
Tidligt om morgenen den 9. april 1940 angreb Tyskland Danmark. Tyskernes mål var primært at besætte Norge, og besættelsen af Danmark hang sammen med, at Tyskland havde brug for støttepunkter hertil i Danmark – især lufthavnen i Ålborg. Militært havde vi ikke en chance, og i løbet af få timer overgav vi os.
Tekst: Vibeke Harsberg og Lars Nikolajsen
I Brabrand husker flere stadig den morgen, hvor mange tyske fly kom ind over Brabrand- Årslev på vej mod nord. Flyene skulle dels til Aalborg, hvor lufthavnen skulle besættes, og dels videre til Norge.
Børge Nielsen, der på dette tidspunkt var 12 år, husker, at familien samledes omkring radioen. Han forstod ikke helt, hvad der skete, men hans far fortalte ham, at tyskerne var rykket ind i Danmark. Herefter gik han fra Nørrevej ned til kommuneskolen, hvor eleverne fik mere at vide om, hvad der var sket, mens de kunne se de tyske fly på vej mod nord. Omtrent samtidig kom to tyske jagere i høj fart hen over Brabrand Sø i retningen øst mod vest.
Også Johnny Riber Rygaard husker denne morgen. Hun så de tyske fly passere Brabrand i meget lav højde, mens de smed en masse flyveblade ned over byen. Flyvebladene var lysegrønne og havde overskriften ”Oprop”. Teksten var skrevet på en besynderlig blanding af dansk og norsk og forsøgte at retfærdiggøre den tyske besættelse. Mange af disse flyveblade endte paradoksalt nok på kirkegården, hvilket graveren bagefter ikke var glad for at skulle samle op.
Kanonerne i stilling uden for Brabrand
Senere på dagen kom de første kolonner af militærkøretøjer – både biler og hestekøretøjer – tilsyneladende på vej gennem Brabrand til Silkeborg. Det var de første tyskere, der kom til Brabrand, og blandt disse befandt Karl Budach sig. På vejen ud til Brabrand så han en deling dansk artilleri komme kørende imod sig. Så vidt han kunne se, var delingen forsynet med fire 10.5 cm hestetrukne kanoner.
Da den danske officer, der red foran, opdagede tyskerne, lod han omgående kanonerne køre i stilling. Karl Budach opdagede dette med det samme, halede et lommetørklæde op af lommen og kørte vinkende frem til den danske officer. Budach foreholdt ham det tåbelige i at begynde at skyde på de tyske soldater og gjorde ham samtidig opmærksom på, at den danske hær havde fået ordre til at stoppe al modstand. Den danske officer svarede iltert, at han kun respekterede én ordre, og den var, at han skulle forsvare sit fædreland. Derpå gav han udtryk for sin forbløffelse over, at Budach talte et fejlfrit dansk. Havde tyskerne virkelig sendt folk på skole for at overfalde Danmark?
Dertil svarede Karl Budach: ”Nej, jeg lærte dansk i mit hjem og på Duborg skolen og er lige så ked af denne sag, som De er”.
Den danske officer mumlede et undskyld og valgte herpå at opgive modstanden. Senere på eftermiddagen kørte Budach hen til kommunekontoret i Brabrand, hvor han blev vel modtaget og fik kvarter anvist til både mandskab og heste.
Tilbage til hverdagen
Om aftenen kom der danske soldater til Årslev, og deres køretøjer blev parkeret ved toppen af det nuværende Ørvadsvej. De danske soldater blev indkvarteret privat rundt om i Årslev. Nogle fik en enkelt soldat, andre op til fem. Soldaterne var formentlig af tyskerne blevet sendt væk fra deres kaserne inde i Aarhus. Efter nogle dage forsvandt de danske soldater igen. De fleste blev hjemsendt.
Krigen var kommet til Brabrand, og Børge Nielsen fortæller, at det medførte et stort ståhej rundt om i hjemmene. Der skulle mørklægges. Børges far havde fået fat i noget sort papir, som han med hjælp af Børges mor møjsommeligt fik sat op med tegnestifter i vinduerne. I længden var det ikke nogen god løsning, og senere fik familien da også specielle mørklægningsgardiner.
Den tyske besættelse af Brabrand foregik således stille og roligt – om end der var optræk til dramatik.
Og dagen efter fortsatte livet, som det plejede, selv om der var kommet ubudne gæster. Men i løbet af ret kort tid begyndte de daglige små fortrædeligheder med mangel på både det ene og det andet.
Frem mod 75-års-jubilæet for befrielsen d. 5. maj, skriver Vibeke Harsberg og Lars Nikolajsen en række artikler om hverdagslivet i Brabrand under den tyske besættelse. Dette er den første artikel i serien.