Dikev-Fonden, der ejer den tidligere logebygning ved Truevej, har ikke opgivet at få lov til at få brugs-tilladelse til ejendommen, selvom Aarhus Kommune tidligere har givet afslag. Fonden har til Planklagenævnet klaget over afgørelsen, men Teknik og Miljø fastholder den tidligere beslutning.
I løbet af det tidlige forår 2025 beskrev Vores Brabrand i en række artikler Dikev-Fondens bestræbelser på at omdanne den tidligere loge- og industri-ejendom til et kultur- og aktivitetscenter.
I ansøgningen om ibrugtagning beskrev Dikev-Fonden, også kendt som Islamisk Kultur- og Undervisningscenter i Danmark, at man ønskede at afholde “fritidsaktiviteter, hvor børn, unge, mænd og kvinder kan deltage i forskellige frivillige aktiviteter. Disse vil blandt andet inkludere undervisning, lektiehjælp og rollemodelprogrammer”.
På sociale medier kunne man hos to lokale foreninger, Brabrand Ungdoms- og Kulturforening og Brabrand Kvindeforening, se et billede af bygningen sammen med teksten “Nyt uddannelsescenter, forening og moské på vej”.
I slutningen af marts gav Teknik og Miljø endeligt afslag på at benytte bygningen til de ønskede formål:
“Det er Aarhus Kommunes vurdering, at indholdet af ansøgningen reelt afspejler de aktiviteter og den uafgrænsede brugerkreds, der naturligt hører sig til i et kultur- og fritidshus, hvor der er fri adgang for alle uanset alder og køn(offentligheden), og hvor der er lange åbningstider,” lød det i afgørelsen.
Dikev-Fonden klagede i april over afgørelsen til Planklagenævnet, og Byggeri under Teknik og Miljø besluttede af den grund at genoptage sagsbehandlingen. Men i en seks sider lang redegørelse fastholder afdelingen afgørelsen:
“Det er Aarhus Kommunes vurdering, at det ansøgte projekt hverken er en videreførelse af eksisterende lovlig anvendelse eller i overensstemmelse med den for området gældende lokalplan,” lyder det i afgørelsen.
Loger fik tilladelse i 1989
Kommunens folk har, inden de nåede frem til den endelige afgørelse, gravet grundigt i arkiverne og har været helt tilbage til april 1989, hvor kommunen modtog en forespørgsel fra maskinfabrikant Svend Nielsen om muligheden for at indrette lokaler til fem Aarhus-loger, der alle ønskede at benytte bygningen til aftenmøder.
“Lokalerne vil være meget velegnede til dette formål,” skrev fabrikanten.
Det fik logerne lov til – og Byggeri henviser i dag til, at “den eksisterende lovlige anvendelse” er begrænset til den konkrete aktivitet, som Aarhus Kommune godkendte i 1989.
“Der er givet tilladelse til afholdelse af møder om aftenen – uden for normal arbejdstid. Der er således ikke givet tilladelse til en anvendelse til forenings/fritidsformål i en mere overordnet og bred forstand, ligesom der ikke er givet tilladelse til at anvende ejendommen på alle ugens dage i alle tidsrum,” skriver Byggeri i den endelige afgørelse.
Intensivering af hidtidig anvendelse
Ejendommen er omfattet af lokalplan 1029, der dækker hele den såkaldte Tulipgrund, hvor der nu er skudt et helt nyt boligkvarter, Høiriisparken, op. Delområde 6, hvor den tidligere logebygning ligger, er udlagt til “etageboliger med tilhørende fællesfaciliteter”.
Desuden må der opføres tæt-lav bebyggelse til helårsbeboelse.
Men en lokalplan kan ikke forhindre en eksisterende lovlig anvendelse af en ejendom. Og en anvendelse, der var lovlig, før lokalplanen blev vedtaget, kan fortsætte.
Det er derfor, Byggeri har gravet så dybt i arkiverne for at finde ud af, hvad der dengang egentlig blev givet tilladelse til.
Forvaltningen konkluderer i afgørelsen, at “en intensivering af ejendommens hidtidige anvendelse ville gøre det vanskeligere at opnå, at ejendommen – som det er hensigten – senere overgår til anvendelse til helårsboliger i overensstemmelse med planens bestemmelser”.
Og Byggeri vurderer ansøgningen fra Dikev-Fonden sådan, at der kan blive aktiviteter på alle tidspunkter ugen igennem, og at ejendommen “tiltænkes benyttet af den brede offentlighed”.
Der vil derfor være tale om en “intensiveret anvendelse” af bygningen – og derfor ikke en videreførelse af den eksisterende lovlige anvendelse, mener Byggeri, der konkluderer, at det “må antages at medføre øget personbelastning, trafik og støj.”
