Knap tre år efter at Arla lukkede Brabrand Mejeri, blev en ny udvikling af området ved Sylbækvej og Elkjærvej onsdag skudt i gang af Teknik og Miljø. Målet er, at en naturbaseret, mangfoldig, bæredygtig bydel om nogle år skyder op på kanten af Aarhus Ådal.
”Åby Vest” kalder udviklerne området – i mangel af et bedre projektnavn. Og Aarhus Kommune kan ikke gøre det meget bedre. Nærmest tværtimod. ”X174” hedder projektet i Teknik og Miljø. Det er et lokalområde, hvis identitet er så flydende, at det end ikke har et rigtigt navn.
Området ligger i det yderste sydøstlige hjørne af Brabrand, klemt inde af Ringvejen mod øst, Åbyhøjgaard mod nord, Natursamarbejdet og Haveforeningen Søvang mod vest og Brabrandstien mod syd.
Her i et lidt anonymt hjørne af Brabrand ligger Arlas store forladte mejerigrund side om side med lidt slidte erhvervsvirksomheder blandet op med boliger og med de hyggelige kolonihaver og Café Æblehaven lige i nærheden.
Dette meget blandede område på 45.500 kvadratmeter er afsættet for en ambitiøs vision: Her skal om nogle år skyde en helt ny grøn bydel op. Tæt på både den smukke natur i Aarhus Ådal og på Aarhus centrum.
Onsdag eftermiddag tog Teknik og Miljø det første skridt ved at invitere til informationsmøde om planerne. Her fortalte udviklere fra Claus Hommelhoffs udviklingsfirma Domis og fra arkitektfirmaet SLETH om planerne for området. Desuden er også Nordstern, tidligere Casa, med i projektet.
Seks bærende principper
Den blandede by. Sådan lyder et af de begreber, som i øjeblikket driver byudviklingen i Aarhus Kommune. Udviklerne ønsker bydele, hvor man både har boliger, arbejdspladser og fritidsfaciliteter.
I forvejen er ”Åby Vest” som nævnt lidt af en pose blandede bolsjer, men udviklerne ser for sig, at man med en overordnet helhedsplan kan forny området, skabe bedre sammenhænge og hermed skabe en endnu mere attraktiv bydel at leve og arbejde i.
”Vi er optaget af, hvordan man kan gå fra et område forladt af den tungere industri til en blandet by med erhverv og boliger: Et sted hvor man kan leve og bo med gode drikkevandsfaciliteter i undergrunden, plads til fællesskaber, og hvor naturen spiller en vigtig rolle,” forklarede arkitekt Søren Leth.
”Vi forsøger nu at lave en form for vision for området, der kan sætte rammerne for udvikling af arealerne og deres identitet fremadrettet,” tilføjede han.
Lige nu arbejder arkitekterne og byudviklerne med seks overordnede principper for en udvikling af ikke bare et kommende lokalplan-område men også for områder, der grænser op til det:
- Det blandede og mangfoldige bykvarter med sin egen identitet i Aarhus
- Det naturbaserede bykvarter hvor man bygger videre på eksisterende grønne kvaliteter og skaber nye naturbaserede løsninger
- Det foranderlige bykvarter med en dynamik mellem eksisterende og nyt, mellem blandet erhverv og boliger og med nye, udadvendte funktioner
- Det forbundne bykvarter med en bedre sammenhæng med den omliggende by, med nye forbindelser til ådalen og det grønne Aarhus, og med forbindelse mellem forskellige kulturmiljøer og fællesskaber
- Det bæredygtige bykvarter hvor genbrug upcykling og fælles løsninger spiller en betydelig rolle
- Det inkluderende bykvarter der omfatter både eksisterende og nye fællesskaber og partnerskaber
”Vi vil gerne stå for en udvikling, der passer til, hvad området indbyder til: Det grønne, det blå og det bæredygtige. Det er den vej vi gerne vil,” sammenfattede projektdirektør John Skovbjerg, Domis.
Listefabrik lukkede i 2008
Tilbage i tiden var der ikke rigtig noget i området – andet end marker og uplejet natur på kanten af ådalen. I 1960´erne flyttede de første virksomheder ind, og i kanten af området blev de første villaer bygget med udsigt til Aarhus Å og den fine natur ned mod Brabrand Sø.
