Fredspladsen kaldes den hyggelige plads foran Gellerup Kirke, der ligger omkranset af betonbygninger, der først skulle rives ned og nu måske alligevel bevares. Men hvad er det med den plads – og hvor kommer det særlige navn fra? Det kan du læse om her.
Fredspladsen? Det var da et underligt navn – hvor mon det kommer fra? Sådan har mange spurgt sig selv og hinanden, efter at den hyggelige plads med platantræerne i de sidste par år har været meget omtalt.
Senest har Aarhus Byråd besluttet, at bygningerne omkring pladsen, Gudrunsvej 78-82, skal bevares og renoveres, hvis det kan lykkes at finde de 130 mio. kr. til den helt nødvendige basisrenovering.
Historien bag navnet er, at afdelingsbestyrelsen i Gellerupparken tilbage i efteråret 1979 igangsatte en navnekonkurrence for 11 forskellige steder i Gellerup, der hidtil ikke havde haft noget navn.
Alle med bopæl i Gellerupparken kunne deltage. Og afdelingsbestyrelsen havde inden afgørelsen af kommunens stadsingeniør fået lov til at anvende de navne på stier og pladser, som blev resultatet af navngivningskonkurrencen.
Navne som Sønderbro, Humlestien, Muldrestien, Østerbro, Fælleden og ”Den Jordiske Freds Plads” vandt konkurrencen og blev offentliggjort på den årlige byfest den 10. august.
Fik en negativ klang
Den Jordiske Freds Plads blev hermed navnet på pladsen foran Gellerup Kirke. Tanken var, at der skulle sættes granitsten op de pågældende områder, hvortil der var bevilliget 5000 kr. Håbet var, at man kunne få kommunen til at betale for de sten, der skulle stå på de kommunalt ejede steder.
Ikke ret mange sten blev dog sat op, og der er så vidt vides ingen tilbage i området i dag. Af de mange stednavne levede kun Den Jordiske Freds Plads videre som navn, dog i revideret udgave.
Navnet Den Jordiske Freds Plads blev senere af mange negativt forbundet med Den Himmelske Freds Plads i Kina. Særligt efter studenteroprøret i 1989 samme sted begyndte stadig flere bare at kalde pladsen i Gellerup for Fredspladsen.
Overdraget for 5000 kr.
Bygningerne omkring pladsen, Gudrunsvej 78-82, har været på en mindst lige så lang rejse frem mod den nuværende, temmelig slidte udgave.
I 1974 blev det daværende Kultur- og Aktivitetscenter indviet, opført af Brabrand Boligforening som en del af den storstilede Gellerupplanen udtænkt af arkitekterne Knud Blach Petersen og Mogens Harbo. Lokalmediet Gellerup.nu skrev om planerne:
”Ambitionerne fejler ikke noget i 70’erne. Kultur- og Aktivitetscenteret i Gellerup skal trække udenlandske turister til fra Tyskland og Norden. De skal bo i centrets hotel på værelser indrettet med Wegner-stole. Når de ikke shopper i Gellerup Centeret, nutidens City Vest, skal de bade i Gellerupbadet, se farvefjernsyn i tv-stuen eller røre sig i motionsinstitutionen med tilhørende sauna. De skal drikke øl på bodegaen, i jazzklubben eller nyde underholdningen på Gellerupscenen.”
Det er et modernistisk byrum – en plaza, der refererer direkte til klassiske byrum som f.eks. Markuspladsen i Venedig eller Telč i Tjekkiet, hvor facader med arkader omkranser smukt belagte pladser. (Citat fra baggrundsrapport om Fredspladsen, 2022)
Turisterne strømmede faktisk til – men økonomien var alligevel mere end stram for Brabrand Boligforening. Og i 1976 overtog Kreditforeningen Danmark bygningerne – og gælden – for bare 5000 kr.
”Kreditforeningen bød nominelt 5000 kr., og der var ingen overbud,” skrev Stiften om tvangsauktionen.
Burde rives ned
Tre år senere, i 1979, overtog Aarhus Kommune Gudrunsvej 78-82, der siden har huset bibliotek, fritidsklub, lokalcenter og meget mere.
Allerede i 2006 begyndte man at tale om, at bygningerne nok burde rives ned for at give plads til noget andet. En kommunal analyse fra 2011 bekræftede, at det nok var den rigtige løsning.
Analysen viste i følge Stiften, at bygningerne på Gudrunsvej 78-82, både indvendigt og udvendigt var i så ringe en forfatning, at det ville koste et trecifret millionbeløb at renovere dem. Derfor anbefalede rapporten, at City Vest fik lov til at købe området til en udvidelse af indkøbscentret.
