Knap er restriktionernes tunge dyne lettet over 8220 Brabrand, før der igen er spændende kultur-oplevelser at gå efter i dit lokalområde. Hvis du medbringer mundbind og en frisk negativ coronatest, kan du i de kommende dage få hele tre meget forskellige koncert-oplevelser i Brabrand.
koncert
Jazzværket i corona-uvished: ”Vi er tilbage når det lysner!”
Det er ikke let at være kultur-arrangør i øjeblikket. Det oplever de blandt andet i Brabrands musikforening Jazzværket, hvor hele forårsprogrammet ligger klar – men det er uvist, hvor mange af koncerterne, der kan gennemføres.
GrimFest vender tilbage – klar med de første koncerter i 2021
Der kommer da en tid efter corona! GrimFest har torsdag leveret ny optimisme ved at offentliggøre en række navne til den kommende sommers ”Grimmeste Aftner”. Samtidig har Grimhøjgaard åbnet for, at alle kan støtte det musikalske arbejde ved at tegne folkeaktier.
Simona Abdallah trommer igen i hjembyen Gellerup
En af Gellerups stolte døtre, percussionisten Simona Abdallah, vender på lørdag d. 5. december hjem for at give koncert i bydelen, hvor hun voksede op. Koncerten foregår i Information Vest, der tidligere hed E&P Huset.
Sort metal og country-hygge fortsætter sommer-serie på Grimhøjgaard
To fredage i træk har Grimhøjgaard på Grimhøjvej haft fuld græsplæne til koncerter med Allan Olsen og IAMJJ. Nu er to nye navne klar i den koncertrække, der denne sommer kommer til at afløse GrimFest: I´ll Be Damned og Jonah Blacksmith.
Allan Olsen og Bogfinkevej spiller fredagskoncerter på Grimhøjvej
Det vi alle har ventet på, kan nu lade sig gøre: Koncerter under åben himmel! Grimhøjgaard for enden af Grimhøjvej er blandt de første til at gribe muligheden og er klar de kommende fredage klar med De Grimmeste Aftner. På fredag står Allan Olsen klar på scenen, og senere følger bl.a. Bogfinkevej.
Skrallebang sætter gang i live-events på Grimhøjvej
Selvom coronaen satte en stopper for årets GrimFest i begyndelsen af august, har Aage Stokholm og hans medarbejdere på Grimhøjgaard ikke mistet modet. En koncert for hele familien med Skrallebang på søndag d. 24. maj bliver det første af en række events sommeren igennem.
Hyldest-koncert til Leonard Cohen på Gasværket
Leonard Cohen Affair med guitaristen Gary Snider i front er snart på gaden med deres første album ”Going Home”. Fire års arbejde med projektet bliver fejret på Gasværket d. 1. marts med en storstilet eftermiddagskoncert med fuldt band og gæstemusikere.
Aarslev samlet om koncert med Johnny Madsen-sange
Tre garvede rockmusikere indtog torsdag aften Sdr. Aarslev Kirke med et bredt udvalg af Johnny Madsens rocksange fra de seneste 30 år. Koncerten var menighedsrådets bidrag til at samle landsbyen.
Swingende violin-jazz på Gasværket torsdag aften
Danmark har en særlig tradition for jazz-violinister. Svend Asmussen er den kendteste, men unge Bjarke Falgren er nok en af de mest dynamiske. ”The hardest swinging jazzfiddler”, Bjarke Falgren, spiller på torsdag aften med sit band på Gasværket.