Når Vester Gasværk i næste uge inviterer til forestillingen ”I dit korte liv” på Gasværket, fortsætter den lokale teaterforening en lang tradition med teater og revyer i Brabrand. Her fortæller Verner Snog, som i mange år var en fast del af revyholdet i bydelen.
Når revyfolkene i Brabrand inviterede til spas og løjer på de skrå brædder, kunne man være sikker på, at alle, som havde leveret en skævert i lokalområdet, ville blive genstand for et godt grin.
Sådan var det i mange år fra slutningen af 1980´erne og nogle år frem. En fast kerne af lokale folk stod ikke alene for numrene, men syede også kostumer, lavede kulisser og sørgede for musikken.
Blandt dem var nu 82-årige Verner Snog, som her fortæller om tiden, hvor de lokale revyer i Brabrandhallen var et samlingspunkt, som der blev snakket om i hele bydelen både før og efter.
”Det var virkelig lokalt, og noget mange mennesker så frem til. Vi lavede jo sjov med det, hvis der havde været et eller andet i lokalsamfundet. Og så var der jo mange, som kendte os, der stod på scenen og dummede os i fjollede kostumer,” siger han.
Startede med idrætsforeningens jubilæumsfest
Der havde ellers været stille i mange år, efter at Brabrand Kro i 1960 måtte lukke og blev revet ned, da den nuværende Silkeborgvej skulle anlægges. Kroen var indtil da stedet, hvor der var rejse-biograf, danseskole, juletræsfester – og lokal revy.
Men da Brabrand Idrætsforening i 1984 kunne fejre 50 års jubilæum, skulle der være et brag af en fest. Og kvikke hoveder fandt på, at der ud over alle andre planlagte aktiviteter også skulle være en revy.
Verner Snog var en af dem, som blev kontaktet. Sammen med sin kone, Jonna, havde han i flere år været med til at stå for underholdningen, når DUI i Aarhus holdt årsfest. Sammen med andre lokale folk blev han en del af en gruppe, der under ledelse af lærer på Gellerupskolen – nu Sødalskolen – Inger Nymann præsenterede en lokalrevy for en fyldt og festklædt Brabrandhallen.
Den blev en kæmpe succes. Naturligvis blev der lavet sjov med idrætsforeningens afdelingsformænd og andre fremtrædende folk, og desuden fandt revyfolkene også blandt andet det komiske i, at Brabrand IF havde investeret i en villa på Beringsminde i håb om at tjene nogle penge til foreningen – hvilket skulle vise sig at være en uheldig investering.
Folk var begejstrede, og Børge Nielsen skrev efterfølgende grundigt om revyen i Lokalavisen. Der var basis for at gentage succes´en, og en permanent revygruppe blev etableret. Især i årene fra 1989 til 1994 var der stort set hvert år revy i Brabrandhallen.
Mange forberedelser
Der var mange forberedelser til revyen, der kun blev vist en enkelt aften. Intet var på forhånd klar i hallen, så alt til scene, lys og lyd skulle skaffes. For eksempel lånte Verner Snog af en vvs-mand på Langdalsvej et stykke vandrør, der kunne sættes fast på hallens bagvæg, hvor lys og scenetæppe kunne hænge op.
Revy-gruppen lavede også de fleste kostumer og scene-rekvisitter selv. Det var et kæmpe arbejde. Og næste morgen skulle det hele være ryddet væk, så hallen var klar til søndagens håndboldkampe.
”Det var alligevel fantastisk, at vi fik lavet så mange revyer. Jeg forstår ikke rigtig hvordan jeg kunne klare det. Vi havde tre børn og havde lige købt hus på Langdalsvej. Der var egentlig rigeligt at se til. Men vi havde det utrolig sjovt sammen,” fortæller Verner Snog.
Indslag om torvet og Brabrands vilde natteliv
Verner Snog nævner en lang række af de skiftende instruktører, som sammen med dygtige og tålmodige pianister gennem årene har været med til at sætte deres præg på løjerne.
”Alle kunne komme med gode ideer, og så snakkede vi om, hvem der havde lyst til hvad, og så tog det stille og roligt form.”
Også dengang var der diskussion om torvet ved Hovedgaden, så det blev der lavet en sketch om. Verner Snog har gemt en masse billeder fra forestillingerne og fortæller om de mange skøre ideer til indslag om alt fra Brabrands vilde natteliv til problemer med hundelorte.
Der var også plads til kreative indslag om for eksempel ”Uldbaren”, hvor man i stedet for udskænkning af øl og spiritus fik udleveret ekstra tøj, vanter og tørklæde…
Og så var der alt det utilsigtede spas, der fulgte med, når for eksempel en af skuespillerne gik så meget op i rollen som mandlig hjemmehjælper, at han skvattede ned fra scenen.
Klædt ud som besættere
Blandt besværlighederne var også at finde et sted at øve. Revyfolkene blev efterhånden lidt trætte af at slæbe udstyret rundt mellem Engdalskolens aula, Brabrandhallens foyer.
Det endte med, at de skrev en revysang, hvor de klædt ud som besættere meget direkte gjorde det klart, at der måtte findes et lokale i Brabrand til den slags kultur-aktiviteter.
Heraf opstod foreningen Forsamlingshusets Venner, der med lokale iværksætter-typer som Børge Larsen, Jens Rodevad, Laila Rasmussen, Aase Møller og Verner Snog begyndte at se sig om efter et egnet lokale.
Det fandt de i det gamle udtjente gasværk på Byleddet. Her kunne revyfolkene i 1998 invitere til jule-cabaret, endnu før istandsættelsen af huset gik i gang.
Verner Snog husker, hvordan han og formanden for revygruppen, Jens Rodevad, klædt i smoking kunne byde velkommen i bygningen, hvor det var tydeligt for enhver, at der ventede en stor renoveringsopgave.
I 2002 blev det renoverede gasværk indviet som Brabrands kultur- og forsamlingshus, og teaterforeningen Vester Gasværk kunne indlede en imponerende række af forestillinger i huset.
Fredag d. 1. november har Vester Gasværk premiere på forestillingen ”I dit korte liv”. Brabrands teaterforening har med Jørgen Sørensen som formand for længst rundet de 25 forestillinger, der med humor og musikalitet har været med til at sætte sit præg på bydelen.
Du kan læse om den kommende forestilling og bestille billetter via dette link.
