Brabrand IF gjorde det igen. Pokal-dræberne som i efteråret 2024 var dem, fodbold-Danmark snakkede om efter sejre over flere superliga-hold, er tilbage. Onsdag aften fik Brabrand revanche over Viborg FF, der stoppede Brabrand for to år siden. 2-1 lød sejrscifrene. Nu håber sportschefen på at trække AGF i næste runde.
Det var en af de aftener, hvor ingen har travlt med at komme hjem. Bestiller en ekstra fadøl – måske ku´ man også spise en stadionplatte. Gamle venner der dunker hinanden på skulderen, men de deler sejrs-glæden
Det er ikke mere end to år siden, men virker næsten som “de gode gamle dage”, hvor Brabrand IF hjemme på Engdalsvej sendte først Randers FC og derefter FC Nordsjælland hjem med nederlag. Og så var der de to vilde kampe mod Viborg FF…
Kunne Brabrand mon gøre det igen, gik snakken inden kampen – med det typiske svar, at det var nok ikke muligt.
Men det viste sig at være muligt. Efter en første halvleg, hvor “de blå brasilianere” havde haft den lille smule medgang, de havde brug for – og i øvrigt bare spillede godt og solidt – havde de skabt en halvlegsføring på 2-0.
Først et kvalitetsmål af Mikkel Frandsen fra kanten af feltet, efter at Simon Vesterbæk havde lagt bolden fint af til ham. 10 minutter spillet. 1-0 til Brabrand.
Så en del spil til Viborg og en kæmpechance til den store angriber Dorian Junior, som dog missede i fri position.
Og kort før pausen kom så 2-0-målet: Frispark til Brabrand lige uden for feltet. Forsvarsspiller Frederik Jørgensen tog sig af det, ramte en Viborg-spiller, og bolden sejlede over målmand Lucas Lund og ind i målet.
Sad fast i en kø på E45
Mange af de over 1000 tilskuere fik sig en stadionplatte eller fadøl mere, mens fuldtids-profferne fra Viborg i pausen diskuterede, hvad de skulle stille op.
Nogenlunde samtidig dukkede den sidste Brabrand-spiller Lucas Møller op til kampen. Han havde været på arbejde i Odense hele dagen og sad fast i kø på E45, mens dommer Jakob Kehlet fløjtede kampen i Brabrand op.
Det var et fint udtryk for det meget forskellige udgangspunkt, de to hold havde inden kampen. Amatørspilleren Lucas Møller kom løbende ind i omklædningsrummet efter en lang dag på jobbet, fik klædt om og varmet op, mens de to hold gav sig i kast med anden halvleg.
Her kunne man dog ikke umiddelbart se den nævnte forskel på de to hold. Heller ikke selvom Superliga-holdet fik sig en livline allerede efter fem minutter af anden halvleg.
Simon Vesterbæk spændte ben for en modspiller, som egentlig var på vej væk fra målet – og så var der straffespark til gæsterne. Dorian Junior omsatte sikkert muligheden i mål. 1-2.
Anfører Juul var et kapitel for sig selv
Det kunne have været starten på et stormløb mod Brabrand-målet. Men det blev det aldrig. Brabrands tre center-forsvarere var sikkerheden selv, når Viborg øste høje afleveringer ind i straffesparksfeltet. Både unge Ekemini Ime og mere erfarne Jonatan Bro var fuldstændig fejlfrie og virkede fysisk stærkere end Viborg-angriberne.
Dertil kom anfører Rasmus Juul, som var et kapitel for sig selv. Det meste af tiden var han den kølige general, som bandt tingene sammen, støttede sine holdkammerater og ryddede op, når der var brug for det. Men i den sidste del af kampen var han langt mere end det.
Inden vi kom så langt, havde Brabrand held til at skabe en række kloge kontra-angreb, hvor bolden blev spillet fint frem mod Viborg-målet. Og i enkelte sekvenser blev det endda til et kraftigt tryk mod Lucas Lunds mål.
Men da minutterne tikkede, og sejren lurede i det fjerne, trak Brabrand-spillerne sig stadig længere tilbage – samtidig med at Viborg ind i mellem havde held til at sætte fart i bolden og kurs mod Brabrand-målet.
