![](https://voresbrabrand.dk/wp-content/uploads/2024/06/Jan-Sloth-Vaerkstedet-scaled.jpg)
Et beskedent syværksted hos Værkstedet på Rørdrumvej peger fremad mod en ny fremtid, hvor byggebranchen bruger flere biobaserede byggematerialer. Under en renovering af lokalet er det traditionelle loft udskiftet med hampplader, og væggene er pudset med ler.
”Vi er nødt til at bygge af noget, der kan gro på markerne. Hamp kan vi jo selv producere – det er bare et spørgsmål, om vi vil plante det. Og ler løber vi jo aldrig tør for.”
Jan Sloth Jørgensen er projektudvikler i Videnscenter for Håndværk og Bæredygtighed, hvor han udvikler og underviser i bæredygtighed – og så driver den uddannede tømrer og bygningssnedker også sin egen lille virksomhed i Brabrand, hvor han gennem flere år har eksperimenteret med bæredygtige byggematerialer.
Blandt andet har han for nylig renoveret værkstedslokalet hos Værkstedet på Rørdrumvej, der er Aarhus Kommunes beskyttede beskæftigelsestilbud med socialpsykiatrisk støtte og fællesskab.
Han viser gerne lokalet frem for alle, som viser interesse for det – og det er der stadig flere, som gør. Store ejendomsudviklere og byggefirmaer har været på besøg på Rørdrumvej for at høre om mulighederne for at arbejde i en mere bæredygtig retning.
Og det næste store skridt bliver taget i næste uge, hvor et nyt laboratorium for bæredygtige byggematerialer åbner i den tidligere listefabrik på Sylbækvej. Hal 11 bliver navnet på stedet, hvor en række udviklings-firmaer side om side vil arbejde på at udvikle og afprøve nye byggematerialer, blandt andet baseret på hamp.
På vej i en grønnere retning
Umiddelbart virker intet usædvanligt i det nyrenoverede rum. Men for Jan Sloth Jørgensen ligger der en helt anderledes tankegang bag istandsættelsen af lokalet.
”I Værkstedet og i Aarhus Kommune generelt vil man gerne gå i en grønnere retning, så det passer rigtig fint med de tanker, jeg selv har om et mere biobaseret byggeri,” siger han.
”Hamppladerne er jo lavet af hamp og kalk og er stærkt basiske, så i princippet kan du pille dem fra hinanden og bruge dem som gødning på marken. Samtidig er hamp en hurtigt-voksende plante, der optager cirka seks gange så meget co2 som træ.”
Han ser hamppladerne som et oplagt klimavenligt alternativ til de traditionelle loftsplader, der er lavet af træ og cement og skal sendes til deponi efter endt brug. Tilsvarende ser han ler som et mere miljøvenligt materiale at pudse væggene med end mørtel. Og så giver det et bedre indeklima:
”…selvfølgelig forudsat at du ikke maler væggen med plasticmaling. Bruger du plasticmaling så ødelægger du hele ideen. Men denne væg kan både optage og afgive fugt, og det giver umiddelbart et bedre indeklima for de mennesker, der skal være herinde.”
Bedre akustik og indeklima
”Det er noget, der er vokset mere og mere hos mig de seneste seks-syv år. Og nu er omgivelserne ved at være modne til forandring,” siger Jan Sloth Jørgensen og kigger rundt i Værkstedet, hvor der blandt andet arbejdes med upcycling af tekstilrester.
Han ser lokalet på Rørdrumvej som et lille pilotprojekt, der viser, at biobaserede byggematerialer ikke længere er en syret fremtidsvision.
![](https://voresbrabrand.dk/wp-content/uploads/2024/06/listefabrikken.png)
”Vi skal i byggeriet begynde at tænke anderledes. For eksempel kan man i stedet for vægge af gips lave en kork-væg, der samtidig giver en langt bedre akustik i rummet.”
Foreløbig leveres hamppladerne af en tysk producent, men Jan Sloth Jørgensen forestiller sig en fremtid, hvor en betydelig del af vores byggematerialer produceres på de danske marker.
”Vi bruger jo hovedsagelig vores marker til at producere foder på. Det giver jo ingen mening. Hvis man bare inddrog 10 procent af de arealer, hvor vi nu dyrker korn, var det nok til at producere al vores boligmasse. Samtidig kunne vi binde en masse co2 i vores bygninger.”
”Det holder jo ikke!”
Tilbage i tiden har Jan Sloth Jørgensen drevet en ret traditionel tømrer- og murervirksomhed, men han har altid været interesseret i genbrug og har lagt materialer til side, så de kunne bruges igen.
”Nu er den biobaserede tankegang virkelig blevet interessant, og jeg holder øje med alt det, der sker i landene rundt om os,” siger han og nævner Tyskland og Sverige som lande, der er langt foran Danmark – og det samme er sydeuropæiske landet som Italien.
”Når vi kommer sydpå, har man altid bygget boliger, hvor der kunne være en dampvandring og har ikke plastret det hele til med plasticmaling. Det er en skidt kultur, vi har haft, og som jeg også selv været en del af. Vi har brugt rockwool og alle mulige materialer, der skal sendes til deponi. Du kan se, hvor vi har kæmpe bjerge af det liggende rundt omkring. Det holder jo ikke!”
Kommunerne en vigtig medspiller
Jan Sloth Jørgensen inviteres også til at holde oplæg på konferencer om byggeri og kan mærke, at der er en spirende interesse i selv de største byggevirksomheder.
Han er godt klar over, at vejen frem mod et mere bæredygtigt byggeri bliver lang, blandt andet fordi prisen på de nye materialer stadig er forholdsvis høj. Men han ser kommunerne som en vigtig medspiller, når de begynder at stille krav til mere bæredygtigt nybyggeri.
Han er i fuld gang med at forsøge at skabe forandringer fra bunden – på de danske erhvervsskoler. Siden august 2023 har han været ansat i Videnscenter for Håndværk og Bæredygtighed, hvor han laver uddannelsesmaterialer og kører rundt og holder oplæg på erhvervs-uddannelserne.
”De unge synes, det er spændende at indtænke materialernes livscyklus. Det der begrænser udviklingen nu er, at prisen stadig er ret høj på for eksempel hamppladerne. Men til gengæld får man jo betydelig mere livskvalitet for pengene.”