Brabrand IF har fundet formen i helt rette tid i 2. division i fodbold. Med lørdagens 1-0-sejr over Ishøj er holdet nu ubesejret i fem kampe og er lige nu det klart mest formstærke mandskab i nedrykningsspillet. Brabrand er nu hele syv points foran Ishøj under nedrykningsstregen.




