Arkitekt Anna Mette Exner har en masse på hjerte. I mange år har hun budt ind i arkitektur-debatten som en varm forsvarer af modernismens betonbyggerier. Nu er hun debuteret som kunstner og kaster sig samtidig ind i samfundsdebatten om Gellerup. Hun mener, at boligområdet er udsat for massiv mobning.
Fortrængning. Det er titlen på en foto-installation, som arkitekt Anna Mette Exner i øjeblikket viser i Kunstbygningen i Vrå frem til slutningen af august.
Installationen skal give beskueren en æstetisk oplevelse af betonen og Knud Blach Petersens modernistiske arkitektur i Gellerupparken. Men den er også en kommentar til udviklingen i boligområdet – og omverdenens opfattelse af Gellerup.
“Når jeg taler om fortrængning, er det fordi jeg vil pege på, at omverdenen fortrænger det faktum, at mennesker tvinges ud af deres hjem i Gellerup – mod deres vilje. Arkitekturen rives ned, og dermed udslettes den synlige del af stedets historie også,” fortæller Anna Mette Exner engageret.
I mange år har netop hendes store faglige engagement givet hende en stærk stemme i den danske arkitektur-debat. Det fik bl.a. Statens Kunstfond til i 2019 at overrække hende ”Dristighedsprisen”, der går til en særligt modig og engageret indsats for dansk arkitektur.
Hun har i årevis holdt mange foredrag, og hun stiller gerne op til interviews og debat-arrangementer. Nu er hun også debuteret som kunstner og er i gang med at skrive en bog om det, hun ser som fortrængninger i debatten om Gellerup.
“Jeg prøver at holde mig fra det, jeg ikke har forstand på. Jeg er hverken jurist, kriminolog, sociolog eller samfundsøkonom. Jeg er arkitekt – men jeg oplever, at samfundsdebatten om Gellerup er fejlagtig og kørt helt af sporet. Nuancerne går fuldstændig tabt.” siger hun.
“Min erfaringer er, at det betyder noget at komme med en anden stemme, end dem, folk i forvejen kender. Jeg oplever, at folk rigtig gerne vil høre, hvad jeg siger, og mange kommer også og besøge mig her og deltager i rundvisninger.”
Offentlig mobning af Gellerup
Debatten om Gellerup har i årevis rullet blandt politikere, boligforeningsfolk, arkitekter – og alle andre, som har en mening om Gellerup. Og det er der mange, som har.
“Jeg oplever, at der foregår en offentlig mobning af Gellerup. Mange synes åbenbart, at det er ok at slå på boligområdet.”
Hun ser tre mobbe-ofre i debatten om Gellerup:
- Først og fremmest beboerne i Gellerup og tilsvarende almene boligområder.
- Dernæst arkitekturen i boligområdet og andre almene modernistiske boligområder.
- Og endelig som det tredje: Gellerup som identitet eller brand.
“Jeg henvender mig her til den almindelige dansker, som ikke bor i Gellerup. Almindelige borgere og skatteydere, som ikke kender til boligområdet, men som alligevel har en mening om det,” siger hun.
Hun oplever, at mange elsker at hade Gellerup. Boligområdet er som et mobbeoffer, som det er tilladt at gå og sparke på. Folk vender det døve øre til, ser den anden vej, mens katastrofen rammer boligområdet.
“Jeg ved ikke, hvem der er ansvarlig – men rigtig mange almindelige fornuftige borgere udtaler sig meget nedladende om et område, de slet ikke kender. Jeg mener, at den almindelige dansker har fortrængt sit ansvar.”
“Jeg synes, at man behandler Gellerup som en syndebuk. Hvorfor er det, at så få forsvarer boligområdet? De fleste accepterer tilsyneladende, at man behandler folk på den måde. Hvad er det rent psykologisk, der gør, at vi lader som ingenting” spørger hun.
Hun ser en række konkrete tegn på, at samfundet åbenlyst mobber Gellerup og er ligeglad med konsekvenserne. For eksempel ligger City Vest næsten lukket ned og mere eller mindre forladt omgivet af byggepladshegn. Og hun ser bygninger, der står misligholdte og triste i området og nybyggerier opført uden blik for omgivelserne.
