Minimums-normeringer. Ordet er blevet centralt i debatten om kvaliteten i daginstitutionerne. Men tallene afspejler sjældent virkeligheden i de lokale institutioner. Forleden var medlem af Børn og Unge-udvalget, Eva Borchorst Mejnertz, inviteret til en snak om kvalitet i dagtilbuddene af Brabrand-Årslev Fællesråd.
I en vuggestue i Brabrand hænger der tre billeder af det pædagogiske personale i garderoben. De tre medarbejdere udgør personale-normeringen i vuggestuen, hvor 13 er indskrevet.
Hermed lever institutionen – næsten – op til den lovmæssigt vedtagne minimumsgaranti på kommune-niveau. Politikerne har besluttet, at der skal være mindst én pædagog til 3 børn i vuggestuerne. I børnehaverne må der højst være seks børn pr. pædagogisk medarbejder.
For nylig offentliggjorde Aarhus Kommune en hjemmeside, hvor man kan se normeringen i alle kommunens daginstitutioner. I den forbindelse glædede rådmand Thomas Medom sig over, at Aarhus Kommune overholder minimums-normeringerne:
I 2024 var der i følge Danmarks Statistik i gennemsnit 2,9 børn pr. medarbejder i kommunens vuggestuer, ligesom der i børnehaverne var 5,83 børn pr. medarbejder.
Sådan er det så bare ikke helt i vuggestuen i Brabrand, hvor der ud fra et hurtigt regnestykke er 4,3 børn pr. medarbejder. Og når det kommer til hverdagen i institutionen ser billedet endnu værre ud.
Problemet er, at de tre pædagogiske medarbejdere sjældent er på arbejde alle tre. Hvis alle er raske og ikke holder ferie gælder det i to-tre timer om dagen, siger en af de ansatte, som Vores Brabrand har talt med.
Dertil kommer sygdom, som daginstitutions-personale relativt ofte er ramt af. Især i vintersæsonen, hvor næserne løber, og børnene hoster, slæber man let en influenza med hjem og må tage et par dage under dynen.
Men kommer der så ikke en vikar? Nej, sådan er det ikke nødvendigvis. I den pågældende daginstitution, der udelukkende er valgt som et eksempel, er der ingen vikar for den “første” sygdomsramte medarbejder. Først når endnu én melder sig syg, er der vikardækning – for en del af timerne.
Nogle gange kan der hentes hjælp fra børnehave-delen af daginstitutionen. Men omvendt må vuggestuen så andre gange hjælpe den anden vej.
Samlet set er oplevelsen hos de garvede medarbejdere, at det kan være svært at få enderne til at nå sammen.
Vigtigt at hæve kvaliteten
Så hvad er egentlig op og ned i debatten om daginstitutionerne, lød spørgsmålet fra Brabrand-Årslev Fællesråds formand Carsten Strange Jensen til 1. Viceborgmester og medlem af Børn og Unge-udvalget Eva Borchorst Mejnertz.
Hun besøgte forleden Brabrand, og Vores Brabrand deltog i samtalen med hende om udsigterne til at få flere pædagogiske medarbejdere og en øget kvalitet i institutionerne.
“Det er rigtig vigtigt at vi hæver kvaliteten i daginstitutionerne. For mig var det morgenerne i den lokale institution, der var afgørende for, at jeg gik ind i politik. Også i vores lokale institution kunne det af og til være svært at finde en voksen at aflevere mit barn til,” sagde Eva Borchorst Mejnertz i samtalen med formand for Brabrand-Årslev Fællesråds formand, Carsten Strange Jensen.
“Det er ikke nødvendigvis det præcise normeringstal, der er afgørende – men at forældrene har en oplevelse af, at der er ro og styr på det. At man oplever et personale, der bare er dygtige, når man skal aflevere sin lille ét-årige eller en der er lidt ældre. Og naturligvis at der er én, som er klar til at tage imod ens barn.”
Hun tilføjede, at antallet af hænder i institutionen naturligvis har afgørende betydning for kvaliteten.
“Det er for mig afgørende, at vi over de kommende år får en større andel af uddannet personale. For mig er det meget vigtigt, at arbejdet i vores daginstitutioner er attraktivt for de uddannede pædagoger,” sagde hun.
Friholdes for besparelser
At økonomien er stram i de enkelte daginstitutioner, kan de fleste medarbejdere tale med om. Vores Brabrand hører ofte den samme historie om, at økonomien konstant vendes og drejes på personalemøder, og at der prioriteres hårdt i, hvad der er råd til – blandt andet vikarer ved sygdom.
Eva Borchorst Mejnertz pegede under samtalen på, at der på flere fronter er gode nyheder for de århusianske daginstitutioner.
Blandt andet indeholder det seneste budgetforlig en aftale om, at de århusianske dagtilbud skal have et løft, “som sikrer mere pædagogisk personale fremover og derigennem bedre normeringer, samt mere tid til høj faglig kvalitet,” lyder det i aftalen.
Der afsættes 8 mio. kr. i 2026 og 16 mio. kr. i 2027 og frem til dagtilbuddene. Det betyder, at dagtilbuddene kan friholdes fra det såkaldte fællesbidrag i 2026 og 2027.
