
Brabrand IF Tennis åbnede søndag middag sæsonen med den traditionsrige standerhejsning. Arrangementet var en stor succes, og ca. 70 medlemmer kiggede forbi anlægget i Brabrand Bakker.
Traditionen blev Dannebrog sendt til tops, og formand René Boesen holdt en kort tale. Derefter blev der budt på kaffe og vin og det klassiske kagebord.
“Alt i alt var det en hyggelig søndag på anlægget, som sluttede med et træningsarrangement for tilmeldte medlemmer,” fortæller formand René Boesen.
“Vi har stadig plads til flere medlemmer og tilbyder 50% rabat til nye medlemmer det første år.”
Tilmelding via tennisafdelingens hjemmeside www.brabrandtennis.dk – eller kontakt René Boesen på sms 20401545.