“Der bliver bygget nyt i dårlig kvalitet, hvor man sjusker og ikke gør sig umage, mens gode bygninger rives ned. Misligholdte og faldefærdige boligblokke står længe og ser forfærdelige ud, som en galgebakke til skræk og advarsel for alle.”
“Jeg synes selv, at det er utrolig smukt”
Hun vil ikke skælde folk ud. Bare oplyse dem. Skabe nuancer mellem sort og hvidt.
“Mit mål er at skabe større nysgerrighed hos folk. At de selv får lyst til at gå ind og møder de mennesker, som bor her, og opleve arkitekturen, miljøet, og alt hvad der ellers er Gellerups identitet,” siger Anna Mette Exner.
“Jeg er ikke ude efter at skabe en paradisisk fortælling. Men der udfolder sig i massevis af historier og referencer fra hele verden, som både peger mod fortid og fremtid i det her område,” siger arkitekten, som selv i en årrække har drevet sin virksomhed, Anna Mette Exner Arkitektur, i KollektivByen i det tidligere Kultur- og Aktivitetscenter på Gudrunsvej.
“Med det samme vidste jeg, at det her var det helt rigtige sted for mig. Det er ikke manistream, men alt er hudløst ærligt her. Det er brutalistisk facadeløs arkitektur – en ærlighed, som jeg føler mig hjemme i. Og så er her en masse spændende, sjove mennesker. Det syntes jeg har været fedt. Det var som at komme ud og rejse. Jeg havde tænkt på at rejse en periode til udlandet – men her kunne jeg gå i 20 minutter fra mit hjem. Jeg var helt høj i de første mange år.”
Et øjebliksbillede af en midlertidig tilstand
Anna Mette Exner kan bruge mange ord, men i kunst-installationen i Vrå formulerer hun sig alene på et æstetisk niveau.
Som et mini-Gellerup har hun på et areal på 4 x 4 en halv meter hængt 120 transparente fotoprint op i lange baner. Nærbilleder af beton. Både set helt tæt på og langt fra. Oppe fra og nedefra. I lys og skygge. Med masser af lodrette og vandrette linjer set i flere lag af halvgennemsigtigt papir.
“Jeg har forsøgt at udfolde mig mere poetisk. Så er det op til den enkelte at skabe en fortolkning ud fra egne åbne sanser. Her kan den enkelte ha´ en samtale med sig selv om alt muligt. Jeg synes selv, at det er utrolig smukt.”
Der er ingen mennesker på billederne. Beskueren vil muligvis opleve en tristesse eller tomhed. En truende stilhed før stormen – eller stilhed efter stormen. Et resultat af hvad der de sidste mange år er skabt i Gellerup.
“Det er et øjebliks-billede af en midlertidig tilstand, som jeg ser det. Men for de her beboere har det nu varet i over 15 år. Et hæsligt udtryk af forfald og elendighed. Folk har i årevis levet i larm og stress – i noget der minder om en krigszone. Og mange af de her mennesker har i forvejen traumer fra krigszoner. Det ville man aldrig acceptere andre steder.”
Hun håber, at folk vil blive mere nysgerrige på, hvad det er for en bydel, og selv opsøge Gellerup. Gå rundt og mærke stemningen i området. Sætte sig ind på Café Europa i Blixens eller hos Livsværkstederne i City Vest og købe en kop kaffe. Og måske indlede en samtale med nogle af de mennesker, de møder på vejen.
Hvis man har lyst til at opleve installationen “Fortrængning”, kan man gøre det i Kunstbygningen i Vrå frem til søndag d. 30. august.
Anna Mette Exner arbejder i øjeblikket på, at udstillingen også kan vises under Aarhus Arkitekturuge d. 5.-11. oktober.
På Linked In har der i de seneste uger været en del debat om Anna Mette Exners beskrivelse af udstillingen “Fortrængning”. Du kan finde debatten her.
