De unge i ungdomsklubben ved Engdalskolen er klar til at arbejde hårdt de kommende måneder for at tjene cirka 30.000 kr. til en fælles skitur i vinterferien 2019. På lørdag håber de at tjene gode penge på loppemarkedet i Engdalskolens skolegård. Men de tilbyder sig også som arbejdskraft i hele Brabrand.
Ungdomsliv
Danske unge melder sig ind i indvandrerklubben IVF05
Fodboldklubben IVF05 i Toveshøj er drevet af en gruppe lokale fædre, og medlemmerne er hovedsagelig børn og unge med anden etnisk baggrund end dansk. Men det har længe været ledelsens ønske også at kunne tiltrække danske medlemmer, blandt andet ved at satse på trænere med rent dansk rødder. Og nu begynder de etnisk danske fodboldspillere at dukke op i klubben.
”Frivillige er ofte hjertelige på en anden måde”
Med afsæt i Brabrand Sognegård har Folkekirkens Familiestøtte succes med et tilbud til familier, som ønsker et mere velfungerende familieliv. Stadig flere familier henvender sig, og Folkekirkens Familiestøtte søger derfor flere frivillige, som er klar til at være samtalepartnere og sparre med forældre om deres udfordringer.
Voksne udviklingshæmmede får deres egen bolig på Birkebakken
1. april 2019 flytter en gruppe voksne fysisk og psykisk udviklingshæmmede for første gang ”hjemmefra” – væk fra institutionsgangen og ind i egen lejlighed. Døgninstitutionen Birkebakken på Hejredalsvej bygger i øjeblikket et nyt bofællesskab for voksne med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne. Her bliver plads til både fællesskab og privatliv.
Brabrands børn læser stadig masser af bøger
For nylig kunne 57-årige Lars Kirk lade sig fejre for 25 års ansættelse på Engdalskolen. Som ansvarlig for både IT og biblioteket har han set digitale medier fylde stadig mere i undervisningen. Men samtidig foretrækker mange elever stadig at læse på ”rigtigt” papir frem for på mobilen eller bærbar computer.
Spareforslag er en del af kampen om folkeskolen
Et omfattende sparekatalog fra Børn og Unge har de seneste uger fået i tusindvis af forældre op af stolene. Det mest kritiserede, sammenlægning af skoledistrikterne i Aarhus, blev hurtigt taget af bordet igen. Men ifølge formand for skolebestyrelsen på Engdalskolen i Brabrand, Frank Juul Agerholm, er der er mere grundlæggende kamp om folkeskolen i gang.
Analyse: Fordeling af Gellerup-børn kan ikke dokumenteres
I den seneste aftale om udsatte boligområder i Aarhus er politikerne i byrådet enige om, at børn og unge fra Gellerup og Toveshøj i højere grad skal fordeles ud på kommunens andre folkeskoler. Men kommunens egen analyse viser, at elever, der går på andre skoler end den lokale folkeskole, ikke klarer sig bedre, end dem der går på den lokale skole. Snarere tværtimod.
Nu inviterer politikere til dialog i Gellerup
Hen over sommeren har beboere og foreninger i Gellerup undret sig over, at ingen politikere fra Aarhus Byråd har vist sig i Gellerup til dialog om bydelens status og fremtid. Men nu kommer invitationen: Tirsdag d. 23. oktober stiller de tre rådmænd Thomas Medom, Kristian Würtz og Rabih Azad-Ahmad op til dialogmøde i Globus1 på Gudrunsvej.
Folkeskolerne i vestbyen holder vejret til på mandag
Forslaget om større skoledistrikter i Aarhus fik torsdag det politiske dødsstød. Men Børn og Unge skal finde besparelser på 109 millioner kroner – så hvad kommer der nu? På mandag skal byrådspolitikerne diskutere nye spare-ideer.
Beskeder bliver til kortfilm i nyt filmprojekt
En besked på sociale medier kan forandre et liv. Gellerup og Aarhus Filmværksted sætter nu fokus på emnet i et nyt filmprojekt, hvor der indsamles beskeder fra især de unge i Aarhus Vest. Projektet skal sætte fokus på de mange verdener, der eksisterer i vores kommunikation på de sociale medier.