Blandt dem, som rykkede ind i området, var brødrene Poul og Svend Ove Eskildsen, som i 1939 havde startet en listefabrik i Åbyhøj, men havde brug for ekstra plads. De byggede lagerhaller i området mellem Elkjærsvej og Sylbækvej, og virksomheden udviklede sig og havde i 1995 110 ansatte.
Men det gik ned ad bakke igen, og i 2008 lukkede virksomheden, og området blev overtaget af ejendomsudviklere. Finanskrisen kom dog på tværs, og ejendommen blev senere overtaget af Claus Hommelhoff og hans familie. Det blev starten på Domis.
Først i 2020, da Brabrand Mejeri lukkede, opstod muligheden for omsider at skabe noget nyt i området omkring Sylbækvej. Det viste sig, at Arla var klar til at lade den store industrigrund indgå i planerne, og pludselig var der potentiale for et større sammenhængende udviklingsområde.
I en del af området ligger dog stadig en del mindre virksomheder, og en del af grundejerne var onsdag mødt op for at finde ud af, om de skal sælge til Domis, udvikle området selv – eller måske vente og se, hvordan det hele udvikler sig.
På Sylbækvej lejer Domis et område ud til Forsvarets Sundhedstjeneste, hvor man har træningscenter, undervisningsfaciliteter og overnatningslejligheder. Bygningerne blev opført i 2016-2017, og planen er, at Forsvaret forbliver en del af området i de kommende års udvikling.
Søvang og Sølyst gør området til noget særligt
Hos en del af kolonihave-ejerne fra Haveforeningen Søvang, der ligger omkranset af udviklingsområdet, var der på mødet tydeligvis en del skepsis over for planerne. Men det er der absolut ingen grund til, understregede John Skovbjerg:
”Vi betragter kolonihaveforeningen som et kæmpe aktiv i området. Man behøver ikke at frygte, hvad der kommer til at ske. Det er jo netop Søvang og Natursamarbejdet ved Sølyst, der er med til at gøre området til noget særligt.”
En del af de tilmeldte var ligeledes optaget af Natursamarbejdets fremtid, når nu erhvervsområdet mod vest er under fuldstændig omdannelse. Men heller ikke her mente John Skovbjerg, at der er grund til frygt:
”Vi har haft møder med Sølyst om Natursamarbejdet for et år siden. Vi går meget ind for en bevarelse af området. Vi tror, Sølyst kan tilføre os nogle kvaliteter – og omvendt.”
Undervejs blev der spurgt direkte til fremtiden for de kommunalt ejede arealer omkring Sølyst: Vil de nu blive solgt til boliger?
Kommunens planchef Eva Møller Sørensen svarede, at hun ikke ved, hvad fremtiden byder for naturområdet.
Sammensætning af arbejdsgruppe
Der blev flere gange spurgt efter konkrete planer for ”X174”– for eksempel om det forventede antal boliger. Udviklerne svarede, at projektet er i så foreløbigt et stadie, at man endnu ikke har konkrete planer.
”Vi er i den allerførste fase af den her lokalplansproces, og der er ikke slået nogle streger endnu. Men man kan sige, at det samlede projekt naturligvis skal kunne gennemføres med økonomisk fornuft for grundejerne,” sagde John Skovbjerg.
Oplægget gav anledning til mange spørgsmål og kommentarer. Blandt andet lød det fra en af tilhørerne:
”Mange drømmer nok om en ny bæredygtig bydel, men det her lugter umiddelbart meget af beton. Det kan man godt blive bekymret over. Vi er mange, som håber, at I vil arbejde i en mere bæredygtig retning.”
I løbet af det kommende år vil der blive arbejdet på et oplæg til en lokalplan for området. Det vides endnu heller ikke præcis, hvordan afgrænsningen af området bliver.
Efter onsdagens møde kunne alle interesserede melde sig som deltagere i en arbejdsgruppe, der i løbet af foråret vil mødes flere gange for at diskutere principper for det kommende lokalplanarbejde.
Hvis du ønsker at være med i arbejdsgruppen, skal du kontakte byudvikler Ida Brams Jensen på email jidb@aarhus.dk
