Kan man virkelig blive vinekspert på en aften? Kan man lære at smage – og sætte ord på hvad man smager? Det var oplægget, da Brabrands vinekspert Mr. Ruby inviterede til ”vinkursus niveau nul”. Og på en aften lærte de fleste at smage forskellen på Riesling, Chardonnay og Sauvignon blanc.
Kvinderne er i overtal, da Mr. Ruby inviterer til vinkursus i det stemningsfulde lokale på førstesalen i sin virksomhed på Langdalsvej. Tit er det ellers mændene, hvis meninger fylder mest i lokalet, når der smages på vin.
Denne aften er dedikeret til at smage – og at tale om hvad man lige har hældt i munden.
”Man kan sagtens smage forskel på vine, hvis man giver sig selv lov,” lyder det i oplægget fra Jacob Ruby, som driver virksomheden og webshoppen Mr. Ruby.
Det vigtigste er, at vi lærer at forholde os til hvad vi putter i munden. Hvordan beskriver man en smag? En duft? Det kan være grænseoverskridende at sætte ord på. Men man skal kaste sig ud i det.
Jacob Ruby havde på forhånd udvalgt nogle både velsmagende og typiske udgaver af de tre klassiske hvidvinsdruer Chardonnay, Sauvignon blanc og Riesling.
Fra citron til ananas – og petroleum
Man går i virkeligheden til vin, nærmest som man vil undersøge en halvgammel leverpostej i køleskabet, forklarer Jacob Ruby. Man kigger, lugter og smager. Man dufter for at få en fornemmelse af aromaen. Man mærker syren og vinens fylde, sødme og fornemmelsen af alkohol.
Vin er jo altid virkelig spændende at snakke om. Det er altid masser af gode historier.
Vi taler om aromastoffer, som dem, der også er i frugter og andre ting man finder i naturen – på en skala fra citron og lime over mod abrikos eller ananas.
Kan det være rigtigt, at vin også kan dufte som petroleum, spørger én, og Jacob Ruby bekræfter, at man kan støde på duftstoffet TDN, der dannes i vin under aldring. Det dufter nærmest som petroleum.
Den fine balance mellem syre og sødme
Jacob Ruby introducerer aftenens første vin – en Riesling årgang 2019 Quarzit Schiefer fra vinhuset Franzen.
Vi kigger og dufter og smager på vinen. ”Hmmm” bliver der brummet gennem lokalet. ”Nu kan jeg kun smage ananas,” siger én, efter at vi lige har snakket om netop den frugt. Andre nævner pære og æble.
”Det er sødt, men ikke for sødt – der er også syre til stede. Sødmen bliver til fylde i vinen, når den er pakket ind i syre. Mange kan godt li´ Riesling, fordi den drue fra naturens hånd har meget syre i sig,” forklarer Jacob Ruby.
”Mængden af syre varierer meget fra år til år. I årgang 2020 var det knastørt det hele. I Tyskland kan en tør vin gå helt op til 9 gram restsukker pr. liter. Det er ret meget. Men fordi tyske vine har meget syre, og sukker og syre udligner hinanden, kan du gå helt derop.”
Restsukker er naturligt sukker, der forbliver i druerne, efter de er høstet. I produktionsprocessen omdannes druesukker til alkohol. Det der ikke omdannes til alkohol kaldes restsukker og definerer, om en vin er tør, halvtør, halvsød eller sød.
Chardonnay skejer ikke ud
Vi får en kort gennemgang af vinplanten gennem årtusinder. Vindyrkning opstod sammen med den øvrige civilisation, alfabetet, hjulet og mange andre nyttige ting i området mellem Georgien, Syrien og det nordlige Iran. Vinen kom til Europa med fønikerne, der var driftige handelsfolk – og den faldt straks i god smag.
Nogle folk tror, at jeg kan gætte alt – men det er altså virkelig svært. Med en anden temperatur og et andet glas kan man få et helt andet indtryk af den samme vin. Du kan ha´ drukket den for tre dage siden, men du gætter det bare ikke.
Jacob Ruby præsenterer den næste vin i glassene, Chardonnay. Vi smager på 2020-udgaven af ”Mr. Ruby´s Choice” fra Emil Bauer. Den opleves af deltagerne som mere anonym, måske med en snert af citron eller ananas. Jacob Ruby er enig:
”Chardonnay er egentlig i udgangspunktet en ret anonym drue. Den skejer ikke ud, men er artig og fin,” forklarer han.
