Lørdag sluttede Brabrands fodboldkvinder i landets tredje-fineste række et hårdt efterår af med endnu et nederlag. 0-4 blev det mod et af topholdene, Silkeborg IF Q, efter en kamp, som Brabrand IF havde stor ære af. Spillet var pænt ude på banen, men foran mål var gæsterne skarpest.
Sport
Så gik den ikke længere: Engdalskolens fodboldhold tabte på straffespark
Tredje gang var desværre ikke lykkens gang for Engdalskolens fodbolddrenge. Onsdag måtte holdet i kvartfinalen i DBU Skoleturnering bøje sig for Præstemarkskolen i Hinnerup efter straffesparks-konkurrence. I de to tidligere runder havde Engdalskolen trukket det længste strå fra 11-meter-pletten.
Salling Fondene støtter udvidelse af Brabrands idrætsanlæg med 10 mio. kr.
Salling Fondene har besluttet at støtte udvidelsen af idrætsanlægget i Brabrand med 10 mio. kr. Tilsagnet ses som et betydeligt skridt i retning af, at de ambitiøse planer for en udvidelse og omdannelse af idrætsanlægget kan føres ud i livet. Tidligere har Aarhus Kommune ligeledes givet tilsagn om at støtte projektet med 10 mio. kr.
Brabrand har overrasket i 2. division: “Vi har vist spil på højt niveau”
Lørdagens 1-1-kamp på AURA Park mod FC Roskilde var et klart tegn på, at Brabrands mandlige fodboldhold i 2. division har lært en masse i efterårets kampe. Holdet holder juleferie over nedrykningsstregen i rækken, hvor “de blå brasilianere” af de fleste på forhånd var dømt til nedrykning.
Våd start på Juleskrab – med efterfølgende hygge og æbleskiver i Brabrandhallen
Onsdag eftermiddag var masser af Brabrand IF Håndbold unge spillere rundt i Brabrand for at sælge lodder i det efterhånden legendariske Juleskrab. Det blev en våd rundtur for de unge spillere, og belønningen var lune æbleskiver og en særlig hilsen fra landsholdsholdsspiller Henrik Møllgaard.
“Nu er det din tur”: BIF Gymnastik søger nye bestyrelsesmedlemmer
Kunne du overtales til at tage en tjans i bestyrelsen for Brabrand IF Gymnastik med ca. 1000 medlemmer? Til februar takker både forperson Janni Kikkenborg Rossel og sekretær Grith Christensen af, og foreningen leder med lys og lygte efter afløsere. Tirsdag eftermiddag kan du høre om, hvad arbejdet består i.
Nat og dag på Vestegnen: Brabrand greb initiativet og indhentede Ishøj i 2. division
Brabrand kom skævt ud til lørdagens vigtige bundkamp på den københavnske vestegn, og Ishøj cruisede mod sejr med en 2-0-føring. Men Brabrand-spillerne knyttede næverne og satte jagten ind på hjemmeholdet – og anfører Rasmus Juul blev helten med to flotte hovedstødsmål til resultatet 2-2.
Brabrand har fundet formlen: Vandt 2-0 over HIK i 2. division
Brabrand IF har famlet sig lidt frem gennem efteråret i 2. division i fodbold. Men nu har holdet tilsyneladende fundet formlen: Skarpe omstillinger og et forsvarsspil der ikke giver modstanderne chancen på omstillinger. Det gav lørdag en sikker 2-0-sejr over HIK fra rækkens øverste halvdel.
Hårdt ramte Brabrand-kvinder blev slået 1-4 af Randers Q
Uheldene fortsætter med at hagle ned over Brabrands fodboldkvinder. Fredag aften havde holdet håbet at kunne samle yderligere points sammen, da Randers Q kom på besøg på kunstgræsbanen ved Brabrandhallen, men en hel stribe af nye udfordringer spændte ben for holdet, der tabte 1-4.
De mødes hver mandag på kryds og tværs – i alderen fra 22 til 78 år
Hvis du drømmer om at spille badminton, men mangler en makker at spille med, så er Fleksi Fjer mandag aften i Brabrandhallen måske noget for dig. Her mødes spillere på forskelligt niveau og med et aldersspænd fra 22 til 78 år på badmintonbanen. Her fortæller 22-årige Clara Søby om at finde ind i et nyt idræts-fællesskab.













