Der har længe været stille om det markante betonbyggeri, Gudrunsvej 78-82. Aarhus Byråd har besluttet, at bygningerne skal renoveres, men det har knebet med at finde de ca. 180 mio. kr. det vil koste. Nu er Aarhus Kommune gået i gang med at søge nye løsninger.
Aarhus Byråd besluttede i slutningen af 2022, at det 50 år gamle Kultur- og Aktivitetscenter skal renoveres – og ikke rives ned som mange ellers gik og regnede med.
Politikerne stillede dog det krav, at renoveringen ikke måtte koste Aarhus Kommune en krone. I stedet skulle pengene – i alt ca. 130 mio. kr. – findes hos fonde og andre aktører. Dertil kommer yderligere ca. 50 mio. kr. til en renovering af Gellerupscenen.
Det har dog vist sig at være en nærmest uløselig opgave. Der er dog stadig håb, mener tidligere juridisk chef i Aarhus Kommune, Christian Mølgaard. Han tror fortsat, at der findes en fremtid for de slidte bygninger.
Christian Mølgaard gik i sommer på pension efter 22 år i en af Aarhus Kommunes mest magtfulde stillinger. Men selvom han nu er pensionist, har han valgt at tage udfordringen op og hjælpe teamet omkring projekt Fredspladsen med at samle trådene.
Gruppen har sat som mål, at der hurtigst muligt skal findes en afklaring på områdets fremtid:
”Det er et vildt spændende projekt. Det er bestemt et udfordret område, men der er også rigtig mange potentialer. Der er virkelig meget at bygge på. Jeg håber, at jeg kan være med til at forene alle gode kræfter og få det til at lykkes,” siger Christian Mølgaard, som har et stort bankende hjerte for området omkring pladsen mellem bygningerne, der er blevet døbt Fredspladsen.
Kan skabe sammenhængskraft
Han peger på, at der i Aarhus er ved at udvikle sig flere nye bydelscentre med egne karakteristiske træk – og et af dem er Brabrand.
I den forbindelse kan området omkring Fredspladsen få en ganske særlig rolle i brobygningen mellem et fornyet Gellerup med ny skole, Sports- og Kulturcampus og en livlig Karen Blixens Boulevard – og det øvrige Brabrand, mener han.
”De voldsomme lovgivninger har måske nok været med til at sprede mennesker i Gellerup, men området her kan være med til at skabe sammenhængskraft i den blandede bydel, der er ved at opstå”, siger han.
”Jeg håber, at vi sammen med de mange forskellige aktører kan få det til at lykkes. Der er en enorm styrke i området.”
Interesse fra kommercielle investorer
Christian Mølgaard erkender, at det ikke har været muligt at samle de fornødne penge hos fondene. Derfor har man gennemført en såkaldt markedsdialog med en række kommercielle aktører. Og der er positiv interesse for projektet hos de kommercielle spillere, fortæller han.
En oplagt mulighed er, at projektet kan sammensættes af en fondsfinansieret del og en kommerciel del. Eventuelt kan der også blive en kommunal rolle i projektet. Godt nok må selve renoveringen ikke koste en kommunal krone. Men hvis kommunale aktiviteter lægges ind i bygningerne, kan der muligvis findes særskilt finansiering til dem.
Christian Mølgaard understreger, at det kommende arbejde vil ske i tæt samspil med dem – men de centrale beslutningstagere bliver de tre rådmænd Anders Winnerskjold, Sociale Forhold og Beskæftigelse, Nicolaj Bang, Teknik og Miljø, og Rabih Azad-Ahmad, Kultur og Borgerservice.
Projektet er tidligere på året rykket fra Borgmesterens Afdeling til Sociale Forhold og Beskæftigelse, og derfor er Anders Winnerskjold nu den øverste politiske chef for projektet.
Christian Mølgaard understreger, at det stadig er målet at gennemføre renoveringen af bygningerne samlet, så området kan bevare et ensartet udtryk. Men når det kommer til projektets samlede organisering og sammensætning, er der forskellige scenarier i spil.
”Vi tror godt, det kan lade sig gøre,” lyder det optimistisk fra Christian Mølgaard. “Det skal blive til noget, vi er meget dedikerede!”
Selvom han nu formelt set er pensionist, han man i Aarhus Kommune vurderet, at han med sin erfaring og store netværk vil kunne få de mange ender til at mødes. Der er derudover etableret en styregruppe bag projektet.
De primære aktører i de eksisterende bygninger er stadig Fredens Hus, en Gellerup Højskole på vej, Ung i Aarhus og virksomhedsfællesskabet KollektivByen. Desuden er flere private investorer og enkelte fonde også interesserede.
Kærlighed til Gellerupscenen
Christian Mølgaard nævner også Gellerupscenen. Det nærmest legendariske kultursted vil som nævnt alene koste op mod 50 mio. kr. at renovere – ud over de 130 mio. kr. renoveringen ”over jorden” vil koste.
”Jeg elsker Gellerupscenen. Det har altid drevet mig at få genskabt den scene. Den kan noget helt særligt, og er i øvrigt den eneste scene i vestbyen.”
Han nævner et citat fra dengang i 2012, da Aarhus Kommune trak den økonomiske støtte til scenen og i realiteten lukkede den: ”Når man lukker en scene, bliver den aldrig åbnet igen,” lød det fra fremtrædende teaterfolk.
”Det skal være løgn,” lyder det fra en kampberedt Christian Mølgaard.
”Det er vigtigt, at ikke al kultur foregår i midtbyen. Og når et nyt bydelscenter åbner her i området, vil det være vidunderligt at ha´ kulturen med.”
”Vi må prøve at finde nye veje”
Men den store udfordring er jo som bekendt økonomien. Da Aarhus Byråd i 2022 sagde ja til at bevare Gudrunsvej 78-82, var det et krav, at renoveringen af bygningerne ikke måtte koste kommunen en krone. Og det er stadig en helt grundlæggende præmis, understreger Christian Mølgaard.
”Vi måtte sande, at vi ikke kunne finde så mange penge. Det var for vanskeligt for os. Vi har nogle få tilsagn om hjælp, men de rækker ikke helt. Derfor må vi prøve at finde nye veje.”
En af vejene kan være at få private investorer ind, forklarer han. Aarhus Kommune har været i gang med en såkaldt markedsdialog, hvor man har talt med en række investorer.
”Der er en stor interesse og vilje til at få det til at lykkes. Nu skal vi prøve at finde en fælles vej, hvor vi får brug for opbakning fra alle aktører.”
Han fortæller, at der er flere forskellige scenarier i spil. En af dem er at sælge hele området til en privat aktør. Men der er også andre alternativer, understreger han. Men man dog er bundet af byrådsbeslutningen om, at bygningerne fra 1974 skal bevares.
”Vi arbejder fortsat ud fra, at der skal foretages en samlet renovering, hvor bygningerne bevarer et ensartet udtryk.”
