Vores Brabrand har fået den første blogger, “Elsebeth fra Gellerup”! Elsebeth Frederiksen vil på sin blog skrive om hverdagslivet i Gellerup – set indefra. Hun har i dag skrevet sit første blogindlæg – meget aktuelt om afslutningen på ramadanen.
En lang ramadan er overstået og det er Eid. Jeg har selvfølgelig ikke fastet, men når jeg bor i Gellerup, kan jeg ikke undgå at lægge mærke til de ting, der sker under ramadanen. I dag har der været fællesbøn på den store fodboldbane i Gellerup. Jeg tror der var ca. 3000 mænd, kvinder og børn til stede. Helt stille og roligt.
Mange kom for sent, men det var ret fascinerende at se mange beboere valfarte hen til fodboldbanen via de nye stier i byparken. Alle sammen skulle samme vej, de kunne alle finde det, da der blev kaldt til bøn i lang tid. Efter bønnen ryddede folk pænt op, snakkede lidt med hinanden og gik fra stedet.