Hvordan fik Edwin Rahrs Vej egentlig sit navn? Her kan du læse om handelsmanden Edwin Rahr, som fik sin vej i Brabrand i lidt af en studehandel med sognerådet i Brabrand-Årslev. Og om sønnen Viggo, som var en af byens store mænd, men gik konkurs og blev dømt for bedrageri.
Tekst: Lars Nikolajsen
Edwin F. Rahr var en af de helt store købmænd i Aarhus i sidste halvdel af 1800-tallet.
Edwin Friedleif Rahr etablerede sig allerede som 26-årig med egen købmandsgård i Aarhus. Den århusianske handel gennemgik i de år en kraftig specialisering, og for Edwin F. Rahr blev det ret hurtigt jern og stål, der blev hovedvarerne.
Forretningen gik godt, og han blev efterhånden en af byens matadorer, som ud over at stå i spidsen for en blomstrende virksomhed også var medstifter af Aarhus Privatbank, Aarhus Kjøbmænds Hjælpekasse og Det jyske Haveselskab. I 1866 blev han som en af byens førende mænd såmænd også ridder af Dannebrog.
Privat boede han på førstesalen på den fornemme hovedbygning i Mindegade, og som en række andre købmænd fra Aarhus fik han sig en sommerbolig i Brabrand Bakker med en formidabel udsigt til Brabrand Sø. Nærmeste nabo var her en anden dygtig handelsmand, Hans Broge, og sammen skabte de to flere forskellige selskaber og organisationer.
Viggo Ludvig Rahr bliver en stor mand i Aarhus
Vi vender om lidt tilbage til Edwin Rahr, og hvordan han knap 100 år senere fik en vej opkaldt efter sig i Brabrand. Men først skal du lige høre om sønnen Viggo Ludvig Rahr.
Han var født i 1858 i Aarhus og fik efter nogle år i England og Skotland egen købmandsgård i Aarhus i samme branche som sin far. I 1893 blev de to forretninger slået sammen under firmanavnet ”Viggo L. Rahr”, og sønnen overtog ledelsen.
I de følgende år gennemgik ”Viggo L. Rahr” en kraftig udvikling, og i 1898 var den byens største virksomhed.
Indehaveren Viggo L. Rahr var i besiddelse af et vindende væsen og en ulastelig optræden, og han fik mange venner både inden for handel og århusiansk kommunalpolitik. I perioden 1903-1910 var han medlem af Aarhus Byråd.
Da Aarhus i starten af 1900-tallet vedtog en ny kloakplan, kunne Viggo L. Rahr se, at der i mange ejendomme i byen skulle installeres wc. Allerede i 1902 havde firmaet taget toiletter, håndvaske, badekar, vandhaner mm. ind i sortimentet, men kloakplanen ville uden tvivl betyde en stærk vækst i salget af disse artikler.
I den forbindelse oprettede Viggo L. Rahr et nyt selskab, som skulle tage sig af netop salg af materialer til installation af wc i disse ejendomme. Det skete i 1908 i form af et aktieselskab med navnet ”Rahrs Tekniske Forretning”, som han selv var hovedaktionær i og formand for. Samtidig fortsatte ”Viggo L. Rahr” med at handle med jern og stål.
Spekulation skaber økonomiske problemer
Denne konstruktion var uden tvivl affødt af, at Viggo L. Rahr fra omkring 1900 havde fået økonomiske problemer. Hans tidligere fremgang hang især sammen med en meget heldig spekulation i store partier jern. Den ene store skibsladning efter den anden blev hentet til Aarhus, og da lagrene var fyldte, steg jernpriserne til det dobbelte. Det tjentes der flere hundrede tusinde kroner på.
Men fra år 1900 gik det den anden vej med firmaet. Det havde år efter år underskud. Det var især forskellige former for spekulation, der skabte problemer for virksomheden.
