Tekst og foto: Lars Lund Thomsen
Så gik den ikke længere – jeg er startet på at spille badminton igen.
Jeg har i en årrække været afløser for mine naboer i ny og næ, når deres hygge-badminton i Hal 2 om torsdagen har været en spiller i underskud.
Det er gået fint. Jeg har kunnet spille med og omtrent lige op med naboerne, men har oftest været særdeles rusten i første sæt med 3 måneder mellem mine reservetjanser.
Disse reservetjanser har været forbundet med en masse hygge og har givet mig blod på tanden og lysten til at vende tilbage.
Eftersom jeg senest spillede regelmæssig badminton i 90´erne, dengang en Yonex Carbonex 8 ketcher var ”the shit”, har jeg måttet erkende at mine slag er rustne og uden føling og mine tricks i bedste fald støvede.
Det har været en god start med søde og imødekommende spillere på holdet. Der er god spredning på senior-holdet i alder og niveau, hvilket giver gode afvekslende dueller.
Træneren, Micky, disker op med gode øvelser og er flittig til at rette og korrigere spillerne: ”Vær klar i benene”, høres han ofte sige.
Ligeledes har jeg oplevet, at medspillere er flinke til at hjælpe mig med at banke rust af med deres spørgsmål til min støvede spillestil: ”Hvorfor står du dér, når du server?”, er et af de gode spørgsmål, jeg har modtaget.
Alle disse input sætter jeg pris på, da det er nødvendigt for at lære en gammel hund nye tricks.
Er du lille, midt imellem eller voksen og vil lære nye tricks, så gå ind på Brabrand Badminton og se klubbens forskellige træningsmuligheder.