
I Årslevs ældste bygning med en fantastisk udsigt over engsøen trives glæden ved både to- og fire-hjulede køretøjer med sjæl. Medlemmerne af MC Car Club er fælles om fornøjelsen ved at skrue i mekanikken, sparke på dækkene og udveksle røverhistorier.
Snakken går i klubhuset på Silkeborgvej – iblandet lidt godmodigt drilleri.
Udenfor holder motorcyklerne parkeret smukt på række – det ene pragteksemplar efter det andet. Indian, Harley Davidson, Kawasaki, Honda Goldwing, Royal Enfield… Og få meter derfra holder pragteksemplarer af Mustang, Morgan og Porsche. Og en enkelt 2CV.
Det er ikke afgørende, præcis hvilket køretøj man er i besiddelse af, for at være en del af MC Car Club. Man skal bare være indehaver af en motorcykel eller en specialbil – og så skal man have lyst til at dyrke sin interesse i fællesskab med andre.
Og når de på Silkeborgvej 765H snakker om specialbiler, så er det den type biler, ”man er ved at dreje hovedet af led af, når man ser dem”. Pr. definition er alle veteranbiler også specialbiler.
Siden 1997 har motorcykler været omdrejningspunkt for deres fælles interesse. De første år på Grimhøjvej, men de sidste over 20 år på Silkeborgvej i Aarslevgaards bygninger.
I dag holder klubbens medlemmer til i Årslevs ældste bygning, der i restaureret og rummer værksted i stueetagen og klublokale på førstesalen med den fineste udsigt ud over Årslev Engsø.
Gennem årene har de i en periode været omkring 65 medlemmer. Men under coronaen kunne det mærkes på klublivet, at folk blev hjemme-mennesker. Og efterfølgende har det været svært at komme tilbage til tidligere tiders medlemstal, der nu er nede på omkring 35.
Samvær og røverhistorier
Nu skal der gøres noget for at tiltrække flere nye medlemmer, som kan li´ at møde ligesindede og få en god snak.
”Det er jo samværet, og alle de røverhistorier, vi fortæller hinanden. Og alle turene. Man kommer jo til at snakke om alverdens ting, når man er af sted sammen,” siger Finn Hørberg, som er et af de aktive medlemmer.

Og nu har medlemmerne besluttet, at folk med specialbiler også er mere end velkomne. Dels er nogle af medlemmerne kommet så langt op i årene, at de føler sig bedre tilpas med fire hjul under sig. Og dels håber man at det vil kunne tiltrække nogle flere medlemmer, som kan li´ samværet omkring køretøjerne.
Gennem årene er aldersgennemsnittet vokset og vokset, og mange har nu rundet pensionsalderen, mens der dog også er kommet nye medlemmer til i 40´erne. Flere af medlemmerne er i øvrigt kvinder.
Alderspræsidenter på 82
Om mandagen mødes de bare for at ”sparke på dæk” og få en snak i og omkring klubhuset, mens onsdagene tit er afsat til fælles køreture ud i landskabet. Og hvis vejret er dårligt, er der altid noget, der skal skrues på i værkstedet.

Også i weekenden er der tit nogen, som foreslår en køretur. De seneste ture er gået til Graceland ved Randers, til Saksild eller Glud ved Horsens.
”Det er altid hyggeligt at være på tur. Nogle gange kører vi bare ud i det blå. Vi kører meget på de små veje og ser os omkring.”
Det siger to af klubbens alderspræsidenter, som blander sig i snakken. Både Hardy Rosborg og Ib Sørensen er 82 år. De har begge haft mange motorcykler gennem tiden og nyder fortsat vinden i ansigtet og lyden af en velkørende motor. Og så holder de af fællesskabet i klubben og kigger stort set hver uge forbi klubhuset for at få en snak.
”Vi kørte jo alle sammen rundt på motorcykler, da vi var unge. Da var det bare et billigt transportmiddel. Men i dag har mange af os fået økonomisk mulighed for at købe den motorcykel, vi ikke havde råd til dengang,” siger Hardy Rosborg og mindes den DKW, der var hans egen første motorcykel.
”Man har det jo oplevelsen herinde et sted,” siger Hardy Rosborg og peger ind mod kroppen.
Hardy Rosborg blev for fire år siden kastet af en 1800 kubik Harley Davidson og foretrækker nu hovedsagelig køretøjer på fire hjul. Ib Sørensen kører som den eneste i flokken på en scooter, men kan dog med sin Honda sagtens sætte de fleste til vægs med en acceleration fra 0-100 på 5 sekunder.

En bagdel af jern
Også Finn Hørberg har kørt motorcykel, fra han var helt ung, og har haft motorcykel stort set lige siden. Harley Davidson, Jensen, BSA, og en Ariel fra 1953, der også står derhjemme på værkstedet.
Har stadig en stor kærlighed til motorcykler og ejer blandt andet en af de kun 88 danskproducerede Jensen-motorcykler.
Han har selv en lift derhjemme, hvor en Kawasaki fra 1979 lige nu står og er mere eller mindre skilt ad.
Det er et langtidsprojekt! Stellet lidt rustent, og den trænger i det hele taget til en kærlig hånd, fortæller han.
Han stoppede på arbejdsmarkedet for halvandet år siden og har nu meget mere tid til sin store interesse.
”Selvom jeg er blevet 71, kan jeg jo godt køre på motorcykel,” siger Finn Hørberg, og fortæller blandt andet om den ”iron butt”, han gennemførte sidste år: Ligesom triathlon-sportens kongedistance er en iron man, har også motorcyklisterne en betegnelse for dem, der kan køre virkelig langt – 1000 miles – på 24 timer. En ”jern-bagdel”, når der skal oversættes så pænt som muligt.
Han kørte sydover og lagde vejen forbi Besancon, Paris og Le Havre, før han igen satte kursen mod nord. Det er en af den slags historier, der bliver snakket om – og også lavet sjov med – i de hyggelige aftner i klubhuset i Årslev.

Snak om mislyde og andre udfordringer
På værkstedet står to lifte klar. Ofte hjælper medlemmerne lige hinanden med at lytte efter mislyde eller diskutere mindre udfordringer. Der kan også godt stå ”et projekt” på liften nogle uger, mens et medlem går lidt til og fra. Man kan i øvrigt komme hver dag og bruge værkstedet, som man vil.
”Vi tager altid en snak om det, hvis noget driller. ”Kom lige ned og prøv at høre denne her lyd – hvad kan det være”, siger én måske. Så ser vi på det og kører ud og vender en tur. Måske er det bare et speedometerkabel, der skal flyttes lidt. Der er altid nogen, der kan nogle fifs.”
Stemningen er hyggelig og afslappet. Snakken går med de folk, man lige står i nærheden af. Og når der dukker nye folk op på to eller fire hjul, er interessen altid stor.
”Det er altid spændende, hvad folk dukker op med. Og vi er jo nysgerrige efter at finde ud af, hvem der er på vej ind i fællesskabet.”