Vi er tæt på kommunalvalget d. 16. november, og Vores Brabrand bringer her det sidste af en række portrætter af kandidater med rødder i Brabrand-området. Nicolaj Bang, Hovedgaden, stiller op for de konservative til både regionsrådet og Aarhus Byråd.
”Regionalt er jeg Aarhus-kandidat, og lokalt stiller jeg op for Brabrand.”
Sådan lyder det fra 41-årige Nicolaj Bang, der som den eneste lokale byråds-kandidat også stiller op til regionsrådet. Her har han de sidste otte år været med til at lede Region Midtjylland, mens det er første gang, han stiller op som kandidat til Aarhus Byråd. Han ser klare forskelle på den måde de to råd fungerer på:
”Regionsrådet meget præget af geografi. Det gælder i endnu højere grad, jo længere vi kommer vest på, at man først og fremmest kæmper indædt for sit lokaleområde. Det er ofte næsten vigtigere end det partimæssige tilhør,” fortæller han.
Det kommer til udtryk ved, at der i regionsrådet er færre rent politiske uenigheder end på kommunalt niveau. I stedet kæmper folk især for at bevare en god kvalitet i deres lokale sundhedsvæsen.
”Kommunalt er det naturligvis også vigtigt med det nære tilhørsforhold, fordi man som lokal kandidat ofte har en større indsigt i lokalområdet,” siger han.
Han kan selv mærke, at hans engagement i Brabrand-området vokser i takt med, at han nu har boet i nogle år på Hovedgaden. Og han følger levende med i de mest omtalte lokale sager – blandt andet arbejdet for at få regionaltoget til at stoppe i Brabrand igen.
”Det er jo enormt ærgerligt, at det skal tage næsten en halv time at tage bussen ind til Aarhus midtby. Så bliver det oplagt at vælge bilen i stedet. Jeg synes, at Aarhus Kommune bør lægge mange kræfter i at presse kollegerne på Christiansborg til at finde en hurtig løsning. Gevinsten ved et stop i Brabrand er umulig at se bort fra.”
Ikke glad for ordet ”byfortætning”
Et andet stort interesseområde er byudvikling. Han opfordrer til, at man i Aarhus Byråd tænker sig godt om, inden man beslutter, hvordan der skal findes plads til den forventede befolkningstilvækst på 4500 mennesker årligt. Blandt andet ønsker han, at man i højere grad tager hensyn til eksisterende ældre bygninger.
Når det gælder debatten om nybyggeri ved Årslev Engsø, maner han også til forsigtighed.
”Hele byudviklings-projektet virker stort. Igen synes jeg, man skal tænke sig godt om. Det kan være nødvendigt at bygge nyt, men man bør undgå etagebyggeri, der falder uden for i forhold til omgivelserne. Alle områder har en særlig stemning, og den bør man videreføre, så vidt det er muligt.”
Han lægger ikke skjul på sin afsky over for ordet byfortætning.
”Det lyder som om, man skal bo som ”sild i en tønde”, og det er jeg ikke tilhænger af. For eksempel er Brabrand kendetegnet ved mange familieboliger, og højhuse over en vis størrelse vil give en helt anden stemning.”
Han mener, at Aarhus Kommune skal blive bedre til at inddrage de mennesker, som bor lokalt, og at byudvikling i højere grad tager afsæt i de særlige stemninger, der er i de pågældende områder.
Et vigtigt element, er at man gør sig umage med at udforme principperne i helhedsplaner og kommuneplaner, sådan at planlæggerne ikke efterfølgende har behov for at gøre undtagelser.
”Folk føler sig holdt for nar, når kommunen hele tiden bare justerer de eksisterende planer til efter byggeprojekterne.”
Ønsker større sammenhæng
Han er opstillet som nummer fire på begge lister, og han vurderer, at han har en realistisk chance for at blive valgt begge steder. I så fald håber han at kunne være med til at skabe større sammenhæng mellem de to dele af sundhedssystemet: Behandlingerne som Region Midtjylland tager sig af, og forebyggelse og genoptræning, der ligger hos kommunerne.
”Det vil man i højere grad kunne, når man har et ben i hver lejr,” siger han og fortsætter:
”Uanset hvor godt regionen gør det, så ligger hverdagslivet ude i kommunerne, og der er brug for mere samspil mellem de to dele af vores sundhedssystem,” siger han.
Vi taler om den bekymring, mange havde, da regionerne blev oprettet i 2007 – at et sundhedssystem, hvor behandlingen lå i regionerne og forebyggelse og genoptræning lå hos kommunerne, risikerede at blive usammenhængende. Den bekymring viste sig at være reel.
”Der opstår problemer med overgangene, hvor vi i langt højere grad skal have borgerne i centrum,” siger han.
Nicolaj Bang lægger ikke skjul på, at han tilhører et parti, der ikke er specielt begejstret for regionernes nuværende rolle.
”Det er en systemisk fejl. Man bør enten nedlægge regionerne – eller styrke dem, så de også får ansvar for forebyggelsen.”
Dramatisk aften vækkede interessen for politik
Han kan sætte præcis dato på, hvornår hans interesse for politik blev vakt: Det var nytårsaften 2001, hvor han var med sine forældre til et nytårsarrangement. Pludselig kom en mand ind i lokalet, synligt irriteret, og bad selskabet om at skrue ned.
Uden at Nicolaj Bang kunne nå at reagere, stak manden en kniv i brystet på ham. Han oplevede sig selv som forbavsende rolig i situationen, men kunne se, at alle omkring ham går fuldstændig i panik.
