Aarhus Kommunes nye kontorhus, Blixens, er imponerende gennemtænkt og et ambitiøst bud på, hvordan man både skaber de bedste rammer for medarbejderne og åbner dørene for det omgivende samfund. Torsdag blev Blixens vist frem for deltagerne i Brabrand Erhvervsforenings konference.
Byudvikling, bæredygtighed, klimatilpasning, energioptimering og mobilitet. Det er nogle af hovedområder, Teknik og Miljø er ansvarlig for. Og alt det er der tænkt på, før håndværkerne gik i gang med at bygge det karakteristiske hus på hjørnet af Edwin Rahrs Vej og Karen Blixens Boulevard i Gellerup.
Torsdag fik de godt 50 deltagere i erhvervskonferencen en præsentation af tankerne bag bygningen, og kunne samtidig se, hvordan ideerne er løst i praksis.
Fra toppen af Blixens – også kaldet roof top – fik de samtidig et overblik over, hvordan Gellerup i øjeblikket er under forvandling med rasende fart.
”Det er fantastisk at se, hvordan Gellerup nu udvikler sig fra en isoleret ø til at blive en international del af Aarhus. Vi er der ikke endnu, men jeg er helt sikker på, at det vil lykkes”, sagde direktør for Teknik og Miljø, Henrik Seiding i sin introduktion.
Han nævnte de mange elementer i transformationen: Den kommende byport med intelligent belysning. Byparken som en ny ”grøn lunge” i bydelen. Det kommende Sports- og Kulturcampus, der skal trække folk til fra hele byen. Tre nye nabolag med forskellige karakteristika.
Og så er der Blixens. Bygningen skal huse 1050 medarbejdere i Teknik og Miljø, familiecentret og lokalpolitiet, men desuden ser bygningen ud til at kunne blive endnu en destination i Gellerup. Et sted man besøger.
”Et stort overdækket byrum”
”Målet var at skabe en ny destination i Aarhus. Et miljø for andre end dem der arbejder her”, forklarede partner i Arkitema Architects, Glenn Elmbæk Olsen.
Arkitekterne skulle skabe et hus med ikonværdi. Noget genkendeligt. Et hus man husker.
De forskudte etager giver bygningen det karakteristiske udtryk, og indadtil giver forskydningerne meget forskellige etager. Glenn Elmbæk Olsen forklarede, at bygningen dannes af fem forskellige atriumhuse, der hver især har en helt særlig karakter, blandt andet via de forskellige materialer, der er anvendt.
Desuden var det målet at skabe gode ”kantzoner”: Områder der vil være indbydende at være i for både medarbejdere og lokale borgere. Derfor er stueetagen åben for alle med mulighed for at spise i cafeen, kantinen eller den restaurant, der åbner i slutningen af april.
”Huset skal være et stort overdækket byrum, hvor alle kan gå ind og tage det i anvendelse”, forklarede Glenn Elmbæk Olsen.
Derfor skabte man blandt andet roof top, hvor man 100 meter over havets oveflade får den flotte udsigt til alle sider, blandt andet over Årslev Engsø og Aarhus Ådal. Den øverste etage med den fantastiske udsigt er åben for offentligheden i Blixens åbningstid.
Medarbejderne skal ud i nærmiljøet
Samtidig bliver der skabt offentlige områder omkring bygningen: En solplads mod syd, hvor medarbejderne kan gå ud og nyde deres frokost. Og café-områder der skal være med til at give udeliv på Karen Blixens Boulevard.
Ordet ”fællesskaber” blev nævnt flere gange i løbet af konferencen: Blixens og medarbejderne i huset skal være en del af lokalsamfundet.
”Man kunne godt have valgt at lægge parkeringskælderen under bygningen. Men man ville gerne have, at folk kommer ud i nærmiljøet, så derfor valgte man at lægge parkeringshuset for sig selv, sådan at man er nødt til at bevæge sig udenfor”, forklarede Glenn Elmbæk Olsen.
Uformelle møder med borgerne
Også inde i bygningen er der lagt op til, at borgerne kan møde de kommunale medarbejdere, fortalte projektchef Bente Damsgaard Sejersen.
”Vi har skabt nogle semi-offentlige arealer uden for kontorerne, hvor vi håber, at medarbejdere og borgere kommer til at møde hinanden på nye måder. Her kan man mødes med samarbejdspartnere og borgere, uden nødvendigvis at skulle booke et mødelokale. Der vil være en kaffeautomat med bønner ristet her i huset og med rigtig mælk”, fortæller hun.
Auditoriet i stueetagen, roof top, og mødelokaler på 2. og 3. etage kan desuden lånes eller lejes af foreninger og virksomheder.
”Vi ønsker, at huset skal blive brugt af så mange mennesker som muligt”, sagde Bente Damsgaard Sejersen.
Pris: 605 millioner kroner
Kontorerne er indrettet til at kunne rumme op til 14 personer, og dertil kommer såkaldte flexrum, der kan bruges i forskellige sammenhænge.
For byggeprisen på 605 millioner kroner har man fået 21.800 kvadratmeter. Normalt regner man med 25 kvadratmeter pr. medarbejder, men her har man valgt at gå ned til 22 kvadratmeter. Det betyder blandt andet dele-arbejdspladser for nogle medarbejdere, som ofte arbejder uden for huset.
Bygningen er skabt i samarbejde mellem Aarhus Kommune og en række private aktører, der skal drive huset for og med kommunen i et 15-årigt driftssamarbejde.
