Corona eller ej, søndag d. 14. februar er det fastelavns-søndag, hvor mange udklædte børn normalt ville gå fra dør til dør i lokalområdet. Børge Nielsen skriver her om Fastelavnsdrengene , du i 1950´erne kunne møde i Brabrands gader.
Tekst: Børge Nielsen. Foto: Aarhus Billeder
“Hurra for vor konge – hurra for vort land – hurra for vor yndigste pige…”
…sådan sang Fastelavnsdrengene i Brabrand, mens de gik rundt og inviterede hele sognet til fest !!
Det er efterhånden en del år siden, Fastelavnsdrengene gik rundt i sognet. Hvad var det for noget, disse Fastelavnsdrenge?
Det var en gammel tradition, som gik langt tilbage. Der var op gennem tiden indført forskellige love og regler – ikke nedskrevet, men overleveret fra år til år.
Man skulle f. eks. være fyldt 11 år for at være med, og ingen kunne være med senere end året efter man var konfirmeret.
Der var en helt klar rangfølge blandt drengene. Øverst stod Kongen og dernæst Tjeneren, som i øvrigt var kassemester. Så fulgte 1. og 2. officer, fanebæreren og til sidst de menige – dem var der som regel 6-7 stykker af – blandt drengene blev de kaldt for ”røvrendere”!!
Hvordan blev man Konge? Det skete ved lodtrækning og havde man først været konge, røg man ud af systemet året efter.
Invitation til fest på Brabrand Kro
Dragten var et kapitel for sig. Hvid skjorte og mørke bukser med en rød og hvid silkestribe. Kongen havde blåt skærf og skråhue – de øvrige rødt skærf og skråhue. På skærfet var der guldbånd og en masse guldmønter, ligesom alle bar et sværd af træ.
Fastelavnssøndag og mandag gik turen så rundt i sognet fra hus til hus, og drengene sang et par sange, hvoraf den sidste sluttede således:
”Tak vi nu Eder vil sige – kom til os på lørdag, hvis I har os kær – så skal vi Eder bevise vort venskab – med dans og med spil – så længe I lyster og vil”
Når man de to aftener var færdige talte Kongen og Tjeneren pengene op, og satte dem i banken.
Et stykke tid før Fastelavn havde de øverste i rangklassen været på Brabrand Kro og bestilt salen til lørdagens fest. Desuden bestilte man orkester og kontrollør – så alt var klar.
Afslutning med kaffe og fællessang
Selve festen om lørdagen havde et bestemt ritual: Kl. 19 mødte alle op i uniform, som nu havde fået medaljer – af pap – påsat. Flot skulle det være.
Alle havde inviteret en pige, som blev placeret på en bænk langs væggen, mens Fastelavnsdrengene stillede op udenfor. Pigerne sad i samme rangfølge som drengene. Herefter marcherede Fastelavnsdrengene ind i salen og sang de forskellige sange.
Tjeneren gik derpå over og hentede Dronningen, som i øvrigt altid skulle være i lang kjole. Den sidste menige hentede kronen på en sølvbakke, hvorpå kongen kronede Dronningen og dansede solo med hende. Til sidst danser alle de øvrige drenge ud med deres pige – og ballet var i gang.
Ved 22-tiden drak drengene og deres piger kaffe, og inden festen sluttede, marcherede alle ind med fanen i spidsen og sang med på ”Der er et yndigt land”.
Pengene man indsamlede, hvad med dem? De fleste gik til sal, musik og kontrollør samt kaffe med kage til drengene og deres piger. Resten – hvis der var flere penge – delte man. Der var som oftest kun tale om 15-20 kr. til hver.
Traditionen med at gå fastelavnssoldat er i følge Wikipedia speciel for det østjyske område. Oprindelsen er ukendt, men traditionen stammer muligvis helt tilbage fra midten af 1800-tallet, hvor den måske opstod under inspiration fra Treårskrigen 1848-1851, hvor der var mange både danske og tyske tropper på egnen.
