Der var stor interesse for et kommende energifællesskab, da foreningen Sol over Brabrand forleden i Brabrandhallen inviterede til borgermøde om projektet. Deltagerne fik på mødet den første gennemgang af forretningsmodel, priser, organisering m.m. Her får du svar på nogle af de mange spørgsmål, der blev stillet.
Pejsestuen i Brabrandhallen var fyldt til bristepunktet af lokale borgere, som var nysgerrige efter at høre om et kommende energifællesskab.
Foreningen Sol over Brabrand har det seneste år arbejdet på projektet, hvor solceller på taget af Brabrandhallens Hal 2 kan forsyne ca. 50 lokale husstande med grøn strøm. Desuden skal solcellerne naturligvis levere strøm til Hal 2 – og muligvis også mulige ladestandere ved idrætsanlægget.
Energistyrelsen sagde i slutningen af 2025 ja til at finansiere en undersøgelse og planlægning af projektet, der udføres af konsulentfirmaet Sustain. På borgermødet d. 14. april kunne konsulenterne sammen med Sol over Brabrand præsentere den første overordnede model for det kommende fællesskab.
Konsulenterne fra Sustain præsenterede grundtanken i projektet: Lokalt produceret solcellestrøm er et vigtigt bidrag til den grønne omstilling, der er i fuld gang overalt.
Samtidig indebærer forretningsmodellen, at der sandsynligvis også vil være en lille økonomisk gevinst for deltagerne i projektet:
Afhængig af årsforbruget vil der være en besparelse på el-regningen på mellem 3 og 9 procent, målt i forhold til elselskabernes forskellige produkter med faste eller variable elpriser, lyder konklusionen på Sustains komplekse beregninger.
Det svarer til en årlig besparelse på mellem 100 og 700 kroner. Besparelsen er størst for husstande med et relativt stort energiforbrug.
“Nogen vil måske synes, at det er et stort ståhej at lave for at kunne spare 200-700 kr. om året. Men så er det vigtigt at huske, at der er flere bundlinjer i det her ud over det rent økonomiske,” sagde chef for projektudvikling i Sustain, Henrik Bielefeldt.
“Man bidrager konkret til den grønne omstilling og får desuden en vis forsyningssikkerhed og forudsigelighed med i købet. Og så er man med i et fælles lokalt projekt, der har potentiale til at vokse sig større.”
Konsulenterne fra Sustain har via simulations-værktøjer – baseret på antallet af soltimer i 2025 – beregnet, at medlemmerne af et kommende energifællesskab i området omkring Engdalsvej vil kunne få 50-70 procent af årsforbruget dækket af solceller på taget af Brabrandhallens Hal 2.
Økonomien i projektet er sikret, hvis ca. 50 husstande melder sig til.
Her får du nogle af de spørgsmål og svar, der blev stillet på borgermødet – og svarene på dem.
Hvad vil investeringen i solceller koste medlemmerne?
Det enkelte medlem hæfter ikke for de solceller, der sættes op på taget af Hal 2. Energifællesskabet står for etableringen, og investeringen på ca. 2,5 mio. kr., lød svaret på mødet.
Investeringen skal sammen med den forventede udgift til service, vedligeholdelse og finansieringsomkostninger fordeles ud over elregningen i de 30 år, man regner med, at anlægget virker.
Ebbefos Energi har givet overslag på levering og opsætning af solceller på Hal 2 samt et batteri med smart styring, dimensioneret til det samlede anlæg. Brabrand El har leveret overslag på opsætning af eltavler, afregningsmåler og nettilslutning.
“Når man træder ind i energifællesskabet, forventer vi, at der bliver et lille indtrædelsesgebyr på nogle få hundrede kroner. Vi kan ikke oplyse et endeligt beløb endnu. Det afhænger af den samlede projekt-økonomi,” svarede Steen G. Olesen fra Sustain.
Han nævnte, at energifællesskabet er et pilotprojekt, der bl.a. kan være interessant for fonde og sponsorer at støtte. Det kan påvirke prisen for de kommende medlemmer.
“Indtrædelses-gebyret handler mest om at vise, at man er seriøs og gerne vil være med. Hvis man så vil købe en større pakke, f.eks. med eget batteri i husstanden, så bliver der tale om en anden investering,” tilføjede Jarl Petersen fra bestyrelsen for Sol over Brabrand.
Der vil i øvrigt være mulighed for tilkøb af forskellige pakkeløsninger, bl.a. private husstandsbatterier.
Hvad er den økonomiske risiko ved at deltage?
“Risikoen er den samme, som hvis man skifter elselskab. Det sker ud fra den aktuelle viden om, hvordan elmarkedet ser ud. Vi opstiller prisen ud fra, hvad vi forventer, at anlægget kan producere, og hvad strømmen kommer til at koste på markedet. Men det er naturligvis umuligt at forudsige fuldstændig på længere sigt,” svarede Steen G. Olesen.
Han tilføjede, at man hvis man ønsker at udtræde, kan det typisk ske med en frist på seks måneder.
