Selvom 58-årige Henrik Ræder Clausen kun står placeret som nummer seks hos Nye Borgerlige, har du måske allerede lagt mærke til ham. Han skriver flittigt læserbreve til Stiften og har i det hele taget mange tanker om, hvordan Brabrand og resten af Aarhus bør udvikle sig.
Han er vokset op i Brabrand og kan huske, da Hovedgaden var en levende handelsgade med masser af liv og driftige butikker. Hans far var civilingeniør og har sat sit markante aftryk på Brabrand ved at være med i projekteringen af vejbroen over Langdalsvej.
Han mener, at Brabrand har brug for igen at få et egentligt bycentrum tilbage og synes ikke, at City Vest er et reelt alternativ. Han så gerne løsninger, der igen kan gøre den gamle del af Brabrand til et bycentrum, man identificerer sig med.
Hvad kan man gøre ved den nuværende udvikling?
”Det er nok for tidligt – men på et tidspunkt tror jeg, vi igen kan få et mere lokalt forretningsliv, så man ikke bliver så afhængig af transport. Men jeg tror ikke, at tiden er moden endnu.”
Han følger med interesse den fysiske omdannelse af Gellerup og vurderer, at Karen Blixens Boulevard netop ser ud til at kunne blive bydelscentrum.
Han glæder sig over, at der nu er udsigt til, at et trinbræt igen kan etableres i Brabrand. Men han håber, at mange af os på et tidspunkt igen får en hverdag her i lokalområdet i stedet for at skulle køre langt hver dag.
Han fremhæver børnepasning som et eksempel: Nye Borgerlige vil gerne i højere grad lade pengene følge barnet, sådan at man for eksempel kan vælge at lade børnene passe derhjemme og på den måde styrke familierne.
”Der har i mange år været en jagt efter at være på arbejdsmarkedet. Men jeg er vokset op i en tid med mange hjemmegående mødre og masser af liv i gaden. Nu efterspørger mange mere familieliv, og så tror jeg, det kunne være en af løsningerne.”
Ønsker mere indflydelse til fællesråd
Han vil gerne have følelsen af fællesskab og samhørighed tilbage i lokalsamfundet. Den følelse har han især oplevet, når han har deltaget i lokalhistoriske aftener på Gasværket arrangeret af Brabrand-Årslev Lokalhistoriske Arkiv.
Han har et stort ønske om, at de lokale fællesråd kan få mere indflydelse blandt andet på den lokale byudvikling.
”Mange mennesker føler sig kørt over af byrådet. Man burde tage mere hensyn til de enkelte bydele. Det er de mennesker, der sidder lokalt, som har fingeren på pulsen. Et godt instrument vil også være lokale folkeafstemninger om lokalplaner.”
Respekten for dansk lov
Men overordnet er fornemmelsen af tryghed i lokalområdet Henrik Ræder Clausens vigtigste valgtema.
”Jeg tror, folk føler sig trygge her i Gl. Brabrand – men ikke i Gellerup. Der ville jeg ikke gå alene om aftenen,” siger han.
”Også i Gellerup skal alle have respekt for dansk lov. Det er vigtigt, at politiet kan gøre deres arbejde uden at blive chikaneret. Det er min fornemmelse, at der ligger aftaler om, at politiet ikke er alt for synligt tilstede visse steder i Gellerup. Det er helt uholdbart. Politiet har brug for tydeligere politisk opbakning,” siger han.
Han tror i øvrigt ikke, at nedrivninger af boligblokke i Gellerup har nogen særlig betydning. Det vigtigste er respekten for loven, og at flere kommer i arbejde og på den måde bliver en del af samfundslivet, mener han.
Desuden mener han, at der kan gøres mere for at sikre kvinders ligestilling. Han er skuffet over, at venstrefløjen ikke gør mere ud af det emne.
”Endelig mener jeg, at der er et vigtigt byrådsarbejde i at sikre, at fritidsmidler og andre kommunale midler bruges til det, de gives til. Kommunale midler må for alt i verden ikke gå til aktiviteter, der undergraver demokratiet og hæmmer integrationen.”
Bekymring for ytringsfriheden
Henrik Ræder Clausen er læreruddannet, men har det meste af sit arbejdsliv beskæftiget sig med krydsfeltet mellem datalogi og formidling. Han boede i en årrække i København, hvor han skrev om ny teknik for bladet Komputer for Alle.
Men i 2005 flyttede han hjem til Brabrand, hvor han bor på Hougårdsvej. I dag er han webudvikler og programmør i en mellemstor virksomhed i Aarhus.
I syv år, frem til 2011, var han medlem af Dansk Folkeparti, men oplevede at partiledelsen i stigende grad lagde begrænsninger på, hvad han kunne sige og skrive offentligt. Derfor meldte han sig ud. Nu har han fundet sit politiske ståsted i Nye Borgerlige.
Interessen for politik begyndte at spire, da en ven fortalte om sine bekymringer over islam stigende indflydelse på globalt niveau. Han var især bekymret over mulige indskrænkninger af ytringsfriheden og var i en årrække politisk aktiv på internationalt plan. Blandt andet har han i perioden fra 2009 til 2019 være taler på en række konferencer om menneskerettigheder arrangeret af organisationen OSCE.
”Jeg oplever, at truslen om ytringsfriheden er kommet på afstand, så nu er der i stedet brug for at genopbygge vores samfund i tillid og respekt for hinanden. Det gælder både lokalt og nationalt. Vi identificerer os jo især med, hvor vi bor, hvem vi er og hvad vi kan sammen,” siger han.
Han vil gerne styrke oplevelsen af fællesskab og respekten for at alle har en rolle at spille i vedligeholdelsen af fællesskabet. Det vil kunne gøre, at myndighederne ikke behøver at styre og regulere så meget i samfundet, mener han.
”Jeg er så heldig at være vokset op i et rigtig godt land. Mit ansvar er at være med til at give noget tilbage og være et godt eksempel for især mine yngre medborgere.”
Klimadebatten burde fylde mindre
Henrik Ræder Clausen mener ligesom sit parti, at klimakrisen ikke er nær så akut, som forskere, politikere og medier nu peger på. Lokalt mener han, at Aarhus Byråd bruger alt for meget tid på at snakke om grønne løsninger.
”Der er nærmest ingen grænser for, hvad man kan beslutte i klimaets navn. Jeg vil gerne have klimadebatten koblet af kommunalpolitikken, og synes at snakken om grøn omstilling fylder for meget i byrådet. Det hører snarere hjemme på nationalt niveau, så man lokalt i stedet kan prioritere ting , der virkelig betyder noget.”
Til gengæld er han meget optaget af den lokale energiforsyning, hvor han mener, Aarhus Kommune kan komme i problemer med underforsyning af energi. Derfor mener han, at den debat burde fylde meget mere end snakken om klimakrisen.
