Brabrand IF Håndbold igangsætter efter sommerferien et nyt ambitiøst setup for herresenior-afdelingen, hvor førsteholdet spiller i 3. division. Ambitionen er i første række at skabe et miljø, hvor unge seniorspillere kan udvikle sig i tæt samspil med en etableret seniorafdeling.
Fællesskaber
Lokale ildsjæle vil danne andelsforening og genåbne Ibens Kaffehus
Da februar blev til marts, blev lyset slukket i Ibens Kaffehus, efter at Iben Benjaminsen havde drevet caféen i Hovedgaden i fem år. Men nu vil en lille gruppe lokale ildsjæle tænde lyset igen. De inviterer alle interesserede til at bakke op om en kommende andelsforening, der skal drive caféen videre.
BIF Gymnastik overlever: De er klar til at tage en tørn i bestyrelsen
I absolut sidste øjeblik afværgede Brabrand IF Gymnastik tirsdag aften, at afdelingen med ca. 1100 medlemmer må lukke. Inden den ekstraordinære generalforsamling havde 48-årige Birgitte Weisbjerg og 67-årige Henriette Lang Sørensen meldt sig til de to ledige pladser i bestyrelsen.
Forår på vej: Brabrand IF inviterer til 2. divisionsfodbold og indsamling af skrald
Lørdag d. 14. marts. Det dufter forsigtigt af forår. Brabrand IF spiller forårets første hjemmekamp i 2. division i fodbold, og inden der fløjtes op til opgøret mod Skive inviterer Brabrand IF Fodbold og fællesskabet Én for Holdet børn og voksne i bydelen til indsamling af skrald i lokalområdet.
BIF Fodbold ansætter klubudvikler som skal styrke udvikling af frivillige
Brabrand IF Fodbold har stadig næsten 900 medlemmer, og aktiviteterne er i fuld gang året rundt. Afdelingen har med økonomisk støtte fra Aarhus Kommune ansat Jacob Sangill Christensen i rollen som klubudvikler. Han skal bl.a. arbejde med understøttelse og udvikling af frivillige.
FleksiFjer vokser: Nu kan du også spille motions-badminton i Brabrandhallen om torsdagen
FleksiFjer er et særligt tilbud under Brabrand IF Badminton til alle, som gerne vil spille badminton hver uge, men ikke har en fast makker at spille med. Antallet af deltagere om mandagen fortsætter med at vokse, og badminton-afdelingen åbner nu for også at spille om torsdagen.
Brabrands petanque-spillere har trodset kulden og spillet udendørs hele vinteren
Petanque-spillet kan dyrkes udendørs hele året, mener de i Brabrand IF Petanque. Selv på de koldeste vinterdage har en stor del af de ca. 50 medlemmer været samlet på banerne bag Brabrandhallerne – naturligvis efterfulgt af indendørs hygge, kaffe og rundstykker.
Nu strammer det til for BIF Gymnastik: Ingen rakte hånden op på generalforsamling
Det lykkedes ikke at få valgt en ny ledelse i Brabrand IF Gymnastik, da afdelingen tirsdag holdt generalforsamling – trods gentagne forsøg på at engagere flere af de ca. 1200 medlemmer. Nu venter en ekstraordinær generalforsamling tirsdag d. 17. marts.
Nu er det alvor: BIF Gymnastik har brug for nye folk i bestyrelsen
På tirsdag d. 24. februar inviterer Brabrand IF Gymnastik til generalforsamling. Det er sædvanligvis en munter og energifyldt affære, hvor pænt mange af de ca. 1100 medlemmer plejer at dukke op. Men nu mangler afdelingen for alvor nye ildsjæle, som er klar til at træde til.
Camilla Bording hyldet for at støtte og igangsætte mange initiativer i Brabrand IF Fodbold
Pigefodbolden i Brabrand IF har det bedre end nogensinde. Det skyldes bl.a. en gruppe ildsjæle, som ud over indsatsen på banen står bag mange aktiviteter på tværs af årgangene. En af de bærende kræfter, Camilla Bording, modtog fredag aften årets trænerpris for sin store indsats.













