Udrustet med kameraer og med alle sanser åbne har en række skoleklasser fra Engdalskolen, Tovshøjskolen og Sødalskolen i de seneste uger været på jagt efter Gellerups historie – længe før området var fyldt med boligblokke.
”Prøv lige at forestille jer, når man stod heroppe, så havde man udsigt over alle markerne og Brabrand Sø. Og i godt vejr kunne man faktisk se helt til Samsø og Mols.”
Eleverne vender sig rundt og prøver at se bort fra, at de står midt i Gellerupparken, og at boligblokke spærrer en del af udsigten ned over søen og ind over Aarhusbugten.
5.A fra Engdalskolen er på vandretur i Gellerup – på sporet af historien 200 år tilbage, hvor ikke en gang Tousgård var blevet bygget endnu. Hvor Brabrand var 13 gårde og enkelte husmandssteder, og landsbyen Gellerup var endnu mindre, blot fire gårde og nogle få huse nede i bunden af det, der i dag hedder Louisevej.
”Landsbyen Gellerup bestod kun af fire gårde: Gellerupgård, Gellerup Gammelgård og Gellerup Hovgård lå i en klynge, hvor Sødalskolen ligger nu, og Gellerup Nordgård lå, hvor City Vest nu ligger. De havde marker rundt om og brugte også Brabrand Sø, hvor de fiskede rigtig mange ål”, fortæller byvandrer Pernille Helberg Stentoft, som har inviteret eleverne med på rundturen i lokalområdet.
”Ålene i søen var ikke særlig lange, men de skulle smage rigtig godt. Og der var så mange af dem, at de var billigere end kartofler.”
Den gang der ikke var noget der hed Silkeborgvej
Det er byvandrer Pernille Helberg Stentoft, som sammen med Brabrand-Årslev Lokalhistoriske Arkiv og Gellerup Bibliotek har udviklet forløbet ”Forstå det sted du bor” til de tre lokale folkeskoler, Tovshøjskolen, Sødalskolen og Engdalskolen.
Hun har tidligere haft elever fra de tre skoler med på byvandring i projekt Mødesteder, og her viste eleverne så stor interesse for at vide mere om det historiske Gellerup, at ideen til ”Forstå det sted du bor” var skabt.
”Vi skal gå rundt i lokalområdet og høre nogle historier om Gellerup og Brabrand i rigtig gamle dage, og jeg har taget nogle gamle billeder og kort med,” fortæller hun 5.A, da turen starter i hjørnet af Hasle Bakker med udsigt ned over en travl Edwin Rahrs Vej.
”For 200 år siden hed vejen Ryvej. Det var den største af de tre veje til Ry. Tror I det var en asfaltvej? Med fodgængerovergange? Nej, det var bare en grusvej. Til gengæld var der ikke noget der hed Silkeborgvej – fordi der var ikke noget der hed Silkeborg”, fortæller hun.
Hun opfordrer eleverne til at bruge deres sanser og tage to fotos – men kun to – der fortæller en historie om det, de oplever.
Tousgård blev den største gård i Brabrand
Vi går over i den nye bypark, hvor man for 200 år siden kunne kigge ud over Aarhusbugten. Området hed Tousmarken og var ejet af Lyngbygård Gods. Her fik De jyske Dragoner lov til at indrette eksercerplads, hvor soldaterne kunne øve sig, mens deres heste gik og græssede.
Den hvidkalkede gård, der stadig troner på toppen af bakken, går under navnet Tousgård.
”Den blev bygget i 1842 af en mand, der havde en gård nede i Brabrand, hvor jeres skole ligger. Manden hed Niels Bukh. Han ville gerne købe den her jord, så han kunne bygge en ny gård. For 177 år siden kom den allerførste gård her i området.”
Det gik dog skidt for Niels Bukh, som efter to år på Tousgård blev syg og døde af tyfus, kun 39 år gammel. Gården blev siden overtaget af hofjægermester Qvistgård, som købte endnu mere jord til, så gården blev den største i Brabrand.
Tousgårds marker blev senere solgt til Brabrand Boligforening, som havde store planer om opførelse af en helt ny bydel: Gellerupparken.
Landbruget gav ondt i ryggen
Anden del af ”Forstå det sted du bor” foregår på Gellerup Bibliotek, hvor Lars Nikolajsen fra Brabrand-Årslev Lokalhistoriske Arkiv fortæller om, hvordan det var at være barn på en af gårdene i Brabrand-området, da han var dreng.
Så vi springer frem til 1950´erne, hvor tankerne om Gellerupparken endnu kun fandtes i hovederne på kommuneingeniør S. Berggren Jensen og få andre af de ledende mænd i den daværende Brabrand Kommune.
Lars Nikolajsen fortæller om den gang i 1955, da en traktor af mærket Ferguson for første gang dukkede op på gården, hvor han voksede op. Og de lange lige rækker af roer blev luget med håndkraft.
I dag er det 5.Y fra Sødalskolen, som er på besøg. Eleverne lytter engageret til historierne over 50 år tilbage i tiden og stiller nysgerrige spørgsmål og kommenterer ivrigt, når han prøver at få dem til at forestille sig, hvordan det var at tage kartofler op. Det var ned i knæ og bruge sine hænder.
”Fik man så ikke ondt i ryggen?”
”Jo, næsten alt hvad man lavede i landbruget den gang gav ondt i ryggen”, svarede Lars Nikolajsen.
Men i begyndelsen af 1960´erne var det som nævnt slut med landbruget på Tousgaarden. Gården og dens marker blev købt af Brabrand Boligforening, der nu havde jord til at kunne begynde at føre den storslåede plan om Gellerupparken ud i livet.
Foruden 5.A fra Engdalskolen og 5.Y fra Sødalskolen deltog også 5.A fra Tovshøjskolen i ”Forstå det sted du bor”. Projektet var støttet af Børnekulturpuljen og Børnekulturhuset i Aarhus.
Her følger et udpluk af de fotos, eleverne fra 5.A på Tovshøjskolen tog undervejs på vandringen.
