Hos Bager Hartmeier i Hovedgaden er der juletravlhed i bageriet. Og hver tirsdag i december får personalet besøg af 84-årige Carlo Bjarne Jørgensen, som ved præcis, hvordan Brabrands brunkager skal laves. Her fortæller han om hemmeligheden bag de sprøde brunkager – og om livet som bagersvend gennem mere end 50 år.
Sedlen med opskriften stikker op ad brystlommen. Men han kan stadig opskriften i hovedet, så det er bare for en sikkerheds skyld…
Lige siden han for 25 år siden gik på efterløn fra bageriet på hjørnet af Hovedgaden og Truevej er han blevet ved med at komme hvert år i december og har hjulpet med brunkagerne.
”Det er rigtig hyggeligt at blive ved med at have sin gang her i bageriet. Det er sjovt at se, hvordan det har udviklet sig gennem årene og er blevet større og større”, siger han og peger over, hvor væggene tidligere var.
Opskrifterne på julesmåkagerne fulgte med, da Charlotte og Lars Hartmeier overtog bageriet for 18 år siden. Og med opskriften på brunkagerne var det helt specielt – for den lå godt og sikkert hos Bjarne.
Hver tirsdag i december kommer han og laver en ny portion dej, der så ligger klar i sirlige ruller, sådan at personalet kan skære dem ud og bage dem næste morgen. Og så kommer opskriften hjem i skuffen igen.
Blev hentet i bil i Silkeborg
Han blev uddannet bagersvend i Silkeborg, men blev headhuntet til Brabrand af bagermester Søgaard Sørensen på Louisevej, som gik så langt som til at hente ham i bil nogle gange, inden han smed tegnebogen på bordet og spurgte, hvad Carlo Bjarne Jørgensen skulle have i løn.
”Men for mig var det ikke så meget et spørgsmål om lønnen som at få et ordentligt sted at bo. Så det skulle bagermesteren hjælpe mig med. Og det gjorde han jo også,” fortæller han.
Bagermester lokkede med fri om søndagen
På den tid var der ud over bageren på Louisevej hele fire bagerier i Hovedgaden, og der var mangel på dygtige bagersvende i Brabrand. Bagermester Børge Andersen manglede en svend og lokkede blandt andet Bjarne med en fridag om søndagen. Det tilbud kunne han ikke modstå.
”Det var dejligt, så kunne man være sammen med konen og børnene, som var begyndt i skole.”
Familien flyttede først ned på et værelse i Hovedgaden, som han selv indrettede og opdelte i små rum. Og senere flyttede de til den nuværende ejendom på Brabrand Kirkevej.
Herfra kunne han på få minutter gå op i bageriet, hvor han på et tidspunkt mødte allerede kl. 23, for at bageriet kunne levere friskbagt brød bl.a. til de to Kalundborg-færger Ask og Urd.
I det hele taget har han aldrig haft noget imod bagersvendens særlige arbejdstider, typisk lidt over midnat til ud på morgenen.
Hemmeligheden
I virkeligheden er det ikke småkager, der for alvor kan få en bagers blod til at rulle. Det er brødet:
”Når vi snakker om brød, så er der ikke to bagere, som laver det samme brød. Det handler om arbejdet med hænderne. Du kan mærke det! Det er noget, man lærer med tiden,” forklarer Bjarne.
Men det er alligevel lidt anderledes med brunkagerne, der skal have særlig opmærksomhed. I hvert fald når man som Bjarne stadig koger farin, sirup og margarine op til 55 grader. Det er der ikke ret mange bagerier, der gør mere. Men det gør forskellen, mener Bjarne. Og han er glad for, at han stadig kan komme og gøre det.
Men hvor længe bliver han ved?
”Jeg er en gang blevet spået, at jeg skal blive 104 år. Det var jeg glad for at høre. Og jeg har lovet bagermesteren, at jeg nok skal blive ved med at komme og lave brunkager, så længe jeg kan.”