Men hver gang kom kaptajn Juul farende, og med både præcision og beslutsomhed blev han hver gang vinderen i de stadig mere bidende tacklinger.
“Ud med Juuul”
Nede i et hjørne af banen stod en kæmpe flok af hans 1.g-elever på Viborg Katedralskole. De sender den ene svada efter den anden afsted mod lærer Juul, som ude på banen var fuldstændig dominerende i nærkampene mod de grøn-blusede superliga-spillere.
“Ud med Juuul,” brølede de, da han endu en gang kontant havde sat sig igennem i en tackling. Det lyttede dommer Jakob Kehlet dog ikke til, da tacklingen endnu en gang sad lige i skabet.
Og tiden gik, mens Viborgs-spillerne så mere og mere rådvilde ud. I det 88. minut fik de dog en mulighed, da Brabrands målmand Oliver Bjerregaard kom lidt sent ud for at gribe ind i feltet.
Men igen var der fuld opbakning i Brabrand-forsvaret, og Ekemini Ime fik ekspederet bolden væk, inden den nærmede sig målstregen.
De gamle Brabrand-dyder
Og 10 minutter før tid var der såmænd også brug for førnævnte Lucas Møller, da flere Brabrand-spillere så med end trætte ud. Og på den måde sluttede en lang arbejdsdag i både Odense og Brabrand med fest og farver for den unge kantspiller.
Efter 93 minutters fodboldspil fløjtede dommer Kehlet af, og Brabrand-spillerne gik amok i glædesrus. Anfører Rasmus Juul gik forrest og skyndte sig at få hul på den flaske champagne, han netop havde vundet som kampens spiller. Ren perlende, boblende sejrsglæde.
Mens sværmen af ungdomsspillere blev større og større omkring os satte Rasmus Juul ord på følelsen af endnu en gang at have trynet et superligahold hjemme på anlægget ved Brabrand Sø.
“Jeg snakkede med drengene, især nogle af de nye, om, at nogle af de fedeste oplevelser, jeg har haft på fodboldbanen, har været de dér pokalkampe for to år siden,” sagde Brabrand-anføreren.
“Jeg sagde til dem, at hvis vi holdt os til taktikken, stod lavt og gik højt op, når vi skulle presse, kunne vi sagtens vinde kampen. Også fordi vi jo er topmotiverede til sådan en kamp her – og vi spillede jo uafgjort med dem sidste gang.”
Rasmus Juul fremhævede de gode gamle Brabrand-dyder, som især ex-træner Tom Søjberg og den tidligere anfører Michael K. Pedersen har stået for: En massiv defensiv med lidt offensivt krydderi på toppen.
Møder op i Brabrand-trøje
Aftenens kamp var præcis sådan en kamp – og selvom aldersgennemsnittet nu er en del lavere end tidligere, var ånden præcis den samme.
“Jeg synes faktisk ikke, Viborg rigtig havde noget i anden halvleg, ud over det tidlige straffespark. Det var egentlig ikke sådan, at jeg på noget tidspunkt var nervøs. Jeg synes, vi stod vanvittig godt i forsvaret, og vi havde jo faktisk også nogle store kontra-muligheder, som vi godt kunne have lukket kampen med,” sagde han.
Vi fik også en snak om de mange fremmødte gymnasieelever fra Viborg Katedralskole, som undervejs bestemt ikke ønskede deres lærer det bedste.
“Jeg tror, jeg møder op i morgen tidlig i min Brabrand-trøje,” lød det efterfulgt af den karakteristiske latter fra Brabrand-anføreren.
Med sejren over Viborg er Brabrand nu klar til 1/16-delsfinalen. Og hvem håber sportschef Andreas Rasch-Christensen så på i næste runde?
“Det ku´ faktisk være fedt at møde AGF,” lød det fra Brabrands sportschef.
Sidst men ikke mindst skal det lige nævnes, at en lille gruppe trofaste Brabrand-tilhængere denne aften også fik økonomisk gevinst ud af tilliden til deres hold. De spillede på Brabrand-sejr – og vandt alle over 1000 kroner, da 2–sejren var i hus.
