Nedrivninger af boligblokke og stribevis af sociale projekter og indsatser løser ikke problemerne alene i Gellerup. Helt afgørende forudsætninger for social fremgang er fællesskaberne og det frivillige foreningsliv i lokalområdet, mener Anders Glahn, som har arbejdet med børn og unge i Gellerup siden 1980.
Alle i Gellerup ved, hvem Anders Glahn er. Når han griber mikrofonen til Samvirke-møder og andre sammenkomster og forklarer, hvordan ”vi her i Gellerup” griber tingene an, så betyder ”vi” hele Gellerup. Kommunale myndigheder, politiet, boligforeningen, foreninger og ildsjæle.
64-årige Anders Glahn er en central person, som formår at samle alle aktører i det udsatte boligområde, både når det brænder på, og når det er tid til fest og socialt samvær.
Han sidder for bordenden, når politiet og de kommunale myndigheder mødes i det, der hedder Gellerupmodellen. Han er kommunalt ansat og repræsenterer Aarhus Kommune i Gellerup – men siger altid ”vi” og ”vores børn og unge”, og han er altid klar til at finde en fornuftig løsning, også når kommunale regler for eksempelvis brug af kommunale faciliteter er lidt for firkantede.
”Jeg er kommunal tjenestekarl, det er ikke til diskussion, og det ved folk her også godt. Min rolle er klar. Men jeg har penge, et budget, lokaler og sindssygt dygtige medarbejdere. Alt det skal vi tilbyde lokalsamfundet.”
”Vi slår ud på alle parametre”
Siden 1980 har han – med undtagelse af nogle år i Aarhus Kommunes SSP-arbejde og sociale indsats på gadeplan – arbejdet i og for Gellerup. Han har været med i utallige op- og nedture. Set børneinstitutioner blive brændt af. Oplevet konfrontationer mellem unge og politi.
Men med en utrolig ukuelighed har han altid samlet sig sammen og sagt – ok, så finder vi på noget andet.
”Den glatte normalitets-måde at gøre tingene på du´r ikke her i Gellerup. Vi slår ud på alle parametre. Vi har stadig landets laveste familieindkomst og de dårligste tænder. Det er den rene ruin. Og vi ved det godt”.
”Men hvis du går rundt på stierne her, møder du altid nogen der smiler og gerne vil snakke. Vi skal forsøge at holde fast i den stemning, uanset at vi har alle de her problemer. Vi skal være med til at sørge for, at alle her kan få et godt liv.”
”Vi skal lave øvebanerne og nogle spilleregler, der gør, at flere af vores unger kan klare sig på en ungdomsuddannelse og blive hele mennesker.”
Gør barnet til en skaber…
Anders Glahn tror på det klassiske foreningsliv – også i Gellerup. Så det handler om at finde de folk, der kan drive det.
”Vi har jo en del familier, som mangler kapacitet til omsorg og opdragelse. Min mission i det her område er at finde de stærke voksne, nogle rollemodeller som selv er kommet igennem det sværeste og som har overskud til at være ordentlige voksne for de unge her i området.”
Det er i fritidslivet, man kan mærke, hvordan de unge har det. Det er her, man kan hjælpe dem med at finde en retning i livet, forklarer han.
”Fritiden med kultur og idræt er utrolig vigtig. Her er man herre over sin egen tid. Når man får overskud til det, kan man blive skabende og lave noget produktivt. Du bliver til, med det du gør!”
”Gør barnet til en skaber – snyd fanden for en taber”, citerer han forfatteren Ole Hyltoft.
Kunstgræsbanen et bankende hjerte i Gellerup
”Men jeg skal jo have nogle partnerskaber, for at det kan ske. Det er foreningerne”, siger han og læner sig frem. ”Jeg er den heldigste mand i byen. Jeg kan gøre sådan her”, siger han og knipser med to fingre –”så har vi 30 frivillige, som er klar til at hjælpe.”
Han fremhæver fodboldklubben ACFC som sin mest sikre ”legekammerat”. En forening med masser af frivillige og funderet på gode danske principper og love og regler i Dansk Idræts-Forbund.
At få kunstgræsbanen anlagt i Gellerup var for Anders Glahn det måske vigtigste element i Helhedsplanen. Et sted der de fleste af døgnets timer summer af liv. Et helle for mange. Et bankende hjerte i Gellerup. Nogle rolige rammer for børn og unge i området og et synligt eksempel på, hvad fællesskaber kan.
Fællesskabet og fejring af både jul og ramadan
Og fællesskaber – det er også traditioner. Sommeraktiviteter, Grundlovsdag, fælles fejring af jul og ramadan. Alt det vi gør, der samler os, forklarer han.
”Vi kan jo se, at alle normalitetssystemerne ikke kan løse opgaven alene. Vi bliver nødt til at sige: Vi er Kardemomme By. Det kræver en landsby at opdrage vores børn, så de kan tage kampen op og blive gode medborgere.”
Derfor var Anders Glahn for eksempel også en stor tilhænger af at tilbyde den nye kunstgræsbane i Gellerup som et sted, hvor tusindvis af muslimer hvert år kan mødes til fælles bøn og bryde fasten. Og han møder selv op hvert år og hilser på alle, når bønnen er slut.
”Fællesskabet er det fedeste! Det er derfor, vi skal skabe mødesteder og holde alle de fester. Vi skal fejre sammen, når vi kan! Vise hvem vi er. Vi bekymrer os sammen og glædes sammen.”
