Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Indvielse af Brabrand Kirkes nye kors

19. september - 11:00-15:00

Det har gennem længere tid været ønsket, at Brabrand Kirke skulle have et kors i kirkerummet. Menighedsrådet besluttede i vinteren 2020 at sætte processen i gang: overveje formålet med korset, dets placering og at finde den rigtige kunstner.

Valget faldt på Maja Lisa Engelhardt, som er særlig anerkendt både i ind- og udland for sin kunst og farvesætninger i kirker. I vinteren 2021 gik hun i gang med at formgive korset i ler i sit værksted i Pietra Santa, Italien, hvor det sidenhen også er blevet støbt i bronze.

”Det er et opstandelseskors og et levende kors” udtaler Maja Lisa Engelhardt. Kristus hænger ikke længere på korset, men er taget ned – er stået op. Nu er der et levende håb.

Korset belægges med guld, som er håbets og morgenens farve. Og hvad man ellers finder af symbolik og figuration i korset er op til øjet, der ser.

Gudstjeneste, frokost og foredrag om kunsten
Korset indvies søndag d. 19. september kl. 11 ved en festlig gudstjeneste. Alle er velkomne i kirken. Efter gudstjenesten er der frokost i sognegården ca. kl. 12:15 og derefter et foredrag ved Maja Lisa Engelhardt om hendes liv og virke med
kunsten. Vi slutter senest kl. 15.

Man bedes tilmelde sig frokost og foredrag hos kirkekontoret (på tlf. 86260645 eller mail:
brabrand.sogn@km.dk) senest torsdag d. 9. september.
Pris for frokost og foredrag: 50 kr. (betales ved indgangen).

Detaljer

Dato:
19. september
Tidspunkt:
11:00-15:00

Sted

sognegården
Engdalsvej 1
8220 Brabrand,

Lokale nyheder

Gå ikke glip af nogen lokale nyheder, men få nyhedsbrevet fra Vores Brabrand direkte i din egen indbakke..