I Gellerup har Fredens Moské og Gellerup Kirke gennem en årrække arbejdet sammen på mange fronter og står her i foråret bag en række fælles kurser og andre dialog-aktiviteter. Målet er, at bydelen kan blive et kraftcenter for dialog og sameksistens på tværs af trosretninger.
I Beringsminde mødes otte nabokoner med både kristen og muslimsk baggrund jævnligt og deler tanker om tro og religion. I Gellerup samles en gruppe unge kvinder og taler sammen om skriftsteder, der betyder noget for dem. Og i en tredje gruppe mødes præster, imamer og katolikker med jævne mellemrum og spiser sammen og taler om både hverdagsemner og teologiske spørgsmål.
Alle tre grupper holder naturligvis pause, mens corona-virussen hærger – men de er eksempler på, at der er grøde i dialogen på kryds og tværs af baggrunde og tro i det mangfoldige og multietniske Gellerup.
Hvor kristne og muslimer andre steder råber og peger fingre af hinanden, er Fredens Moské og Gellerup Kirke i gang med at udvikle en kultur baseret på fælles forståelse og respekt.
”De her grupper er opstået mere eller mindre af sig selv, og der vil helt sikkert komme flere af den slags dialogaktiviteter. Det er en bevidst strategi, vi i kirken og moskeen er enige om. Der er brug for, at vi alle øver os i at blive bedre til at forstå hinanden”, siger sognepræst Niels Hviid, som sammen med imam Khaled Edwan er omdrejningspunkter i dialogarbejdet.
Fælles arrangementer og gensidige invitationer
Den gode relation mellem Fredens Moské og Gellerup Kirke er opbygget gennem en længere årrække, og Fredens Moské og Gellerup Kirke har arbejdet sammen i mange sammenhænge, blandt andet i forbindelse med markedsdage, hvor man sammen har samlet penge ind til børn i Libanons flygtningelejre, men også til udsatte i Somalia og til Kirkens Korshær.
Desuden deltager moskeen og kirken side om side i temamøder om børn og unges vilkår, radikalisering og ekstremisme og om mediernes rolle i integrations-debatten.
”Dialog handler jo også om det, man kunne kalde ”det fælles tredje”. Vi skal jo bygge det her samfund op sammen”, siger Niels Hviid.
Det gode naboskab bliver eksempelvis plejet i praksis omkring højtider som ramadan og jul. Blandt andet er kirken vært for en kristen-muslimsk julefrokost, og Fredens Moské sender som regel et julekort til Gellerup Kirke med gode ønsker.
Også i alvorligere tilfælde, hvor der eksempelvis har været begået hærværk på moské eller kirke, plejer de at sende en hilsen til hinanden.
Et personligt venskab
Forholdet er senest blevet styrket af de tætte personlige relationer mellem Niels Hviid og Khaled Edwan. De to deltog blandt andet sammen i 2019 i en dialogkonference i Libanon, hvor religiøse ledere fra Danmark, Libanon, Syrien og Jordan var samlet.
”Vores fælles mål er et skabe et godt samfund med plads til forskellighed. Vores mål er ikke at blive ens, men at leve godt sammen med vores forskelligheder og uenigheder. Dialogens formål er, at vi lærer hinanden at kende ved direkte kontakt i stedet for, at vi læser og hører om hinanden i medierne og får en masse fordomme om hinanden,” siger Khaled Edwan om samarbejdet.
Niels Hviid håber, at aktiviteterne vil lede frem mod et stadig tættere samarbejde mellem moské og kirke. Drømmen er et Fredens Hus, et kraftcenter for dialog og fredelig sameksistens. Ikke nødvendigvis som et bestemt fysisk sted, men mere som en fælles arbejdsform.
”Måske vil vi senere etablere en forening eller anden for form organisation. Men vi vil hellere starte med at skabe nogle aktiviteter sammen. Vi går med de aktiviteter, der er energi i,” siger han.
