Hvad kan gøre Brabrand til et endnu bedre sted at bo? Vores Brabrand inviterer sammen med fællesrådene i Brabrand-Årslev og Gellerup og føtex i City Vest til en fælles udvikling af projekter, der kan gøre hverdagen bedre i lokalområdet. Målet er at sende en ansøgning til Salling Fondene i efteråret.
8.220 Ideer
Fællesspisninger har bragt folk fra hele Brabrand sammen
Kort før jul var der fuldt hus hos virksomheds-fællesskabet Kollektivbyen på Gudrunsvej, da Brabrand-Årslev Fællesråd og Gellerup Fællesråd for femte gang inviterede til fælles spisning og hygge. Fællesrådene overvejer nu, hvordan de kan gå videre med fælles arrangementer.
Fællesråd inviterer til samling om ”8.220 Ideer”
Selvom efterårs-mørket så småt har sænket sig over 8220 Brabrand, så findes der stadig masser af ideer til, hvordan man kan styrke fællesskaber og samvær, håber lokalområdets to fællesråd. De inviterer nu til samling om projekt ”8.220 Ideer” torsdag d. 15. november på Gasværket.
8.220 Ideer: Stor interesse for et søbad i Brabrand
Brabrand skal have et søbad. Og vi skal have endnu flere aktiviteter og arrangementer, hvor vi kan mødes og lære hinanden bedre at kende. Det var nogle af konklusionerne fra en fælles-event i projektet ”8.220 Ideer” i Tousgårdsladen søndag eftermiddag.
Brabrand sprudler af ideer – vil du være med til at udvikle dem?
8.220 Ideer! Det er navnet på et projekt, Brabrand-Årslev Fællesråd og Gellerup Fællesråd sammen har sat i gang. Målet er at mødes på kryds og tværs af postnummeret 8220 Brabrand og udveksle drømme og ideer for, hvordan Brabrand kan blive et endnu bedre sted at bo. På søndag er hele Brabrand inviteret til event i Laden på Edwin Rahrs Vej.
8.220 Ideer skal samle Brabrand, Årslev og Gellerup
Maden var god og snakken inspirerende, da en gruppe ildsjæle fra Brabrand og Gellerup i aftes mødtes hos værestedet Livsværkstederne i City Vest. Middagen var den første i en række arrangementer, der skal fyre op under projekt ”8.220 Ideer der samler Brabrand, Årslev og Gellerup”.