Brabrand på skinner samler i øjeblikket opbakning til at få toget til at stoppe i bydelen igen. Og set i historiens lys har jernbanen haft stor betydning for, at Brabrand blev en livlig stationsby med masser af virksomheder og jobs.
Faktisk kunne Brabrand være blevet det helt store trafikknudepunkt i Jylland. Da den første hovedlinie i Danmark skulle etableres i 1862, var det først planen, at Brabrand skulle være den centrale station, hvortil den senere linie sydpå til Horsens skulle forbindes. Forbindelsen til Aarhus skulle så være en sidelinie til hovedlinien.
Men i en ophedet debat i Landstinget krævede politikere med forbindelse til stærke kræfter i handels- og industrilivet i Aarhus, at planen blev ændret. Aarhus kunne ikke leve med at ligge på en sidelinie!
Og Brabrand tabte magtkampen i Landstinget. Det blev besluttet, at den sydgående toglinie skulle gå direkte ind til Aarhus uden først at gå til Brabrand.
Byhistoriker Emanuel Sejr fortalte 100 år senere historien i Aarhus Stiftstidende under overskriften ”Da Brabrand skulle være jernbaneknudepunkt” og afsluttede artiklen således:
”Det er ikke let at forestille sig, hvordan udviklingen ville have formet sig, hvis Brabrand var blevet hovedstation, men Bernhard Ree (uafhængig politiker, red.) havde vel ret i, at Aarhus i hvert fald ikke behøvede at frygte konkurrence fra Brabrand.”
Få tog toget – man var vant til at gå
Så det endte altså med, at Brabrand ”bare” blev et stop på vejen mod Viborg og Randers. Alligevel blomstrede Brabrand op med jernbanen og blev en livlig stationsby, der på 40 år, fra 1880 til 1921, fik tredoblet befolkningen fra 514 til 1682.
I de første år kneb det med at få lokalbefolkningen til at bruge den nye jernbane. Især strækningen mellem Aarhus og Brabrand foregik med mange tomme sæder. Man var vant til at gå. Selv storkøbmanden Hans Broge var vant til at tage turen til fods fra hjemmet i Brabrand til kontoret inde i byen.
Men virksomheder som Aarslev Sav- og Hammerværk, der i slutningen af 1800-tallet var Brabrands største arbejdsplads, brugte jernbanen til at sende produkterne, skovle, spader, river og hakker, rundt til kunderne i hele landet.
Dalsø, Jaka og Hudecentralen
Brabrand blev gradvist en industriby, med mange mindre virksomheder, der havde glæde af jernbanen, både til råvare-leverancer og transport af færdige produkter. I 1936 blev et ekstra spor bygget færdig, så der nu var dobbeltspor gennem Brabrand.
Senere, i 1950´erne var det virksomheder som Dalsø, Hudecentralen og Jydske Andelslagteriers Konservesfabrik Amba, Jaka, der fyldte landskabet op langs med banen og fik lavet særlige sidespor til af- og pålæsning af jernbanevogne.
Slyngelstue på kroen
Også i byens liv blev Brabrand Station et knudepunkt. Allerede i 1862, samme år som jernbanen blev etableret, blev den første kro opført som jernbanerestaurant. I slutningen af 1800-tallet kom mange glade Aarhus-borgere kørende på besøg, da toget var blevet accepteret som et almindeligt brugt transportmiddel.
Kroen blev samlingssted for baller, bankospil, dilettant, juletræsfester, udstillinger, danseskole, rejsebiograf, politiske møder – og der var selvfølgelig også en ”slyngelstue”.
I 1960 var det dog slut: Kroen lå lige, hvor Silkeborgvej skulle lede trafikken uden om Brabrands centrum, og så måtte den rives ned.
Brabrand Station var lige så livligt et sted og på mange måder centrum for byens liv. Det var nemt at komme til stationen, enten op ad Stationsbakken fra Hovedgaden, eller via en sti fra Truevej eller Skovbakkevej.
I billetlugen sad Frøken Rasmussen
Brabrand Station var en rigtig station med venteværelse, kakkelovn, og en billetluge hvor Frøken Rasmussen altid sad klar i sin uniform, en kaffebrun kittel.
Etagen over stationen var embedsbolig for stationsforstanderen, som skulle være klar til at styre signalerne og i øvrigt sørge for, at alt var i orden omkring Brabrand Station.
Skoleklasser vandrede fra Brabrand Kommuneskole (nu Engdalskolen) den korte vej op til stationen for at tage på udflugt til fjerne steder som Viborg, Aalborg eller Vejle. Familier slæbte weekendkufferter til toget for at besøge slægtninge i Vestjylland og andre steder, før det blev mere almindeligt, at man havde bil.
Og de unge tog toget fra Brabrand til bal på Mundelstrup Kro, der var in-stedet i 60erne. Enkelte valgte stort set aldrig at betale. De blev godt nok smidt af på den næste station – men det var Mundelstrup Station.
Også andre dele af kulturlivet nød gavn af stationen. I 50erne og 60erne var det meget populært at holde brevduer – eller at spille på dem. Det foregik på den måde, at Brevdueforeningens folk afleverede store bure med duer på stationen, og så blev de kørt til andre byer hovedsagelig i Jylland og sluppet løs.
Så handlede det om, hvor hurtigt duen fandt vejen tilbage til Brabrand. Der var monteret en gummiring omkring det ene ben. Den officielle tid blev noteret som det øjeblik, hvor ringen blev taget af benet og lagt ned i messinghylstret i kontroluret.
Jubilæumsfest – og starten på slutningen
Da jubilæumstoget den 3. september 1962 standsede ved Brabrand Station, var der fest og ballade. Masser af mennesker var mødt op for at fejre 100-årsdagen for Danmarks første store toglinie, og der var taler af sognerådsformanden og en af byens store erhvervsfolk, fabrikant Ørntoft.
Men der skulle ikke gå mere end cirka 10 år, før det begyndte at gå ned ad bakke for Brabrand Station. I begyndelsen af 1970´erne blev først Brabrand Station lukket og ændret til et såkaldt trinbræt. Den triste skæbne fik følgende ord med på vejen af Aarhus Stiftstidende:
”Så blev Brabrand Jernbanestation lavet om til et trinbræt! Ak ja, den før så meget benyttede station kom til at ende sine dage som et usselt trinbræt. Bygningerne – ja de skal sikkert rives ned – de bygninger hvor der gennem tiderne er vandret i titusindvis af rejsende og hvor masser af mennesker gennem årtier har haft deres levebrød. Tiderne skifter!”
I 1978-79 blev en del stationer nedlagt, blandt andet i Brabrand. Stationsbygningen blev revet ned i 1979.
Denne artikel er blevet til med stor hjælp fra Henrik Andersen, Brabrand-Årslev Lokalhistoriske Arkiv.
