Hver mandag er Madkiosken på hjørnet af Lottesvej og Karen Blixens Boulevard stedet, hvor forskellige gæste-kokke byder på madkulturer fra hele verden. Italienske Claudia Squarzon bød forleden på den klassiske italienske bonderet Pasta e Fagioli og tanker om gode madoplevelser.
Hverdagsliv
Stor donation fra Salling Fondene giver mere plads til fællesskaber i Gellerup
Salling Fondene donerer 1,7 millioner kroner til udvidelsen af Røde Kors Aarhus’ netværkshus i Gellerup. Donationen skal sikre, at Røde Kors Hus Vest fremadrettet kan tilbyde netværk, fællesskab og støtte til områdets beboere i en tid, hvor behovet kun vokser.
Henrik og familien investerer i batteriløsning, der hjælper presset elnet
Hjælp det stadig mere pressede elnet og tjen penge på at gøre det! Det lyder næsten for godt til at være sandt, men Brabrand El er i fuld gang med at installere anlæg rundt om i Brabrand, der via AI lader et batteri op, når strømmen er billig, så den kan bruges omkring spisetid når der er pres på elnettet.
Familie Robinson, cykling og masser af hygge og uhygge i efterårsferien
Efterårsferien nærmer sig, og det er fælles tid for mange familier i lokalområdet. Her får du et overblik over nogle af mulighederne for at deltage i aktiviteter i dit nærområde. Blandt andet kan hele familien deltage i Familie Robinson på Verdenspladsen – og der er mulighed for at deltage i både hygge og uhygge i løbet af ugen.
Personalet på Engdalskolen blev mandag morgen mødt med flagallé
Mandag morgen blev Engdalskolens personale mødt med rød løber og viftende flag, da de ankom til en ny arbejdsuge på skolen. Engdalskolens ledelse stod for initiativet, der var en del af FN´s Internationale Lærerdag.
Bydelsmødre i 8220 og Systuen Gellerup er nomineret til demokratipris
Når kulturrådmand Rabih Azad-Ahmad fredag eftermiddag i Musikhusparken uddeler Aarhus Kommunes nystiftede Demokrati-Pris, er to af de fem nominerede fra Gellerup. Bydelsmødrene i 8220 og Systuen Gellerup er begge nomineret for deres indsats i lokalområdet gennem mange år.
Anukriti har boet et år i Gellerup og elsker det: “Folk er så venlige!”
Journalist Anukriti Tiwari kom til Gellerup ved et tilfælde. Da hun for et år siden kom til Danmark fra Indiens hovedstad New Delhi, var det her, hun fik tilbudt en lille lejlighed – og hun kunne i dag ikke drømme om at flytte andre steder hen. Nu ønsker hun at fortælle nye historier om Gellerup.
Allan Fisker fortsætter sin nødhjælp: Sendte torsdag en ny stor sending til Ukraine
Selvom han nu har rundet de 80 år, fortsætter klunser Allan Fisker i Gellerup med at sende nødhjælp til Ukraine. Mens bomberne i denne tid nærmest regner ned over ukrainerne, sendte han torsdag endnu en stor varebil afsted med tøj, sko, legetøj og køkkengrej.
Bydelsmødre talte for døve ører: Aarhus Byråd fastholder sprog-screening og bus-ordning
Aarhus Kommune fastholder den såkaldte skolehenvisnings-politik, hvor ca. 200 børn dagligt køres i bus til en anden skole end deres lokale folkeskole. Både Aarhus Universitets forskning og lokale familiers erfaring peger ellers på, at “busbørn” mistrives og lærer mindre end andre børn.
Bydelsmødre mødte Børn og Unge-udvalg: “Sprogtest skaber stress og bekymringer”
Bydelsmødrene i 8220 fortalte forleden politikerne i Børn og Unge-udvalget, hvordan sprogscreening og bustransport til andre skoler skader børnenes trivsel og læring. De vil i stedet have bedre sprog-indsatser i de lokale skoler. Politikerne skal nu diskutere, om den såkaldte skolehenvisningspolitik skal afskaffes.












