I den kommende tid bliver resterne af en af Brabrands helt store industrivirksomheder, konservesfabrikken Jaka, forvandlet til et nyt boligkvarter. Forvandlingen er et billede på, hvordan både Brabrand og resten af Danmark har ændret karakter de seneste 20 år. Men Jaka Bov sælges stadig både i Danmark og i udlandet.
”Tulip-grunden” kaldes området ofte i daglig tale, når snakken falder på byggeriet, som A. Enggaard A/S står for, og de trafikproblemer det ventes at føre med sig i Brabrand. Men det var først i fabrikkens sidste og lidt triste leveår, at den var ejet af Tulip International.
Inden det skulle komme så vidt, var fabrikken en hjørnesten i udviklingen af den driftige bydel Brabrand med masser af arbejdspladser. Navnet var Jydske Andelsslagteriers Konservesfabrik A.m.b.A. I daglig tale blev det bare til Jaka.
Det hele begyndte i 1951, hvor 19 jyske andelsslagterier sammen besluttede at bygge en konservesfabrik. Det var få år efter 2. Verdenskrig, og det moderne forbrugersamfund udviklede sig overalt. Bønderne så store eksportmuligheder i konserves. Der var købere til kød, der kunne holde sig. Og på den måde kunne de slagtede grise udnyttes fuldt ud.
De jyske bønder havde indtil det tidspunkt sendt kød til Nykøbing Falster, men ved at bygge en ny fabrik kunne de spare transportomkostninger og samtidig få glæde af helt nye topmoderne produktionsmetoder.
Brabrand-Årslev Sogneråd var hurtig på aftrækkeren, da man hørte om planerne, og tilbød et område på 2 hektar ved Højriisgården ”vederlagsfrit”. Grunden lå perfekt lige ved jernbanen, og prøveboringer viste, at der var masser af vand i god kvalitet. Så her skulle fabrikken ligge.
”Initiativ og virkelyst præger Brabrand…”
I 1954 stod fabrikken færdig, og 190 ansatte var klar til at gå i gang med at skære og behandle skinker, bacon, grisetæer og andet kød og putte det på dåse. Pressen jublede:
”Man overvældes af hovedfabrikkens kolossale haller, kedelanlæggenes kraft, symfonien af ledninger og rør, de komfortable spise- og baderum…”, skrev Kristeligt Dagblad, mens Jyllands-Posten konstaterede at ”Initiativ og virkelyst præger Brabrand. Produktivitet overalt frem for uproduktivitet!”
Den 3000 kvadratmeter store fabriksbygning med store højloftede haller med de nyeste maskiner og produktionsteknologi imponerede alle, inklusive journalisten fra Aarhus Stiftstidende som skrev, ”at i de rette hænder er det nærmest forbløffende, hvad der kan blive af landmandens øffende og gryntende husdyr af Dansk Landrace. Jaka i Brabrand er beviset herpå”.
Kåring af Miss Jaka
Fabrikken kom flyvende fra start og stod i 1957 for cirka 10 procent af den samlede danske konserveseksport. Der blev ansat flere og flere på fabrikken, der i 1959, fire år efter åbningen havde 450 ansatte.
Det skabte behov for boliger, så da Brabrand Boligforening byggede Søvangen i starten af 1950´erne, blev 50 lejligheder reserveret til ansatte på Jaka.
Der blev samtidig indsat en buslinje inde fra Aarhus direkte til fabrikken for at sikre, at arbejderne kom på arbejde til tiden. Blandt borgerne i Brabrand mente man dog, at grunden til, at arbejderne på Jaka fik deres egen busrute, var at de havde et skrækkeligt sprog, som ingen andre kunne holde ud at høre på.
Jaka var på mange måder en del af kulturlivet i Aarhus og var blandt andet sponsor for den årlige Miss Aarhus-konkurrence, som Aarhus Stiftstidende afholdt. Der blev valgt en Miss Jaka, Miss Ceres osv., som senere konkurrerede om at blive Miss Aarhus.
Det røde hav
Det gav positiv omtale – men i 1960 var fabrikken dog bestemt ikke populær i Brabrand, da der ved en fejl i spildevandssystemet blev ledt store mængder skyllevand fyldt med blod og fedt ud i Brabrand Sø.
Brabrand Sø havde forinden været så ren, at man fint kunne bade i søen, men efter forureningen fik søen tilnavnet ”Det røde hav”. Fra da af blev fabrikken pålagt at føre alt skyllevand gennem kommunens rensningsanlæg.
Jaka Bov til 33,95
Da fabrikken var på sit højeste, var der 550 ansatte, der producerede op mod 600 ton færdigvarer om ugen.
Omkring 1960 begyndte man at producere Jaka Bov i den trekantede dåse, der senere har givet anledning til mange vittigheder. Men fra 1960 til 1990 var Jaka Bov et meget solgt produkt, både i Danmark og i udlandet.
I 2010 kunne Politiken fortælle, at vi herhjemme spiser over 125 ton Jaka Bov om året, og mærkevaren forhandles stadig i detailhandelen. Det kan fortælles, at 450 g Jaka Bov aktuelt koster 33,95 i online-butikken Osuma.dk. i den originale udgave med 64% svinekød og vand, fortykningsmiddel, konserveringsmiddel m.m. for resten.
Frem til starten af 1990´erne gik det over stok og sten på Jaka, der dog ikke altid var i stand til at levere de økonomiske resultater, andelshaverne forventede. Det var dyrt at markedsføre dansk konserves i udlandet, og konkurrencen var stigende.
Virksomheden tilpassede sig og koncentrerede sig om markederne i England, USA og Danmark og klarede sig strålende op gennem 1980´erne.
Slutningen
1980´erne var dog også fusionernes årti. Også Jaka blev inddraget i en fusion, da fabrikken i 1990 blev lagt sammen med en række andre virksomheder i Tulip International A/S. Otte år senere blev Tulip en del af en ny storfusion, der blev til Danish Crown.
Indtil 1995 holdt beskæftigelsen sig omkring 500 på fabrikken, men efter fusionen til Danish Crown begyndte det at gå ned ad bakke, blandt andet fordi virksomheden mistede en stor kunde i Houston, Texas.
Det stod så småt klart, at fabrikken i Brabrand ikke var en del af fremtiden for Danish Crown, og i 2006 blev det meddelt, at den skulle lukke. Da havde 186 deres arbejde her. 1. Marts 2008 blev den sidste Jaka Bov produceret i Brabrand.
Læs også:
JAKA Bov – den fulde udnyttelse af landmandens øffende husdyr af Lars Nikolajsen, Brabrand-Årslev Lokalhistoriske Arkiv
Artiklen om Jaka på AarhusWiki
Denne artikel er blevet til med hjælp fra Lars Nikolajsen og Henrik Andersen, Brabrand-Årslev Lokalhistoriske Arkiv, Aarhus Wiki, Arkiv.dk, “Jaka var med til at skabe Brabrand” af Sean Ryan Bjerremand, og en række andre skriftlige kilder.