I 2013 blev det reelt besluttet, at bygningernes dage var talte. Nu var det bare et spørgsmål om hvornår nedrivningen skulle ske.
Det fik åbenbart betydning for den måde, Aarhus Kommune behandlede bygningerne på. Der blev ikke længere gennemført den nødvendige vedligeholdelse, og forfaldet blev tydeligt for både brugere og forbipasserende.
”Høj kulturhistorisk og arkitektonisk værdi”
Men i 2017 skete en ændring: Gellerupscenen og andre dele af området var ramme om fine arrangementer, da Aarhus var Europæisk Kulturhovedstad. Og stemmer begyndte at pippe om, at det ville være en skam at nedrive bygningerne.
Fredspladsens afklarede og velformulerede proportioner og bygningernes udadvendte facader er rumligt og funktionelt det essentielle udgangspunkt for et smukt, levende og berigende samlingspunkt både for bygningernes brugere og for hele kvarterets borgere. (Citat fra baggrundsrapport om Fredspladsen, 2022)
Arkitekt Anna Mette Exner var den person, som med størst gennemslagskraft har talt for et andet blik på beton-bygningerne.
”Tro mig, Gellerups K&A-center danner et sammenhængende og iøjnefaldende kompleks af høj kulturhistorisk og arkitektonisk værdi. Det trænger alvorligt til renovering, men bygningerne er godt indrettede og levner masser af muligheder for forandring, fornyelse og forskønnelse både udenpå og inde,” skrev Anna Mette Exner i en kronik i Jyllands-Posten, ”Red betonen, før I fortryder”.
”Måske var det bare forud for sin tid, da det blev bygget, og først nu, 50 år efter opførelsen, er tiden inde til at fuldføre visionen i en opdateret udgave, som fortsat vil danne ramme om Gellerups ældste klassiske pladsdannelse. Domkirkepladsen, som jeg kalder den.”
Opbakning fra Realdania
Og i 2019 lød der nye toner: Aarhus Byråd besluttede at give virksomhedsfællesskabet KollektivByen to år mere som lejere af den øverste del af Gudrunsvej 78. Kommunen ville så bruge tiden på en nærmere undersøgelse af bygningernes stand og muligheder.
Og året efter satte politikerne i Aarhus Byråd gang i en undersøgelse af mulighederne for at bevare og udvikle området omkring Fredspladsen i Gellerup. Realdania havde i mellemtiden fattet interesse for bygningerne og lovede at finansiere en del af undersøgelsen.
Men der var bestemt ikke enighed om de grå betonbygningers kvaliteter. Dansk Folkepartis Knud N. Mathiesen var ikke begejstret for en mulig bevaring:
”Gellerup er i smuk forandring , men der mangler noget – bl.a. disse bygninger, der bestemt ikke er de kønneste. Der vil være store fordele ved at bygge nyt, der kan passes ind med Gellerup Kirkes røde mursten. Det ville være fantastisk,” sagde han.
Omvendt lagde Peter Hegner Bonfils, Enhedslisten, ikke skjul på, at han håber, bygningerne kan bevares:
”De er en del af byens historie og har spillet en stor rolle i Gellerupparkens udvikling. Jeg håber, undersøgelse leder frem til bevaring af bygningerne, så de gode aktiviteter i området kan fortsætte.”
Behov for mindst 180 mio. kr.
Nu har vi så fået en grundig analyse, hvor betonbygningerne bliver beskrevet som “en unik samling af fuldt fleksible, moderne bygninger, der er usædvanlige både som rå bygningskonstruktion og som bygningskulturelt spor fra 70’erne. Et byggeri, som i sin komposition og konstruktion indeholder store arkitektoniske, funktionelle og konstruktive kvaliteter og værdier.”
Der var jubel flere steder rundt om Fredspladsen over byrådets beslutning om at bevare og renovere bygningerne. Både Gellerup Højskole og et kommende Fredens Hus stilles i udsigt, at de kan få overdraget bygningerne gratis, når renoveringen af dem en gang er gennemført.
Nu venter dog den næste udfordring, der let kan vise sig at være den største: Der skal findes hele 130 mio. kr. til den helt nødvendige basisrenovering af de slidte bygninger. Og dertil kommer yderligere ca. 50 mio. kr. til en renovering af Gellerupscenen, der fortsat indgår som en vigtig del af komplekset.
Og der arbejdes under tidspres. Analysen af bygningernes tilstand viser klart, at de forfalder mere og mere, og derfor skal renoveringen helst i gang i løbet af de næste par år.
