I de 100 år frem til 1960, hvor Brabrands centrum var mest levende og driftig, lå stationen og kroen i centrum af byen og var på mange måder omdrejningspunktet i det lokale liv. Her kan du læse om tiden, da Brabrand var en livlig stationsby.
”Skal De arrangere Udflugt – tag da til Brabrand Kro.”
Sådan lød opfordringen til borgerne inde i Aarhus Midtby. Skulle der lidt ekstra farver på hverdagslivet, gik turen til Brabrand. Med toget tog turen otte minutter – afhængigt af om der var stop i Aabyhøj.
Få meter ned ad Stationsbakken lå Brabrand Kro. Her kunne man være sikre på en livlig aften. Hvis vejret var godt, kunne man sidde i den stemningsfulde krohave med havebassin, flagstang, små borde og udeservering. Krofatter gik rundt med læderforklæde og skænkede i glassene. Og der var også keglebane, hvis nogen havde lyst til lidt ekstra aktivitet.
På Brabrand Kro kunne man også møde farverige typer som for eksempel maleren Villy Schultz, som var kendt for sit motto ”Se Neapel og dø – men lev ved Brabrand Sø.” Han havde været i Grønland og tjent gode penge og var én af dem, der sørgede for, at der altid var god stemning på kroen.
Danseskole, gøglervogn og tivoli
Men det var hele byen, der kom på Brabrand Kro. Her gik børnene i danseskole, her blev der holdt skolefester, teaterforestilling og juletræsfest. Det var også på kroen, at Dana Rejsebio med jævne mellemrum kom forbi og viste film, og det var her, byens borgere gik hen for at stemme, når der var valg.
Året rundt var der fest og livlig stemning ved Brabrand Kro. Ind i mellem kom en gøglervogn forbi og underholdt børn og voksne, og der blev også holdt stilfulde fester, hvor borgerskabet dansede til kapelmester Børge Jacobsens otte-mands orkester. Til daglig arbejdede kapelmesteren i øvrigt som tømrer i en lokal virksomhed.
Når foråret nærmede sig, stillede Århus Tivoli radiobiler, og svingkarruseller op ved Brabrand Kro. Tivoli-ejer Niels Pedersen – i Brabrand kendt som ”Tivoli Pedersen” – boede om vinteren i Villa Hans Broge i Brabrand Bakker, og så fik lokalområdet lov til at afprøve forlystelserne, inden turen igen gik rundt i landet.
Der var blandt andet også roulettespil, hvor førstepræmien var noget så eksotisk som – en banan! Det var en eksotisk og anderledes præmie på vore breddegrader i 1950´erne.
Hovedgaden hed Østergade og Vestergade
Stationsbakken ligger stadig midt i Brabrand som en beskeden sidevej til Hovedgaden. Men ellers er ikke meget, som det var i de glade 1950´ere, hvor Brabrand Kro med den hyggelige krohave lå på bakken, hvor Brabrandhus i dag ligger.
Stationsbakken var stedet, hvor den daværende hovedgade skiftede navn: Østergade hed den til den ene side og Vestergade til den anden.
Det var slut 1. januar 1940, hvor hele strækningen kom til at hedde Hovedgaden, og isenkræmmeren i Brabrand havde tilbud på husnumre, hvis man købte inden 1. februar: 95 øre for husnumre med 1-2 cifre og 125 øre for numre med tre tal.
Varer og brevduer blev sendt af sted
Stationsbakken gav nem og hurtig adgang fra det centrale Brabrand og op ad bakken til stationsbygningen, der også var et livligt sted med ventesal, billetsalg, godsindlevering. Stationsforstanderen havde sin bolig på førstesalen.
Lokale virksomheder som for eksempel Aarslev Sav- og Hammerværk sendte deres produkter med toget rundt i landet, købmændenes bude hentede kaffe og andre varer fra deres grossister, og skoleklasser tog på udflugter så langt som til Aalborg og Vejle – og om fredagen sendte den lokale brevdueforening burene med duer til deres afsendelsessted rundt omkring i landet.
Kroen måtte vige for Silkeborgvej
Brabrand Station blev etableret i 1862, og få år forinden var Brabrand Kro blevet opført. I næsten 100 år levede de to godt af hinanden frem til 1960.
Da begyndte anlæggelsen af Silkeborgvej som en omfartsvej til Brabrand, og det blev samtidig dødsstødet til Brabrand Kro, der måtte rives ned for at give plads til fremskridtet.
Det var samtidig også begyndelsen til enden for Brabrand Station, for privatbilismen var og blev en del af fremtiden. Og det betød også, at færre sprang på toget til og fra Brabrand. Og i 1978 stoppede toget for sidste gang i Brabrand – i denne omgang.
Kilder: Historisk byvandring med Brabrand-Årslev Lokalhistoriske Arkiv samt gode input fra Henrik Andersen, lokalarkivet.