Er der regler eller forhold, der kan ændre projektets økonomi?
“I så fald vil det også ændre vilkårene for resten af elmarkedet. Som deltager i fællesskabet minimerer man egentlig bare risikoen for at blive påvirket af ting, der kommer udefra,” svarede Steen G. Olesen.
Hvor mange medlemmer skal der til for at projektet balancerer?
“Hvis vi skal lykkes med fuldskala-projektet på hallens taget, skal vi helst op i nærheden af 50 deltagere, for at økonomien hænge sammen. Hvis vi ikke kan samle 50, vil vi overveje at nedskalere projektet,” lød Jarl Petersens vurdering. Og Steen G. Olesen tilføjede:
“Der kan godt være flere end 50 deltagere i fællesskabet. Så vil der være lidt mindre grøn strøm til hver, men til gengæld er der en større sikkerhed for, at man i fællesskab kan bruge det hele,” lød hans bud.
Kan I forestille jer at udvide solcelle-kapaciteten på andre tage?
“Ja, det her er fase 1, som vi ser det. Det er det projekt, vi har fået penge til at undersøge. Nu skal vi sikre os, at vi kan tilbyde en løsning, vi kan stå på mål for,” sagde Jarl Petersen.
“Når det så er sagt, så har vi forhåbentlig en model, der kan udvides med flere tage i Brabrand. For eksempel kunne det måske være aktuelt for nogle af de røde blokke på Engdalsvej at få solceller, når de alligevel om få år skal udskifte taget. Det kunne sagtens være den næste fase, hvis tilstrækkelig mange er interesserede i at deltage. Vi var bare nødt til at starte med et overskueligt projekt.”
Han nævnte også den planlagte udvidelse af idrætsanlægget på Engdalsvej, hvor solceller ligeledes er en oplagt mulighed.
“Og hvis vi kigger på Brabrands industri-områder, ligger der en del store lagerhaller, der alle er super velegnede til at lægge solceller på.”
Kan det lokale elselskab AURA få en rolle i projektet?
“Vi har haft et indledende møde med AURA, og har aftalt at vi skal mødes igen senere. Vi har oplevet en meget positive holdning over for projektet. De kan jo også mærke, at det her er en udvikling, der rører på sig overalt,” svarede Jarl Petersen.
“For os er AURA den oplagte partner i projektet, og vi har et håb om, at energiselskabet er interesseret i en rolle i det.”
Han forklarede, at det for Sol over Brabrand vil være en fordel at samarbejde med en stor og erfaren spiller på el-markedet, som også har nogle “muskler”, når det gælder udvikling og etablering af energifællesskabet.
I øvrigt har Sol over Brabrand ligeledes haft et første dialogmøde med Dinel A/S, der står for distribution af strøm til godt 115.000 husstande og virksomheder i Østjylland.
Det er Dinel, der vil kunne tilbyde en særlig lokal kollektiv tarif for energifællesskabers brug af elnettet. El-selskaberne har udarbejdet et første bud på en fælles tariferingsmodel, der dog endnu ikke er godkendt af Dinel.
I Sol over Brabrand er der dog ikke den helt store begejstring over den fremlagte model, der kun i begrænset omfang tilgodeser lokale energifællesskaber.
Er det kun private enfamilieshuse på Engdalsvej, der kan deltage?
Alle aktører i hele Brabrand – familier, virksomheder og organisationer – kan være med i energifællesskabet, understregede Steen G. Olesen.
“I første omgang er det dog kun elmålere inden for transformator-området på Engdalsvej, som kan gøre brug af en lokal kollektiv tarif,” sagde han.
Også de enkelte beboere i f.eks. “de røde blokke” på den anden side af Engdalsvej kan individuelt beslutte at tilslutte sig energifællesskabet.
Hvilken selskabsform vil energifællesskabet blive drevet i?
“Vi lægger op til at, der vil blive etableret et såkaldt A.M.B.A., et andelsselskab med begrænset hæftelse, sådan som de traditionelle netselskaber også er organiseret. Man er andelshaver men uden at hæfte for mere end sin egen andel. Det vil være vores foretrukne model,” svarede Sustains projektchef Henrik Bielefeldt.
Hvordan kan man hjælpe projektet i den kommende tid?
“Lige nu hjælper man bedst ved at være med til at udbrede kendskabet til projektet. Vi har før borgermødet været rundt og tale med ca. 200 husstande her i kvarteret for at fortælle om projektet og borgermødet, og kun ca. halvdelen havde i forvejen hørt om planerne,” sagde Jarl Petersen.
“Så hvis I vil snakke med jeres naboer om det frem til næste møde, vil det hjælpe os meget.”
Han lovede, at der løbende vil blive kommunikeret nyt om projektet via Vores Brabrand og i nyhedsbreve fra Sol over Brabrand frem mod det næste borgermøde efter sommerferien.
“Vi håber også, at I inden da vil gøre jer nogle tanker, om det her projekt er noget, der giver mening for jer,” sagde han.
