Frihedsbudskabet lød over radioen fra BBC den 4. maj 1945 kl. 20.36. Krigen var overstået. Nu kunne alt blive godt igen. Folk var jublende lykkelige overalt i Brabrand. Mørklægningsgardiner blev revet ned, tændte lys blev sat i vinduerne, og folk strømmede ud på gaderne for at dele deres glæde.
Tekst: Vibeke Harsberg og Lars Nikolajsen
Ikke alle havde lyttet til BBC, så folk skulle lige opdage, at freden var kommet, men hurtigt spredte budskabet sig ud over landet. Også i Brabrand var der glæde, jubel og lettelse.
Børge Nielsen var denne aften på fodboldbanen og hørte ikke frihedsbudskabet, men pludselig opdagede en af spillerne, at flagene gik til tops flere steder. Børges onkel og tante boede lige i nærheden af fodbold-banen, så han styrtede derhen – og fik det lykkelige budskab bekræftet.
Så kan det ellers være, at det gik hurtigt med omklædningen, og de unge mennesker styrtede hjem til en lykkelig aften. Den 4. maj og dagene derefter fik en helt særlig betydning for alle, der oplevede den – en følelse, det nok er svært at forklare for andre.
Heller ikke Knud Møller hørte frihedsbudskabet, da børnene den aften som sædvanligt løb udenfor og le-gede, mens deres far hørte nyhederne. Pludseligt stod han i vinduet og kaldte på børnene: De skulle høre frihedsbudskabet. For at fejre det skulle flaget hejses med det samme, men flagsnoren manglede, og en ny flagsnor skulle først sættes i. Det klarede Knud i fin stil. Han var god til at klatre, så han entrede op i flag-stangen, satte en flagline gennem hullet i toppen – og så kunne flaget hejses og Befrielsen fejres.
Flere hentet ind til forhør
Johnny Ribers familie havde købt en grund på Risbøgevej og den 4. maj om aftenen gik hele familien derude og samlede sten. Pludseligt hørte de sang og råb, og så folk komme løbende i lange rækker med hinanden under armen og dannebrogsflag i hænderne – Befrielsen var kommet. Familien skyndte sig at komme hjem, så de kunne deltage i den fælles fest, hvor man fandt alle de gode ting frem, der enten var blevet gemt fra før krigen eller hamstret sidenhen. Dette var noget, der skulle fejres – og blev det.
Den 5. maj kl. 8.00 trådte freden i kraft. Helt fredeligt blev der dog ikke. Modstandsbevægelsen havde ud-arbejdet lister over personer, som man mente havde været på ”den forkerte side”, og disse personer blev afhentet til forhør. Sådan gik det også i Brabrand, hvor flere blev hentet ind til forhør. Nogle helt unge modstandsfolk havde svært ved at styre sig, og i hvert fald to Brabrand borgere blev både fysisk og psykisk forulempet indtil mere erfarne modstandsfolk fik sat en stopper herfor.
Begravelse af Alf Tolboe Jensen
Nogle dage efter befrielsen blev det klart, at man havde fundet liget af Alf Tolboe Jensen på Kallesmærsk Hede ved Blåvand. Han lå begravet sammen med fem andre modstandsfolk. Ligene blev gravet op, og den 25. maj blev Alf Tolboe Jensen begravet fra Brabrand Kirke. Ca. 800 deltog i begravelsen. Aldrig før havde man oplevet så stor deltagelse ved en begravelse i Brabrand.
På hans gravsten på Brabrand Kirkegård står der følgende: ”Større kærlighed har ingen end denne at sætte livet til for sine venner”. Alf Tolboe Jensen havde betalt den højeste pris.
I år er det 75 år siden, at befrielsesbudskabet lød. I disse 75 år har det været en smuk tradition, at man sætter levende lys i vinduerne, således som man også gjorde det den 4. maj 1945. Dette vil vi fortsat gøre, og netop i år, hvor en helt anden fjende hjemsøger landet, er det ekstra vigtigt, at vi står sammen og værner om vores frihed. Derfor sætter vi også lys i vinduerne den 4. maj 2020.
