Hvilke personer i Brabrand har gennem tiden gjort sig fortjent til at få opsat en mindeplade et sted i lokalområdet? Aarhus Stadsarkiv og Brabrand-Årslev Lokalhistoriske Arkiv har sammen udvalgt seks kandidater. Nu kan du være med til at bestemme, hvem det skal være.
I mange danske byer kan man støde på små mindetavler, som minder os om de mennesker og begivenheder, der har formet stedet. Tavlerne kan fortælle historier om alt fra forfattere og opfindere til modstandsfolk og lokale ildsjæle.
De skaber forbindelser mellem fortid og nutid og gør historien nærværende i byens rum.
4. juli i år blev en ny mindeplade afsløret på Sct. Clemens Torv midt i Aarhus. Pladen fortæller om de modstandsfolk, der kæmpede og mistede livet ved Domkirken på befrielsesdagen i 1945.
Nu ønsker Aarhus Stadsarkiv at føre ideen til Brabrand. Her skal der i begyndelsen af 2026 opsættes to nye mindeplader – én i Gellerup og én i den ældre del af Brabrand. Pladerne skal fortælle lokale historier lige dér, hvor de faktisk fandt sted.
“Projektet handler om at gøre historien synlig i hverdagen og skabe stolthed og nysgerrighed omkring bydelens fortid. Samtidig inviteres borgerne til at være med i beslutningen om, hvem der skal hædres,” lyder det fra stadsarkivar Meters Bøge Pedersen, Aarhus Stadsarkiv, som har taget initiativet.
De seks udvalgte kandidater
Stadsarkivet har i samarbejde med Brabrand-Årslev Lokalhistoriske Arkiv udvalgt seks personer som kandidater til at få en mindeplade. De har alle haft en særlig betydning for lokalområdet. De to førstnævnte vurderer stadsarkivet især er knyttet til Gellerup, mens de øvrige fire er kandidater til en mindeplade et sted i det øvrige Brabrand:
- Arkitekt Knud Blach Petersen (Gellerup)
- Direktør E. V. Jørgensen (Gellerup)
- Arkitekt Knud Friis (Brabrand)
- Atlantflyver Holger Høiriis (Brabrand)
- Lokalhistoriker August F. Schmidt (Brabrand)
- Kæmner og modstandskvinde Magda Baes Hansen (Brabrand)
Man kan læse mere om kandidaterne på aarhuswiki.dk, hvor deres historier og bidrag til området er beskrevet i detaljer. Desuden præsenterer vi dem kort længere nede i artiklen.
Du finder et link til afstemningen nederst i artiklen. Desuden bliver det muligt rent fysisk at smide en stemmeseddel i en stemmeboks på Gellerup Bibliotek.
Alle er inviteret til at deltage og til at være med til at bestemme, hvilke fortællinger der skal skrives ind i lokalområdets fysiske og historiske landskab. Og alle inviteres naturligvis også med til afsløringen af pladerne.
Alle har to stemmer: en til Gellerup (Black Petersen eller E.V. Jørgensen) og en til Brabrand (de resterende fire). Her kan du kort læse om de seks kandidater
Knud Blach Petersen (1919–2008) var arkitekt MAA og en central skikkelse i Brabrands og Aarhus’ efterkrigsarkitektur. Han tegnede blandt andet Gellerupparken, Skjoldhøjkollegiet og flere skoler, samt boligprojekter der tog nye byggematerialer og præfabrikation i brug. Han var pioner inden for storskalaboligbyggeri, der kunne løse boligmanglen i 1960’erne, og hans arbejde har præget især Gellerups boligområder.
Men også de andre dele af Brabrand har han sat sit præg på – med bidrag til Hans Broges Parken, Vest-teatret, Brabrand-Årslev Kommunes hovedsæde ved Silkeborgvej og boligkvarteret Søvangen – for bare at nævne nogle af byggerierne.
Ernst Valther (E.V.) Jørgensen (1914–1996) flyttede til Brabrand i 1923 og satte sit præg på byens udvikling. Som en af initiativtagerne til stiftelsen af Brabrand Boligforening i 1948 blev han dens første formand og ledede foreningen i 25 år. Under hans ledelse blev Hans Brogesparken, Søvangen og senere Gellerupparken opført, hvilket skabte moderne og sunde boliger for områdets borgere.
Ud over sit arbejde med boligforeningen drev han sammen med sin bror Jydsk Varmekedelfabrik og var mangeårigt medlem af Brabrand-Årslevs sogneråd, hvor han bidrog til lokal udvikling og erhvervsliv.
Knud Friis (1926–2010) var arkitekt og medstifter af tegnestuen Friis & Moltke. Han stod bag mange byggerier i Aarhus og omegn, herunder mere end 50 projekter i Brabrand, som villaer, enfamiliehuse, Vest Teatret, Hotel Tre Ege, Brabrand-Hallen og Brabrand Sognegård.
Friis var en central skikkelse inden for brutalismen, hvor bygninger i rå materialer og enkelt design skulle være funktionelle og ærlige. Han samarbejdede ofte med Knud Blach Petersen og var med til at etablere Arkitektskolen i Aarhus, hvor han også underviste. Hans arbejde har præget Brabrands arkitektur og givet byen mange markante, tidstypiske bygninger.
Holger Høiriis (1901–1942) fra Brabrand var pilot og den første dansker, der krydsede Atlanten i fly. Efter at være emigreret til USA lærte han at flyve og gennemførte i 1931 den historiske transatlantiske flyvning sammen med tyskeren Otto Hillig.
Da Høiriis vendte hjem, blev han mødt som en folkelig helt i Brabrand. Tusinder tog imod ham på Lyngbygårds marker, og byen forvandlede hans hjemkomst til et triumftog med hejste flag og stor fest. Høiriis’ bedrift står som et markant kapitel i Brabrands historie og danske luftfartshistorie.
Magda Baes Hansen (1906–1975) var en central skikkelse i Brabrand-Årslevs kommunale liv i næsten 50 år. Hun begyndte som assistent i 1927 og blev i 1940 kæmner, kommunens øverste administrative leder, en stilling hun besad frem til kommunalreformen i 1970.
Under besættelsen hjalp hun modstandsbevægelsen med falske legitimationskort, hvilket reddede liv, og hendes indsats blev udført med stor personlig risiko. Efter pensionering står hun som et symbol på både trofast kommunal tjeneste og mod under krigen, og hendes virke er en del af fundamentet for det moderne velfærdssamfund.
August F. Schmidt (1899–1965) var lærer, forfatter og en af de mest betydningsfulde lokalhistorikere i Aarhus-området i det 20. århundrede. Han kom til Brabrand i 1930 og viet resten af sit liv til at indsamle og formidle egnens historie. Med stor grundighed og hukommelse skabte han et enestående værk på syv bind og et opsamlingsbind om Brabrand og Årslevs historie – fra oldtiden til 1962.
Schmidt var kendt for sit levende sprog og sin dybe respekt for de mennesker, han skrev om. Hans arbejde gjorde lokalhistorien tilgængelig og nærværende for både forskere og almindelige borgere. Selv efter sin død i 1965 står han som Brabrands store folkehistoriker – en mand, der viste, at også den lille egns fortælling er en del af den store historie.
Aarhus Stadsarkiv har foreslået, at borgerne i Brabrand selv bestemmer, hvilke to af de seks kandidater, der i denne omgang skal have opsat en mindeplade. Vores Brabrand gennemfører afstemningen, og du kan deltage via linket her. Det tager kun ganske kort tid at stemme.
