Vores madvaner har stor betydning for det klima-aftryk, vi hver især sætter i hverdagen. Derfor var der masser af grøn mad på bordet ved torsdagens klimahandlingsdag i Brabrand. Den bød blandt andet på fællesspisninger på Verdenspladsen og i Folkehuset Brabrand.
Grøn bolognese. Det lyder måske ikke helt så appellerende som en god gang flæskesteg og andre gode klassiske kødretter, som caféen i Folkehuset Brabrand ofte har på menuen.
Ihvertfald var der ikke i samme grad fyldt op ved bordene i folkehuset, da caféens personale torsdag ved frokosttid bar smukt anrettede fade ind på det fint dækkede langbord, der dog var fyldt med gæster til dagens grønne fællesspisning.
Folkehuset Brabrand var blandt de aktører, som bakkede op om torsdagens klimahandlingsdag, der foregik både lokalt og på landsplan.
Også på Verdenspladsen midt i Gellerup havde en masse aktører fundet sammen om workshops og aktiviteter til støtte for klimaet.
Blandt andet var Fødevarebanken mødt op med en gryderet med masser af linser, bønner og kikærter.
“Jeg tror, vi endte med at kalde den en klimagryde. Vi indsamler og uddeler jo overskudsmad fra fødevare-virksomheder til sociale organisationer, så vi er mødt op med en ret, der skal inspirere folk til at bruge overskudsmad i køkkenet. Vi vil gerne vise, at retterne både kan være billige og samtidig smage virkelig godt,” fortalte Projektleder Ea Ohlsen Landerholm fra Fødevarebanken.
Vigtigt at have basisting
Organisationens kokke og projektledere tager gerne rundt og besøger køkkener i de sociale organisationer og viser, hvordan man kan forvandle overskudsmad til lækre retter.
Og Ea Ohlsen Landerholm understreger, at man hjemme i sit private køkken sagtens kan bruge de samme grund-ideer.
“Det svære ved at lave mad af overskudsmad er, at man ikke på forhånd aner, hvad der kommer ind. Det er vigtigt, at man først ser, hvilke ingredienser, man har – og hvad kan supplere det. Hvis man på forhånd har tænkt, at man skal ha´ boller i karry, så bliver det svært at udnytte overskudsmaden,” sagde hun.
“Det vigtige er, at man har nogle basisting som eddike, olie, hvidløg, krydderier, citron – sådan lidt forskelligt, der kan være med til at give retterne smag. De ting vil man kunne bruge, næsten uanset hvad du kommer hjem med, eller hvad der nu trænger til at blive spist.”
Hun opfordrer desuden til, at man sætter de madvarer, der er ved at blive for gamle, forrest i køleskabet. Hvis de bliver stående bagest, ender de med at så gamle, at man ikke kan bruge dem.
“Og så handler det jo også om at bruge det, man har, om det så er en aubergine eller nogle gulerødder. Man skal bare lige træne hjernen til at lave mad på den måde – men det skal ofte bare lige ha´ lidt umami-smag og lidt sødt og lidt surt, så smager det bare mega godt!”
“Madmod har du allerede”
Lige i nærheden bød lille gruppe unge kvinder fra foreningen Familienetværk på hjemmelavet linsegryde – og for at absolut ingen gik sultne hjem fra klimahandlingsdagen bød også Gellerup Bibliotek på vegetarisk buffet sammen med nogle principper for, hvordan man samler et nærende og velsmagende måltid:
“Start med at tage et fladbrød. Fyld på med gulerødder og kål i det omfang, du kan spise. Gør det mættende ved at tilføje sorte bønner. Tilføj et sprødt element med nødde- og havremix. Giv retten ekstra smag med den grønne dressing. Top det hele med sprøde løg for at få lidt ekstra crunch. Og hvis du har lyst, kan du også tilføje friske urter og tangsalat,” lød forslaget.
“Bare smag dig frem. Og husk at madmod har du allerede!”
