Det er som at bo på en ø. Søvandet står højt hele vejen rundt om Lisette Gonges og Christian Heines hus, og pumperne kører i døgndrift for at holde vandet væk fra huset. Siden oktober har det ekstremt våde vintervejr fyldt parrets tanker med uro og bekymring: Kan vi overhovedet bo her mere?
Lisette Gonge og Christian Heine viser rundt inden for voldene, hvor man de fleste steder kan gå tørskoet – mens vandet på den anden side af de meter-høje jordvolde står betydeligt højere.
Vi går fra pumpe til pumpe, der sørger for at holde vandet væk fra området omkring huset. De er helt afgørende for, at familien endnu ikke har haft søvand inde i huset.
”Det er lidt hårdt at tænke på, at vandet kun bliver sendt lige ud på den anden side af volden, og at det, så længe vandspejlet står så højt, bliver ved med at sive op af jorden,” siger Christian Heine bedrøvet.
Men så længe pumperne kører, går det nogenlunde. Deres største bekymring er, hvis strømmen går. Christian Heine har en nødgenerator klar, og batterilygten er lige ved hånden, når han er oppe om natten for at se, om pumperne kører.
”Man er hele tiden i alarmberedskab. For fire år siden, da vandet sidst stod rigtig højt, var vi hver nat oppe hver anden time for at tjekke, at pumperne stadig kørte,” fortæller Lisette Gonge, mens hendes mand, Christian Heine tilføjer:
”Når vandet står rigtig højt, er presset nedefra også højere. Så hvis pumperne så går i stå, går der ikke lang tid, før vi har vand over det hele.”
Højeste vandstand i 2020
Når vandstanden er høj i Brabrand Sø, står tiden stille i det idyllisk udseende stråtækte bindingsværkshus, der ligger helt ned til søen. I den periode tjekker de vejrudsigter og holder øje med vandstanden i søen nærmest konstant. Hvis den stiger så meget, at vandet løber over volden, er situationen virkelig alvorlig.
”Så har vandet hurtigt den samme højde her som udenfor volden. Det betyder, at det hurtigt er i køleskabet, varmepumpen – overalt. Så ryger strømmen, og så er vi færdige,” siger Christian Heine med et tomt blik ud i luften.
De har endnu ikke prøvet at have vand i huset – men det har været tæt på, at søvandet oversteg voldens godt 2,30 meter.
”I 2020 var vandstanden oppe på 2,23 meter – det er det højeste vi har oplevet. Det har været oppe på 2,17 denne gang,” fortæller Lisette Gonge.
Parret lægger ikke skjul på, at det giver urolige dage og nætter, når vandet står så højt.
De forlader sjældent huset begge to samtidig. Lisette Gonge kan arbejde en del hjemmefra, mens Christian Heine først må vade gennem vandet for at nå op til bilen, der holder parkeret længere oppe ad grusstien, før han kan sætte kursen mod Silkeborg Sygehus, hvor han arbejder som læge.
”I de sidste 12 år, hvor vi har boet her, har vi været isoleret på en ø tre gange, men i år har vi været omgivet af vand 5 gange siden oktober,” siger han.
”Det er helt vildt”
De var taget på en oktober-ferie i Italien, da meldingen om massivt regnvejr og medfølgende stigende vandstand i Brabrand Sø begyndte at tikke ind. Deres søn sendte billeder af søvand, der allerede dækkede gulvet i en sidebygning til huset.
Der var ingen tvivl – de var nødt til at afbryde ferien en uge før planlagt. Straks ved hjemkomsten fik de sluttet pumperne til på matriklen.
”Vi tager normalt aldrig af sted i februar, hvor vandet efterhånden ofte står højt. Men vi havde på ingen måde tænkt, at der kunne opstå problemer allerede i oktober,” siger Lisette Gonge.
”Men det er egentlig utroligt, hvad man kan vænne sig til. For 3 år siden, ville vi have bidt negle med den her vandhøjde i nogle få dage. Men nu har vi haft en høj vandstand i Brabrand Sø i snart et halvt år. Det er helt vildt,” siger Lisette Gonge.