”Åbenhed og spontan tillid”
En aften i februar mødtes 21 kristne, muslimer og ikke-troende i moskéen ved Bazar Vest, da Fredens Moské sammen med Gellerup Kirke inviterede til det første aftenkursus i en uddannelse som Dialogpilot.
Det er et forløb skabt af organisationen Tro i Dialog i samarbejde med Fredens Moské og Gellerup Kirke. Over tre aftener i løbet af foråret vil kurset sætte fokus på, hvad religiøs dialog egentlig er, og hvilke værdier den bør bygge på.
Tre unge kvinder – to med afsæt i Gellerup Kirke og en fra Fredens Moské – stod for den første aften i moskeen, hvor der var friskbagt kage og en varm imødekommende stemning. I løbet af aftenen var der korte oplæg, debat og små gruppe-øvelser, hvor deltagerne arbejdede med dialog som tema.
”Jeg oplevede, at alle følte en udstrakt grad af åbenhed og spontan tillid til hinanden. Det var et rum, hvor man godt kunne sige forholdsvis personlige ting. Det var meget rørende”, fortæller Niels Hviid, som var en af deltagerne.
Som en del af aftenen blev alle inviteret til at overvære eller deltage i muslimernes nattebøn – eller bare bede som man nu selv foretrak at gøre det. Niels Hviid så denne afslutning som et fint billede på den åbenhed, der var blandt deltagerne.
Mangfoldighedsdannelse på Sødalskolen og Tilst Skole
De næste skridt for dialogen bliver her i foråret taget på Sødalskolen og Tilst Skole, når skolerne efter corona-krisen igen tager imod eleverne. Med økonomisk støtte fra partnerskabet Alliancen skal projektet Mangfoldighedsdannelse øge elevernes evne til at vise tolerance, når de møder forskellige ytringer både online og offline.
Det sker på tværs af fagene teknologiforståelse, kristendom og samfundsfag i de to skolers 7. klasser. Eleverne skal tage livtag med fordomme, de møder på nettet, og se på hvilke afsmittende effekter fordommene kan det have offline.
Målet er, at eleverne bliver bevidste om egne fordomme, og de forstår, hvordan de kan være rollemodeller, der sender positive signaler om nysgerrighed, respekt og venskab på tværs af kulturelle, religiøse og andre forskelle, understreger Niels Hviid.
Forsker følger projektet
Det er aftalt, at lektor Pia Rauff Krøyer, VIA University College, vil følge projektet fra et forskningsperspektiv.
”Når vi så gerne vil have forskningen med, er det for at få nogle bud udefra på, hvordan vi selv bliver bedre. Men vi håber også, at det kan være med til at udbrede projektet både aldersmæssigt og geografisk,” forklarer Niels Hviid.
En af undervisningsdagene får deltagelse af Niels Hviid og Khaled Edwan, som over for eleverne personligt kan demonstrere, at det er muligt at skabe tillid og venskab på tværs af baggrund og tro.
En brændende platform
Danmission er også med i projekt Mangfoldighedsdannelse og kan her blandt andet trække på erfaringer fra projekter i Libanon, hvor man i skyggen af borgerkrigen lever med store potentielle spændinger.
”Herhjemme tænker vi måske sådan lidt ”nå ja” og lever trygt i vores små bobler.
Men vi har en oplevelse af, at de holdninger, man undertrykker, ofte kommer tilbage på uheldige måder. Der kan pludselig opstå en brændende platform, hvor nogle grupper for eksempel oplever forskelsbehandling. Så det er vigtigt, at vi øver os i at kunne tale sammen om religiøse forskelligheder,” siger Niels Hviid.
Han erkender, at dialogen indtil nu mest er foregået blandt ”religiøse nørder”, og han håber på, at et kommende Fredens Hus også kan være ramme om det, han kalder handlefællesskaber, hvor folk med forskellig kulturel og religiøs baggrund går sammen om fælles handlinger til gavn for lokalsamfundet eller til gavn for sårbare eller udsatte.
”For nogen mennesker er det godt at tale sammen på tværs af forskellighed. For andre er det godt at handle sammen. Der skal være plads til begge dele”, siger han.
