
I et villakvarter i Brabrand ligger Jobkollegiet. Her bor 21-årige Ida Marie Tangø. Hun har sabbatår og bor på Jobkollegiet som støttebeboer sammen med fire unge mennesker, der som psykisk udviklingshæmmede har særlige behov.
Af Laura Schmidt Abildtrup
Jobkollegiet består af tre store huse beliggende på henholdsvis Skovbakkevej, Tjørneagervej og Røgelvel tæt på skov og natur i Brabrand. I hvert af de tre huse bor der én støttebeboer sammen med fire unge beboere. Der er derudover tilknyttet pædagogisk personale hver dag fra 07.00 til 22.00.
Funktionen som støttebeboer på Jobkollegiet indebærer, at man har fire vagter om måneden. Når man har vagt med de unge beboere, er man den person, der er på, og den primære opgave er, at man sørger for, at der er aftensmad kl. 18.00.
Laura Schmidt Abildtrup har besøgt Ida Marie Tangø og de øvrige beboere på Jobkollegiet. På Lokale Fortællinger kan du læse om deres hverdag.