I 1908 ville det formentlig af økonomiske grunde have været problematisk for Viggo L. Rahr i større stil at skaffe kapital til virksomheden. Derfor var oprettelsen af ”Rahrs Tekniske Forretning A/S” en god idé, og herved kunne de aktuelle økonomiske problemer lettere holdes skjult.
Flere kreditorer havde imidlertid en klar fornemmelse af, at Viggo L. Rahr var i store vanskeligheder, og det kom endda så vidt, at nogle finansielle virksomheder omkring 1908-1909 opfordrede ham til at afhænde forretningen imod en passende pension, f.eks. 10-12.000 kr. om året. Dertil skal han have svaret:
”Tror De, at jeg vil dø af sult? Hvordan skulle jeg kunne leve af 12.000 kr., når jeg bruger 70.000 om året?”
18 måneders forbedringsarbejde
I 1910 gik det ikke længere. Nogle udenlandske kreditorer trængte hårdt på for at få deres penge, og det endte med en konkursbegæring. Viggo L. Rahrs fallit var en kendsgerning.
Skandalen var til at få øje på. En af byens ledende personligheder, fagligt, politisk og socialt, var gået fallit. Viggo L. Rahr valgte da også straks at udtræde af byrådet. Det skete den 22. december 1910. Men skandalen skulle blive endnu større.
En foreløbig revisionsrapport viste, at Viggo L. Rahr faktisk siden år 1900 havde været insolvent. Han havde gennem 10 år ført to forskellige regnskaber: Et regnskab der opgav de officielle, men også forkerte tal. Og et regnskab, der var hemmeligt, og opgav de korrekte tal.
Rahrs bankforbindelser følte sig ført bag lyset. Derfor meldte Aarhus Privatbank og Nationalbankens Bankkontor i Aarhus den 27. januar 1911 Rahr til politiet for bedrageri.
Det endte med, at konsul Viggo L. Rahr blev idømt 18 måneders forbedringsarbejde for bedrageri.
En usædvanlig handel med sognerådet
Viggo L. Rahr var dermed helt færdig som forretningsmand i Aarhus, men Rahrs Tekniske Forretning A/S blev ført videre. Virksomheden voksede kraftigt og havde i 1958 cirka 100 ansatte. Pladsen inde i Aarhus blev for trang, og firmaet så sig om efter en ny placering.
Det endte med, at virksomheden i 1960 købte en stor grund på Ryvej i Brabrand, hvor sognerådet havde reserveret et stort område til industriel udvikling. I 1963 blev lagerbygningen indviet, og kort tid efter fulgte en administrations- og udstillingsbygning.
I forbindelse med Rahrs Tekniske Forretnings udflytning til Brabrand blev der lavet en noget usædvanlig handel. Sognerådet i Brabrand-Årslev var stærkt interesseret i at få virksomheder til sognet, og det lykkedes her firmaets direktør Poul Harris at få navnet Ryvej ændret til Edwin Rahrs Vej.
Virksomheden opkøbt i 1972
På den måde lever Rahr-navnet videre i Aarhus. Edwin F. Rahrs navn er således ”udødeliggjort”, mens Viggo L. Rahrs navn stort set er glemt. Faktisk burde vejen have heddet Viggo Rahrs Vej, men det ville uden tvivl have været for kontroversielt.
I 1972 blev virksomheden opkøbt af S.C Sørensen A/S. I 2007 blev denne virksomhed overtaget af Lemvigh-Müller A/S.
Bygningerne på Edwin Rahrs Vej blev i første omgang afhændet til Den danske Provinsbank og senere overtaget af Danske Bank, der indrettede lokalerne til teknisk center.
Lars Nikolajsens oprindelige artikel om Edwin og Viggo Rahr, ”Et pinligt emne” blev bragt i Århus Stifts Årbøger 2019. Artiklen bringes her i en forkortet udgave.
Hvorfor hedder vejene i Brabrand, som de gør? Hvad var det for personer, der har lagt navn til dem? I den kommende tid vil Vores Brabrand fortælle historierne bag de ”store mænd” i Brabrand.