”Ja, ligesom visse andre”, lyder en kommentar fra det bageste bord, og alle griner lidt sammen.
Chardonnay er en af de mest populære druer og er let at dyrke. Det er ofte lette, syrlige og sprøde vine, måske med en smule fersken i smagen. Men mange aromastoffer gemmer sig i drueskallerne. Jo mere man presser druerne, jo flere af de stoffer kommer med – men der følger ofte mere bitterhed med, forklarer Jacob Ruby.
I øvrigt kan man sagtens lave hvidvin på røde druer. Man skiller bare det røde skind fra med det samme, for selve frugtkødet er lyst, fortæller Jacob Ruby som bonusinfo.
Topkarakter til tyskerne
Han lægger ikke skjul på, at han er vild med tyske vine. Han forklarer, at klimaforandringerne er årsagen til, at tysk vin i dén grad er på vej frem. Pludselig kan man dyrke vine i Tyskland af en helt anden kvalitet, end man kunne for år tilbage.
”Nu stiger temperaturen uhørt meget, ja, den virker nærmest lidt ude af kontrol. Fra et årsgennemsnit i Tyskland i 1960 på 9,5 grader til nu 11 grader. Hvis vi kigger 30 år frem, er det måske umuligt at dyrke vin i Sydspanien og store dele af Frankrig, mens man sikkert kan producere en glimrende Riesling i Kolding.”
Det er dog ikke kun vejret, der hjælper tyskerne. De er også bare blevet meget dygtige til at håndtere druerne. Både 2020- og 2021-udgaven af tyske Chardonnay-vine får topkarakter af vinmanden.
Smagen af jordbund
Til sidst kommer der Sauvignon blanc i glassene, og pludselig er vi ovre i helt andre aromagrupper, når deltagerne skal beskrive, hvad de smager. Det er ikke længere de søde frugter – men snarere stikkelsbær og passionsfrugt. Måske nærmere i retning af grøn peber, foreslår én.
Og så benytter Jacob Ruby anledningen til at bringe endnu en dimension ind i sansningen af vin.
”Kan noget smage af den jordbund, vinen er vokset i? Man taler tit om mineralitet som smagen af sten, mineraler og jordbund. For eksempel taler man om, at en Riesling er stenet, røget eller flintet. Men det er meget omdiskuteret, og nogen mener, at man bare bruger ordet, fordi man ikke kan finde andre måder at beskrive smagen på.”
”Yeessss”
To timer inde i arrangementet er stemningen af naturlige årsager en del mere højrøstet og grinende end ved aftenens begyndelse. Der bliver snakket mindre om vin og i stedet delt gode historier og alt muligt andet hen over plankebordene.
Forinden har vi alle sammen toppet i vores fælles sanseoplevelse af vinene. Vi har på en time lært de tre primære hvidvinsdruer at kende og bevæger os over i blindsmagningen.
Først er alle meget koncentrerede: Hvad er det jeg smager? Og hvordan kan jeg sætte ord på det – og diskutere det?
Den første – en Chardonnay – gætter de fleste. ”Fordi det er sådan en afrundet smag,” som én formulerer det. Her er ikke noget syre, der stikker på tungen.
Den næste vin kommer i glassene, og alle skriver deres bud ned, inden Jacob Ruby afslører, at det er en Sauvignion blanc.
”Yeessss,” lyder det triumferende flere steder. Den var ligeledes let at kende, når man nu havde de tidligere smagninger i hukommelsen. Og den afsluttende Riesling blev ligeledes genkendt af de fleste, selvom det efterhånden er blevet en del sværere for Jacob Ruby at få ørenlyd i lokalet.
I løbet af lidt over to timer lykkedes det de fleste at blive vinkendere til husbehov. Om man så vil bruge den ny-erobrede viden til at forfine sine sociale færdigheder og begynde at snakke med, når ”ham den kloge” igen begynder at udbrede sig om vinen i glasset.
Eller måske fik man ”bare” trænet lugte- og smagssansen – og hermed forbedret chancen for at finde en vin man kan li´.
Du kan deltage i et nyt begynderkursus “niveau nul hos Mr. Ruby d. 3. marts 2023, denne gang om rødvin. Læs mere her.