Kierkegaard og fællesskabet
Anders Glahn er Kierkegaard-fan. Han har læst Søren Kierkegaard gennem 30 år og fremhæver ”Kjerlighedens Gjerninger” fra 1847, hvor Kierkegaard tager det dobbelte kærlighedsbegreb under behandling: ”Du skal elske din næste som dig selv”.
”Jeg har ikke forstand på management-teorier, men jeg er helt vildt optaget af Kierkegaard og læser som regel i en af hans bøger en halv time inden sengetid. Og han skriver jo om, hvad medmenneskelighed er. Kærlighed kan jo kun blive til i fællesskab med andre. Man kan ikke bare snakke om det – kun handle. Kærligheden er det du gør!”
Samarbejde og fællesskaber
Anders Glahn fremhæver det stærke samarbejde, der præger Gellerup på tværs af de næsten 80 nationaliteter, som findes i området.
”Med den historie vi har været igennem, er vi nødt til at tro på samarbejde og fællesskab: Vi kan kun klare den, hvis vi stoler på hinanden. Man ser det for eksempel i samarbejdet mellem religionerne: Gellerup Kirke har en mangeårig tradition for at tale sammen med de syv-otte forskellige moskeer her”.
Gellerup er desuden kendetegnet ved et tæt formaliseret samarbejde på tre niveauer.
Gellerupmodellen: På kommunalt niveau mødes chefer for alle kommunale indsatser samt lokalpolitiet i Gellerup en gang om måneden for at afstemme og træffe fælles beslutninger. Modellen blev etableret i 1999 og har siden inspireret kommuner landet over til at skabe tilsvarende samarbejde på tværs. Anders Glahn blev i 2018 formand for Gellerupmodellen.
Beredskabet: Samarbejde mellem det lokale politi, kommunen og boligsociale aktører. Beredskabet mødes med kort varsel, når der er akutte trusler mod roen i området.
Samvirket: Et frivilligt netværk mellem foreninger, myndigheder og ildsjæle etableret i 2007. Samvirket mødes hvert kvartal og diskuterer lokalområdets udvikling.
”Slumområde” allerede i 1976
Anders Glahn har været med hele vejen fra 1980, hvor han blev ansat som klubmedarbejder i Gellerup i en arbejdsløshedsklub for unge ledige.
Han havde ingen pædagogisk uddannelse, men læste nordisk sprog og litteratur på Aarhus Universitet og manglede bare sit speciale. Det fik han aldrig skrevet, men tog i stedet klubuddannelsen hos Ungdomsringen.
”Helt tilbage i 1976 blev Gellerup for første gang kaldt et ”slumområde”. Den gang var kriminaliteten i området betydeligt større end i dag, og den blev især begået af folk med navne som Johnny og Brian,” minder han om.
Elevatoreffekten
Beboersammensætningen ændrede sig i begyndelsen af 1980´erne, hvor mange af tyrkisk oprindelse flyttede til Gellerup. Og omkring 1986 tog flygtningestrømmen fra Palæstina for alvor til. Gellerup/Toveshøj blev den største boligenhed i Danmark for statsløse palæstinensere, mens tyrkerne til gengæld i stor stil flyttede ud og bosatte sig i andre dele af Aarhus-området.
”Vi skal huske, at mange af de her mennesker er blevet grundigt tæsket igennem af tilværelsen. Deres forudsætning for at få samlet sammen på sig selv var, at de kom frem til Gellerupparken. Gellerup blev for mange et helle, hvor de fik stablet sig lidt på benene igen og kunne komme tilbage i kampen for tilværelsen. “De sidste 25 år har det i Gellerup handlet om at få lokalområdet til at kunne rumme mange former for heller og sorg.”.”
Han peger på, at det konstant er de stærkeste familier, som forlader Gellerup for at flytte andre steder hen. I stedet flytter svagere familier ind. Blandt forskere kaldes udviklingen ”elevatoreffekten”.
Selvom statistikkerne viser fortsatte problemer i Gellerup, udvikler mange mennesker sig og bliver klar til at klare sig i samfundet.
Kriminalitetskurven er knækket
Anders Glahn rykkede i 1990´erne over i kommunens SSP-arbejde og var blandt andet med til at udvikle sociale indsatser på gadeplan. Men i 2003 var han igen tilbage i Gellerup som fritids- og ungdomsskoleleder.
Han har fortsat kontor ved Tovshøjskolen men er nu chef for UngiAarhus Vest, der dækker Brabrand, Åbyhøj, Tilst og Sabro.
I de senere år er kriminalitets-kurven knækket i Gellerup. De seneste tal viser, at kriminaliteten er faldet kraftigt. Det er også, hvad Anders Glahn mærker i dagligdagen.
”De unge, som reagerer på en aggressiv udadvendt måde, er der ikke så mange af mere. Men det betyder ikke, at alt er godt. Der er stadig masser af børn og unge her, som ikke har det godt.”
”Det næste vi skal have fokus på er alt for meget mobning. Vores børn oplever det meget mere end tidligere. En del Gellerup-unge, som går i skole andre steder i Aarhus, har svært ved at klare sig socialt. Det giver blandt andet problemer med for meget fravær”.
Udfordringer er der altså fortsat nok af for Anders Glahn, men han fastholder, at man i Gellerup nu har etableret en model, der beviseligt virker. Og det bedste af det hele mener han er, at arbejdet ikke længere er afhængigt af bestemte personer. Metoderne og strukturen i det sociale arbejde i Gellerup er nu er så rodfæstede, at andre kan gå ind og tage over.
