En af de mest populære gæster på Aarhus Friplejehjem Helheden i Gellerup er golden retrieveren Storm. Hver anden onsdag besøger Storm nogle af beboerne sammen med sin ejer, Lykke. I onsdags var hundeglæden endnu større på plejehjemmet, da TrygFonden havde optagelsesprøve for kommende besøgshunde.

