Snart begynder det igen at krible i fingrene på havefolket – og allerede på onsdag d. 21. februar mødes medlemmerne af en nystartet permakultur-gruppe for at planlægge forårets aktiviteter. Gruppen har fået lov til at dyrke jorden på et område ved Naturcenter Sølyst, hvor de vil afprøve bæredygtige dyrkningsmetoder.