vant til at bruge. Skal man lave den ret, man plejer at lave – eller skal man prøve at lave en anden god ret med det nye krydderi. Måske kan den nye ret også smage godt!”
Han understreger, at han ikke er én, som ønsker at lave alting om. Han respekterer danske traditioner og værdier, men prøver at sikre en ligeværdig plads til andre måder at leve og udtrykke sig på. Han nævner kvinders hovedbeklædning som et eksempel:
”For nogle mennesker er identiteten knyttet til en bestemt slags tøj. Når det har med identitet at gøre, er det svært at gå på kompromis!”
Behovet for social udvikling
Den nuværende fase af Helhedsplanen er ved at være slut, og den fysiske forandring af Gellerup-Parken er tydelig. Nu går udviklingen ind i en ny fase, hvor det handler om den sociale og kulturelle udvikling af området.
Nok er Abdinasir Jama brobygger. Men når han hører især borgerlige politikere gentage kravet om en ny sammensætning af beboerne i området, bliver han skarp i tonefaldet:
”De tror, det er menneskene her i Gellerup, der er problemet. Men de er en del af det samfund, vi har i dag. Hvis man bare flytter dem til Tranbjerg eller et andet sted, vil det ikke ændret på noget. Man bør se i øjnene, at vi har et socialt problem. Så det er nødvendigt at arbejde med social udvikling.”
Dialog kan føre til jobs
Han er en stor tilhænger af opkvalificering – og jobskabelse. Den positive udvikling i Gellerup vil være forgæves, hvis der ingen jobs er. Han nævner et eksempel fra en nylig jobcafé i Globus1. Der dukkede flere end 70 kvinder med somalisk baggrund op. Men mange gik skuffede hjem.
”Det er meget vigtigt at se på, hvordan vi får virksomhederne til at ansætte de mennesker. Vil butikkerne for eksempel lade en kvinde med tørklæde betjene deres kunder?”
”Det er sådan nogle ting, jeg arbejder med som jobkonsulent. Danmark tog imod nogle folk, der så anderledes ud, fordi der var et akut behov for, at de fandt et sted at være. Nu skal virksomhederne se det på samme måde: Samfundet har et problem. Nogle mennesker har behov for job, men kan ikke få det. Hvad kan vi gøre?”
Igen ønsker han at tage dialogen i brug: Det er vigtigt, at man lærer det andet menneske at kende.
Succes´er i Gellerup
Abdinasir Jama er bekymret for, at politikerne i en ny boligsocial helhedsplan vil ændre fundamentalt ved principperne i Helhedsplanen, først og fremmest retten til at få tilbudt en bolig i området, når boligblokkene er blevet renoveret. Han fremhæver den positive udvikling i området gennem de seneste år, hvor flere er kommet i job, og flere unge tager en uddannelse. Hvorfor bryde noget ned, som begynder at fungere?
”Vi har fået mange flere i Gellerup til at involvere sig og gå ind i et aktivt medborgerskab.
Der er kommet mere interaktion og fællesskab i området. Flere arrangementer. Flere unge og kvinder er kommet i job. Bydelsmødrene er et af mange gode initiativer.”
Frivilligt arbejde 40 timer om ugen
Også i forhold til samarbejdet mellem beboernes repræsentanter oplever Abdinasir Jama sig selv som brobygger. Der er nu en høj grad af enighed blandt beboernes repræsentanter om de overordnede mål for arbejdet.
”Tidligere konflikter har løst sig, og nu trækker vi den samme vej. Vi ønsker overordnet det samme og vil gerne være en konstruktiv sparringspartner for boligforeningen. Jeg oplever, at beboerne tager mere del i udviklingen, når det gælder forandringen af Gellerup.”
”Men man skal også anerkende, at det er frivilligt arbejde med en arbejdsmængde, der ligger langt over, det normale. Jeg har i perioder brugt 40 timer om ugen på arbejdet i afdelingsbestyrelsen. Vi sidder og forhandler med folk, der har det som deres job. Vi bliver ikke belønnet, men som regel kun kritiseret for, at vi ikke gør det godt nok. Man skal bare huske, at vi er frivillige.”
Drømmen om et fælles Brabrand
Abdinasir Jama er en stor tilhænger af et åbent Gellerup, der gradvist i stigende grad bliver forenet med resten af Brabrand som én stor sammenhængende bydel. Et eksempel på den udvikling var Stafet for Livet Brabrand i september. Et arrangement han selv var involveret i, og som foregik i Gellerup, men var set som en fælles aktivitet for hele Brabrand.
Hvordan ser du området om fem år?
”Så forestiller jeg mig et løbsstævne her fra Gellerup og hele vejen ned til Brabrand Sø. Der er sikkert et mødested ved søen, hvor vi kan holde en lille afslutningsfest. Og det er arrangeret af både folk fra Gellerup og Brabrand.
”Vi vil få stadig flere arrangementer af den type. Og vi vil gå stadig mere på tværs. For eksempel er der et stort behov for, at nogle af de dygtige sportsfolk i Brabrand kommer op og træner folk her. Og omvendt at nogle af dem, der bor her, kommer til Brabrand og laver aktiviteter sammen med andre. For eksempel kunst, mad og musik. ”
”Jeg så et opslag i Rema 1000, om at man kunne synge i kor. Jeg stod og tænkte, jeg kan virkelig godt li´ at synge. Det kunne vi gøre i fællesskab. Om fem år ser jeg ikke, at vore forskelligheder bremser os så meget mere.”