Han blev hurtigt transporteret til sygehuset, hvor han kom på benene få dage efter – dog helt smadret i kroppen, efter at adrenalinen havde pumpet rundt. Det viste sig, at kniven havde ramt ham 11 mm fra hjertet og 2 cm ind i leveren.
”Da gik det op for mig, at vi i vores velfungerende samfund havde en mand gående, som var så stærkt psykotisk. Da han kom ind og bad os om at skrue ned, var det i virkeligheden stemmer, han havde hørte i sin lejlighed. Jeg tænkte, at der er noget, vi kan gøre bedre her,” fortæller Nicolaj Bang.
”Da manden blev afhørt i retten, anede han ikke, hvem jeg var. Han skulle selvfølgelig langt tidligere have været under opsyn eller indlagt.”
Stor interesse for psykiatrien
Hændelsen den nytårsaften var årsag til, at psykiatrien lige siden har haft Nicolaj Bangs store interesse. Det er samtidig et område, som han mener har været underprioriteret i en årrække.
”Nu har regionen opprioriteret området lidt, men der er stadig et enormt efterslæb. Mange unge har det skidt, og samlet har hver femte dansker en diagnose, mens hver tredje har et familiemedlem, der har været i kontakt med psykiatrien. Men det er som regel ikke noget, man taler ret meget om.”
Han glæder sig over, at man i Aarhus har fået Psykiatriens Hus. Det betyder, at man nu har mange kompetente folk samlet på ét sted. Men han mener stadig, at de begrænsede budgetter for ofte fører til, at man som politiker må vælge de bedste løsninger fra.
”Enhver politiker oplever jævnligt, at det vi gør nu er det bedst mulige – men ikke nær det tilfredsstillende. Det handler som regel om ressourcer og om at vælge fra,” siger Nicolaj Bang.
Han glæder sig derfor særligt over, når det en gang i mellem lykkes at gøre en positiv forskel – som for eksempel ved det seneste budgetforlig, hvor det ud over nogle ekstra midler til psykiatrien også blev prioriteret at gøre noget ved de 86 ugers ventetid på behandling for folk i Aarhus med kompliceret høretab.
”Vi fik sat en mio. kr. af til at gøre noget ved de ventelister. Det var ikke en kæmpe ting i den store sammenhæng – men alligevel en aften, hvor man går glad hjem.”
Ventetider ved akutskader skal ned
I de otte år, Nicolaj Bang har siddet i regionsrådet, har etableringen af de to super-sygehuse i Skejby og ved Herning fyldt en stor del af arbejdet. Han erkender, at det har været otte års frustration.
De oprindelige planer er adskillige gange blevet beskåret for at få budgetterne til at holde. Men han understreger, at Universitetshospitalet i Skejby i dag er et rigtig godt hospital – og samlet set er på et højere niveau end før sammenlægningen. Det faglige miljø er ganske simpelt bedre, mener han.
Nu går bekymringen mere i retning af, om der vil ske yderligere centralisering. Blandt andet har der været frygt for, at kræftbehandlingen for børn skulle rykke til Rigshospitalet.
”Skejby hører til eliten på europæisk plan. Vi skal for alt i verden undgå, at det bliver et sekunda-hospital. Det ville være vanvittigt med de faciliteter, der nu er skabt.”
Han ønsker nu større fokus på ventetiderne ved akutskader som for eksempel brækkede ben. Mange har oplevet at skulle vente op til otte timer, og så lange ventetider mener han kan være direkte skadeligt for folks tillid til sundhedsvæsenet generelt.
”Alt det livstruende, som for eksempel kræftbehandling, er vi rigtig gode til. Men det handler også om trygheden i hverdagen, og her er det vigtigt, at folk føler, at de kan blive behandlet, når uheldet er ude.”
Vil ikke være fuldtidspolitiker
Som konservativ politiker har han desuden et stort fokus på afbureaukratisering af administrationen.
”Vi har snakket om det længe, og det er kun blevet værre. På regionalt plan har vi jævnligt diskussionen, om vi registrerer for meget. Måske kan vi på den måde frigøre ressourcer til bedre behandling. Og vi har da fået bragt bureaukratiet nogle tusinde dokumenter ned.”
Han ser også i Aarhus Kommune en tendens til at over-administrere:
”Jeg tror, vi kan frigøre mange ressourcer i Aarhus Kommune, og jeg tror også, at det kan skabe øget arbejdsglæde, hvis man ikke skal bruge så meget tid på papirarbejde. Jeg tror virkelig, det er et vigtigt område at få gjort noget ved.”
Nicolaj Bang er i det daglige adjunkt på erhvervsakademiet i Silkeborg, hvor han underviser i jura, salg og strategi. Selvom han skulle blive valgt til både regionsrådet og Aarhus Byråd, håber han at kunne bevare den tilknytning til arbejdsmarkedet:
”Jeg vil være ked af at blive fuldtidspolitiker. Det er sundt dagligt at komme ud og være en del af en arbejdsplads.”
Læs også de øvrige portrætter af kandidater med rødder i Brabrand:
Han er klar til at kæmpe for Brabrand i byrådet
”Jeg tror Brabrand får det trinbræt – men ikke de næste to år”
”Er der overhovedet noget vigtigere end vores fritid?”
Kommunalvalg: Han ønsker mere fællesskab og tryghed i Brabrand
24-årige Maja Bøje vil give de unge en stemme