Onsdag blev det første afsnit af TV2-dokumentaren “Ghetto” vist på tv-skærmen. Sharia-patruljer og kriminelle klan-familier styrer i Gellerupparken, lyder det i udsendelsen. Cirka 30 beboere var mødt op for i fællesskab at se første afsnit af udsendelsen, og de fleste sad frustrerede og forundrede tilbage.
“Jamen der står her, at der er sharia-patruljer i Aarhus,” siger en mand og tager sine briller af, mens han lægger en stak papirer fra sig.
Det er den første scene i TV2-dokumentaren “Ghetto”, der tirsdag aften løb over tv-skærmen.
“Det virker mere voldsomt, end man ser det andre steder i landet,” tilføjer manden, der senere viser sig at være en forsker fra Københavns Universitet.
Kriminelle klan-familier truer ofre og vidner til tavshed. Skilsmisser og voldssager bliver afgjort helt uden om det danske retssystem. Det er nogle af de påstande, der lægges frem i dokumentaren.
Den tager afsæt i nogle “fortrolige dokumenter” fra Østjyllands Politi, som TV2 har fået adgang til. Vi ser aldrig de pågældende dokumenter eller får at vide, hvad der står i dem. Men adskillige kilder spærrer øjnene op, da de får dem forevist.
Vi får at vide, at journalisterne bag programmet i 2020 fik kontakt til en fortrolig kilde på politigården, som fortalte, “at problemerne bliver værre og værre. Politiet og de sociale myndigheder kender til det, men de ved ikke hvad de skal gøre ved det.”
Det ser ud til, at dokumentaren er baseret på ny banebrydende viden, der viser, at det slet ikke går så godt i Gellerupparken, som Aarhus Kommune i de senere år gentagne gange har fortalt: At den store fysiske omdannelse af boligområdet virker, at kriminaliteten falder, stadig flere kommer i uddannelse eller arbejde – at området gradvist og i stigende grad ligner et almindeligt dansk kvarter mere og mere.
Tilbage til Moskeerne bag Sløret
“Virker det, politikerne gør,” spørges der i udsendelsen, mens vi ser klip, hvor råbende mænd nærmest overfalder unge kærestepar. “Illustration” står der oppe i hjørnet. Det betyder, at klippene ikke er virkelighed men er konstruerede.
Undervejs vises klip fra den 9 år gamle “Moskeerne bag sløret”, der via skjult kamera fortalte, hvordan bl.a imamer afgjorde stridigheder i lokalsamfundet.
“Hvad er der reelt sket i ghettoen de sidste 10 år,” spørges der i begyndelsen af dokumentaren.
Blandt andet interviewes kulturrådmand Rabih Azad-Ahmad, boligforenings-formand Keld Albrechtsen og nu forhenværende borgmester Jacob Bundsgaard, som alle fortæller om deres drømme for et fornyet Gellerup.
Der bringes klip med en kvinde, som fortæller om, hvordan hun for år tilbage blev presset af sin familie til at forblive i et voldeligt ægteskab, indtil hun i nattens mulm og mørke flygtede fra området.
Tidligere politikommissær i Lokalpolitiet Jens Espensen fortæller, hvordan han i sin tid oplevede, at anmeldelser af alvorlige forbrydelser senere blev trukket tilbage, og ingen ville stå ved det.
Undervejs bliver vi som seere inddraget i talrige forgreninger og vinkler – for eksempel hvor den tidligere direktør for Brabrand Boligforening tilsyneladende modtager en truende sms fra en embedsmand i Aarhus Kommune.
Og vi hører en lektor på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole fortælle, at det er ufatteligt, at man stadig forsøger at løse sociale problemer med nedrivninger af bygninger.
“En mærkelig gryderet”
Det var samlet set en barsk omgang for de knap 30 personer, som tog imod afdelingsbestyrelsens tilbud om at se dokumentaren sammen onsdag.
“Hvad er jeres oplevelse af programmet,” spurgte afdelingsformand Helle Hansen efterfølgende.
“Jeg synes, det var en meget forvirrende tidslinje i programmet,” lød den første kommentar fra en kvindelig deltager.
“Der var nogle meget gamle klip kombineret med nogle ret nye optagelser. Det var ret svært at følge med. Men jeg vil sige, at jeg føler mig helt tryg i Gellerup – mere tryg end i midtbyen.”
Flere andre var enige og tilføjede, at de syntes, det var underligt, at programmet var baseret på så mange klip, der lå så mange år tilbage i tiden.
“Det er en mærkelig gryderet, de her har lavet. Den handler jo om parallelsamfund – men det ser nu mest ud til, at der er et parallelsamfund omkring rådhuset i Aarhus,” sagde en anden, mens en kvinde med tørklæde rejser sig og præsenterer sin oplevelse:
“Jeg havde nogle helt andre forventninger til dokumentaren. Den her udsendelse viser bare det samme billede som så mange andre gange – at man skærer alle over én kam: Alle kvinder er undertrykte. Den giver et helt forkert indtryk,” sagde hun.
“Jeg kan se, at mange danskere har svært ved at skille kultur fra sharialov. Undertrykkelse er ikke en del af islam. Det er i stedet nogle særlige kulturer, der har de her særlige regler for mænd og kvinder, som programmet viser. Man forsøger at tegne et billede af, at nogle ting er normalt i Gellerup. Men det er overhovedet ikke normalt.”