“Det betyder, at dagtilbud kan friholdes fra de generelle årlige kommunale effektiviseringer. Det skulle gerne sikre, at der i det mindste ikke bliver færre ansatte i institutionerne,” sagde den socialdemokratiske byrådspolitiker.
“Ud fra debatten om urolige børn i daginstitutioner og på skoler er det vigtigt at fokusere på lavere normeringer og gode legepladser,” siger formanden for Brabrand-Årslev Fællesråd, Carsten Strange Jensen i en kommentar til Eva Borchorst Mejnertz.
Et spørgsmål om prioritering
Desuden har regeringen i forslaget til finansloven for det kommende år lagt op til en reel forbedring af minimumsnormeringen med flere voksne pr. barn, da de pædagogiske ledere ikke længere skal tælle med i normeringen.
“Forligspartierne anerkender, at ændringen i opgørelsesmetoden kan give udfordringer med at overholde lovgivningen vedrørende minimums-normeringen,” lyder det i aftale-teksten.
Eva Borchorst Mejnertz vurderer dog, at den nye måde at definere normeringerne på, vil komme til at betyde flere “varme hænder” i de enkelte institutioner, så kommunerne også med den nye definition kan overholde minimums-normeringen.
“I Aarhus Forældreorganisation, hvor jeg engang var næstformand, har vi i årevis peget på, at man ikke bør regne nogen med, som ikke er en del af institutionens hverdag. Vi har arbejdet på, at tallene skal afspejle virkeligheden i den enkelte institution. Og det synes jeg, den nye definition, hvor lederne ikke indgår, bedre afspejler,” sagde hun.
Men kommer der så flere penge til daginstitutionerne, lød spørgsmålet fra Carsten Strange Jensen.
“Vi kan som politikere være ret enige om udfordringerne, men det afgørende er, at der før de årlige budgetforlig bliver stillet forslag til de forskellige partigrupper, så det kommer på bordet, når næste års budget aftales. Så er det i sidste ende et spørgsmål om, hvad der kan opnås enighed om. Nogle prioriterer måske i stedet kultur eller veje, og det kan være super frustrerende, når man gerne vil ha flere varme hænder i dagtilbuddene,” svarede hun.
Institutioner på Louisevej over minimums-normering
Men overholder din lokale daginstitution så de vedtagne minimums-normeringer? Det kan du nu selv gå ind og tjekke på denne hjemmeside.
Klik på den type dagtilbud, du ønsker at se nærmere på og find det konkrete dagtilbud i rullemenuen i øverste højre hjørne.
Ser man på de enkelte daginstitutioner i Brabrand, er der meget store forskelle – og enkelte institutioner ligger højere end minimums-normeringerne.
Det gælder blandt andet de to vuggestuer Tommelise og Nattergalen, der ligger side om side på Louisevej. Med henholdsvis 3,39 og 3,28 småbørn pr. pædagogisk ansat ligger de begge i den “tunge” ende af den lokale skala.
Omvendt ligger Idrætsinstitutionen Ellekær med en normering på 1,76. Her er der altså næsten dobbelt så mange personale-hænder til at tage sig godt af de små poder.
Overordnet set tegner der sig et klart billede: I Brabrandsøens Dagtilbud, som Tommelise og Nattergalen er en del af, er den gennemsnitlige normering 2,99. Bedre ser det generelt ud i Brabrand Dagtilbud, der bl.a. dækker Væksthuset, Viben og Lærkereden. Her er normeringen 2,52 voksne. Og allerbedst er situationen i Tovshøj Dagtilbud, hvor normeringen kun er 2,18 – med Idrætsinstitutionen Ellekær som den bedst normerede.
“Vildt at se”
Når vi ser på børnehaverne, tegner der sig det samme overordnede billede: Institutionerne i Brabrandsøens dagtilbud ligger højest med et gennemsnit på 5,79. Og igen ligger Nattergalen og Klodshans i top med henholdsvis 6,56 og 5,73 børn pr. Voksen – mens naboen på Louisevej, Kometen, ligger på ca. 5,35 børn pr. voksen.
Igen er situationen lidt bedre i Brabrand Dagtilbud med en normering på 5,04, og Tovshøj dagtilbud har en gennemsnitlig normering på kun 4,28.
Igen ligger Idrætsinstitutionen Ellekær lavest med en normering på kun 3,45, mens en sammenlignelig institution som Bevægelsesbørnehuset ved Globus 1 har en betydeligt højere normering på ca. 5,5.
De store forskelle i normeringerne for de enkelte institutioner bekymrer forældreorganisationen Århus Forældreorganisations forperson Christina Nissen:
“Det er faktisk vildt at se, at hele bydele lyser rødt i opgørelsen. Rødt betyder færre voksne og mindre nærvær i børnenes dagligdag. Vores børns voksenkontakt skal ikke afhænge af, hvilken bydel de bor i. Det er netop den sikkerhed, minimumsnormeringerne burde give os forældre i hele byen,” siger hun.
Har du konkrete erfaringer eller oplevelser med kvaliteten i din lokale daginstitution i Brabrand – eller har du spørgsmål til udviklingen på området, er du meget velkommen til at sende en mail til voresbrabrand@gmail.com