Glæden ved naturen vandt over bekymringerne
Mens vi taler sammen, cirkler en havørn pludselig over hovederne på os med en hidsig måge lige efter sig. Og Christian Heine fortæller om den odder, han pludselig fik øje på tidligere på vinteren.
Det er den slags oplevelser, der får dem til at blive i huset på trods af uroen og bekymringerne.
Lisette Gonge er opvokset i huset, der har ligget på stedet i godt 100 år. Det blev flyttet fra et andet sted i Brabrand, før hendes familie overtog stedet. I 1972 byggede hendes far overetagen om, som den står i dag.
Gennem årene har jævnlige mindre oversvømmelser været en del af livet tæt på søen. Men aldrig i den skala vi har set nu.
I 1987 etablerede hendes far den første jordvold rundt om ejendommen. Den var ikke så høj som den nuværende – men værst var det, at muldvarpe ødelagde planen om beskyttelse. Søvandet fossede gennem deres gange i volden.
Kun én gang har der været vand i selve huset. Det var i 2007, hvor vandstanden i Brabrand Sø var rekordhøj. Nogle få år efter skulle hun og Christian Gonge beslutte, om de skulle overtage huset med den smukke beliggenhed men med indbyggede bekymringer.
”Vi vidste jo godt, hvad vi gik ind til. Og det var tæt på, at det var blevet et nej. Vi magtede det ikke…”
Men husets beliggenhed og glæden ved naturen vandt over bekymringerne, og for cirka 10 år siden overtog de huset. De fik etableret pumper og bygget en langt højere og forstærket jordvold for et stort beløb.
Det er tydeligt, at de stadig overvejer fremtiden. De har fået Aarhus Kommunes tilladelse til at rive det gamle hus ned og bygget et nyt på grunden – men med en sokkelhøjde der svarer nogenlunde til højden på de nuværende diger rundt om huset. Men skal de investere de mange penge i en fremtid her?
”Det er mange penge at putte i et nyt hus. Det vil vi sandsynligvis kun gøre, hvis vi har en forventning om at kunne sælge ejendommen igen. Hvis der ikke kommer en permanent løsning på klima-problemet, vil det nok ikke være muligt for os,” siger Christian Heine.
”Én ting er at have sikret selve huset. En anden ting er hver dag at skulle vade gennem vandet for at komme op til sin bil – og at skulle føle sig isoleret som på en ø.”
Ingen hjælp at hente
Indtil nu har der ikke været meget hjælp at hente nogen steder. Et forsikringsselskab var klar til at forsikre ejendommen mod opstigende grundvand, ikke indsivende søvand. Det er blevet en strid om ord, som parret nu er strandet på.
Heller ikke Aarhus Kommune har løsninger klar, der kan fjerne truslen fra den forhøjede vandstand. Rådmand Nicolaj Bang har foreslået at “parkere” store vandmængder, før vandet når frem til Brabrand Sø og senere Aarhus Midtby.
Vandparkeringen skal foregå ved at bygge et dige, hvor ådalen er smal, så det i særlige situationer bliver muligt at parkere vand fra Lyngbygård Å i lavtliggende områder, inden det løber videre ned i først Årslev Engsø og derefter videre til Brabrand Sø. Løsningen er beskrevet i denne artikel.
Christian Heine har ikke stor tiltro til den løsning:
”Man skal huske, at det er enorme mængder vand, vi snakker om. Der er en vandføring på 20 kubikmeter i sekundet. Det er utroligt meget vand, og jeg tror ikke den løsning batter ret meget.
Han ser kun én løsning på problemet: At Aarhus Kommune beslutter, at der kan ledes mere vand gennem Aarhus Å – enten ved at grave åen dybere på visse steder på strækningen mellem Brabrand Sø og midtbyen eller via alternative løsninger.
Han ser det som helt afgørende at få mere vand igennem det ”nåleøje”, åen i dag i realiteten er for de store vandmasser, der kommer fra det meste af Østjylland via især Aarhus Å og Lyngbygård Å.
